Åbn hovedmenuen

Ændringer

 
=== Den skrivende skuespiller. ===
Sideløbende med sit arbejde som skuespiller begyndte han at skrive skuespil i flere forskellige genrer: ''Tvillingerne'' er efter [[Plautus]] og i [[commedia dell'arte]]. ''Henrik d. VI'' er i tidens stil for historiske spil. Da vi første gang hører om ham i London 1592, har han haft så stor succes hos publikum'','' at en ældre kollega Robert Greene, der tilhørte de såkaldte ''”university-wits”,''<ref>Peter Ackroyd, ''Shakespeare: The Biography'', London, 2006. ISBN 978-0-7493-8655-9, s. 176.</ref> finder det på tide at sætte denne opkomling på plads. I en berømt pamflet ''Groath-worth of Witte'' advarer han mod en skuespiller, der tror han kan skrive blankvers, en ”''upstart crow”'', der pynter sig med "vores fjer", og tror han er den eneste ”Shake-scene” i landet.<ref>Stephen Greenblatt, ''Will in the World: How Shakespeare Became Shakespeare'', London, 2005. ISBN 9780712600989, s. 213.</ref> Han hyldes dog af andre kolleger bl.a. Thomas Nashe for sin udformning af helten Talbot, ”de franskes skræk” i ''Henrik d. VI.''<ref>Begge eksempler nævnes hos Chambers. Se K. E. Chambers, ''William Shakespeare: A Study of Facts and Problems''. Bd. I og II, 1930.</ref>
 
Shakespeare er usædvanlig produktiv i hele sin karriere, og allerede i 1592 har han mindst fem skuespil bag sig.<ref>Både rækkefølgen og tidsbestemmelsen af de første skuespil er forbundet med stor usikkerhed. </ref> Han fik udgivet de fortællende digte, ''Venus og Adonis'' i 1593 og ''The Rape of Lucree'', i 1594 bos bogtrykkeren Richard Fields, som han kendte fra Stratford. Her er de sikkert også skrevet, mens pesten rasede i London, og teatrene i lange perioder var lukkede. Med disse to fortællende digte fik Shakespeare også et stort navn som digter.
72

redigeringer