Giordano Bruno: Forskelle mellem versioner

== I eftertid ==

Bruno står for eftertiden som en oprører og [[martyr]] for tankens og talens frihed. I [[1887]] besluttede Roms bystyre at rejse et monument for ham på stedet hvor han blev brændt. Vatikanet protesterede, men blev overhørt. <ref>Ole Askov Olsen: ''Rom – pladsernes by'' (s. 52)</ref> Et monument udført af Ettore Ferrari blev rejst på Campo dei Fiori i [[1889]]. Da romerne i [[1907]] rejste sig til oprør for at opnå den adskillelse mellem stat og kirke, man havde indført i Frankrig et par år forinden, strømmede menneskemængden til Brunos rettersted på Campo dei Fiori på mindedagen for hans død, 17.februar, mens de råbte "''A basso il Papa!''" (= Ned med paven!) <ref>Arnhild Skre: ''La meg bli som leoparden'' (s. 231), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, ISBN 978-82-03-29187-6</ref>

 

I forbindelse med jubelåret [[2000]] beklagede [[pave Johannes Paul II]] offentligt henrettelsen af Bruno.