[[Fil:Danska_väldet_under_valdemar_sejr.jpg|thumb|Valdemar Sejrs besiddelser i Østersøimperiet.]]
På Dagmars og ærkebiskop Anders Sunesøns [[forbøn]] havde Valdemar kort efter [[bryllup]]pet givet [[biskop Valdemar]] fri af fængslet, men allerede i 1207 lodbrød denne sigsit modløfte givetog løftelod sig vælge til ærkebiskop af [[Hamburg-Bremen]]; men i Hamburg, hvor Valdemar havde magten, fik han dog aldrig sat sin fod.<ref name="Salm 418"/>
Valdemar understøttedestøttede [[Otto 4. af Braunschweig|Otto 4.]] i hans kamp mod [[hohenstaufer]]nes tronkræver, [[Frederik Barbarossa]]s søn Filip;menaf [[Schwaben]]. Som tak udstedte Otto 4. i [[1214]] et brev, hvori han overførte sin ret til alt land nord for Elben og dens biflod [[Elde]] (der løber syd for [[Mecklenburg]]), til den danske konge. <ref>http://www.danmarkskonger.dk/konge21.htm</ref> Men efter dennesat mordFilip var snigmyrdet i [[1208]], kølnede forholdet snartvenskabet, og da den unge [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)|Frederik 2.]] optrådte som Ottos medbejlerrival, hjalp Valdemar ham,og fik til gengæld siti herredømme over alle tyske lande nordstedet for Elben og [[Elde]] stadfæstet af ham i 1214. Samtidig underlagde Valdemar sig [[Mecklenburg]] fuldstændig, og da kejser Otto 4. besatte HamborgHamburg, erobrede Valdemar byen tilbage i [[1216]]. Kort efter blev også biskop Valdemar fordrevet fra [[Bremen]]. <ref name="Salm 418"/>
