Åbn hovedmenuen

Ændringer

3 bytes fjernet, for 1 år siden
m
Rettet flere slåfejl...
[[Fil:Indulgence1430.jpg|thumb|Afladsbrev fra omkring 1430]]'''Aflad''' er et begreb i den [[Romersk-katolske kirke]] der betyder eftergivelse af timelig straf for synd, det vil sige af [[bodsstraf]] eller af straf i [[skærsilden]]. Begrebet forudsætter den katolske opfattelse af synd og tilgivelse: når man har syndet bør man bekende det for sin præst, som kan give en syndernes forladelse. Dermed har man fået [[Gud]]s tilgivelse for synden, og man undgår at lide den evige straf i [[Helvede]] for den. Selv om man har fået tilgivelse, kan der imidlertid alligevel være noget, der skal sones, for at genoprette ens gode forhold til Gud. Det er denne soning, der kaldes den timelige straf, fordi den er timelig, det betyder at den er afmålt i tid, ikke er evig.
* Ordet afladshandel stammer fra den romersk-katolske kirke i [[middelalderen]]. I korte træk gik det ud på, at man ved at købe afladsbreve af kirken, kunne slippe hurtigere gennem Skærsilden. Det er imidlertid en misforståelse: Aflad kunne og kan ikke sælges -- det ville være en svær synd i sig selv: [[simoni]], handel med åndelige goder. Til gengæld ''var'' der aflad forbundet med visse godgørende eller fromme handlinger, der involverede penge; for eksempel var der aflad forbundet med at bidrage til bygningen af [[Peterskirken]]. Dette skal imidlertid forstås sådan at Kirken blot lægger en yderligere nåde til en i Guds øjne allerede fortjenstfuld handling. Men distinktionen forsvandt i manges øjne let, og der var store problemer med svindel, hvor gejstlige og andre uden Kirkens godkendelse reducerede afladsbegrebet til blot og bar køb af syndsforladelse, samt svindel med falsk aflad. Derfor blev al aflad forbundet med handlinger der involverede finansielle transaktioner i 1567 afskaffet af Pave Pius V. Misbruget af aflad havde stor betydning for den protestantiske [[reformation]].
* Afladen opstod i omkring år [[1035]], hvor der blev givet aflad til folk, der besøgte eller gav bidrag til bestemte kirker i Nordspanien og Sydfrankrig.
* I [[Politiken]]s Nudansk ordbog står der om aflad: I den katolske kirke: Fritagelse for straf for begåede synder.
* Og i Gyldendals leksikon: Fritagelse for eller mildnelse af straf her og i skærsilden for begåede synder. Salget af afladsbreve førte til misbrug og kritiseredes af Luther. Aflad er nu i praksis forsvundet fra Rom
* [[Pave Leo 10.]] opfandt afladsbrevene og sendte den berygtede [[Johannes Arcimboldus]] til [[Skandinavien]] for at tvinge befolkningen til at overholde [[Pave]]ns regler om faste. Da de ikke havde tænkt sig at følge dem, fik han en ny ide, så de undtagelsesvis kunne spise smør, hvis de betalte til kirken, så ville deres synd blive fjernet.
* Aflad i sig selv er stadig en del af den katolske tro, men man kan altså ikke længere købe sig til den.
* Aflad bestod i, at Pave kirken, som er den katolske kirke, i denne forbindelse Paven, [[Kardinal (katolske kirke)|Kardinaler]] og personer, der var særligt betroet til kirken, kunne fritage mennesker for en straf, som kirken havde idømt dem! – ved at påstå at det stod i [[Bibelen]].
* De rige kunne få andre til at [[faste]] for sig, at faste pr. stedfortræder. De rige skulle så købe fastemad til 6 fattige – beløbet skulle indbetales til [[Kloster|Klostret]] som udstedte et faste afladsbrev.
18

redigeringer