Skæbne i nordisk kultur: Forskelle mellem versioner

Den nordiske skæbnebegreb ''ørlǫg'' er parallelt med et angelsaksiske ''wyrd'', og har sandsynligvis en [[germansk|fællesgermansk]] oprindelse.{{kilde mangler|dato=Uge 25, 2009}} Begrebet dækker over en forestilling om at fortidige handlinger fortløbende har en effekt på forhold i fremtiden, ligesom fremtiden kan påvirke fortiden. Konceptet udspringer af en tankegang, hvor alle handlinger er forbundet og kan influere på og blive influeret af både det, der er sket, og det der vil ske. Alle begivenheder og handlinger danner således et væv. Det nordiske skæbnebegreb var derfor beslægtet med, men ikke identisk med [[prædestination]]stanken, da den er bestemt af fortiden, men også dynamisk. I [[nordisk mytologi|mytologien]] blev skæbnen repræsenteret af forskellige former for feminine guddomme, hvoraf de vigtigste var de tre [[norner]], der boede ved foden af [[verdenstræ]]et [[Yggdrasil]]; de blev gerne karakteriseres som [[skæbnegudinder]]. I digtet ''[[Vølvens Spådom]]'' forklares deres rolle således: ''De Lov lagde, de Liv kaared for Slægternes Børn, Skæbnen for Mænd.''<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/V%C3%A5lvens_Spaadom Vålvens Spaadom, oversat af Thøger Larsen, 1926; vers 20]</ref> Der fandtes også mindre norner, der var til stede ved et barns fødsel, ligesom også andre gudinder var knyttet til skæbne; fx [[valkyrier]] og [[diser]].{{kilde mangler|dato=Uge 25, 2009}} Om [[Odin]]s hustru [[Frigg]] blev det derimod i ''[[Lokasenna]]'' fortalt: '' Frigg ved vist Alverdens Skæbne, skønt hun ikke siger det selv.''<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/Loketr%C3%A6tten Loketrætten oversat af Olaf Hansen 1911; vers 29]</ref> (''[[Lokasenna]]'' 30). I ''Vølvens Spådom'' bliver de to stykker træ, som mennesket skabes af specifikt betegnet som ''ørlǫglausa'' ("skæbneløse") før de gøres levende.<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/V%C3%B6lusp%C3%A1 Völuspá, normaliseret udgave af Guðni Jónsson]</ref>