Dansk indfødsret: Forskelle mellem versioner

'''Dansk indfødsret''' omtaleser en formel betegnelse, der svarer til det, der i daglig tale og i andre lande ofte betegnes som [[statsborgerskab]]. Begrebet reguleres af [[Danmarks Riges Grundlov|Grundloven]], hvis § 44, stk. 1 somlyder: "''Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov".''" IndfødsretHerudover erreguleres det,dansk derindfødsret i daglig tale og i andre lande ofte betegnes somaf [[statsborgerskabindfødsretsloven]] ("Lov om dansk indfødsret").

De nærmere regler for erhvervelse af indfødsret er fastlagt i '''lov om dansk indfødsret'''. Heri bestemmes, at et barn får dansk indfødsret, hvis enten faderen eller moderen er dansk statsborger. (dvs. selv har dansk indfødsret). Det er derimod uden betydning, om barnet bliver født i [[Danmark]] eller i udlandet, med den undtagelse at barnet ikke får dansk indfødsret hvis det bliver født i udlandet, kun barnets far har dansk indfødsret og barnets far ikke er gift med barnets mor. Det minder om reglerne i de fleste kontinentaleuropæiske lande; men afviger fra de [[angelsaksisk]]e lande, hvor fødestedet ofte er afgørende for statsborgerskabet. Børn under 12 år, der [[adoption|adopteres]] af danske forældre, får dansk indfødsret ved adoptionen.

Siden 1. juli 2004 har man ifølge [[Indfødsretsloven|indfødsretslovens]] § 8 B ved dom kunne fratages ens statsborgerskab hvis man dømmes for overtrædelse af en straffebestemmelse i straffelovens kapitel 12 ("Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed") eller kapitel 13 ("Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.") og man ikke derved bliver statsløs.