Nørrebro: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 52:
== Historie ==
=== Før industrialiseringen ===
[[Fil:Udsigt over Nørrebro før 1855.jpg|thumb|Udsigt over Nørrebro før 1855.]]
Det område, hvor Nørrebro ligger i dag, hørte i [[middelalder]]en til landsbyen [[Serridslev]]. Det er uklart, hvor landsbyen præcist var placeret, men det er sandsynligt, at den lå lige nord for krydset mellem [[Rådmandsgade]] og Tagensvej <ref>Serridslev [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/K%C3%B8benhavns_historie/Serridslev www.denstoredanske.dk] </ref>. Serridslev forsvandt da [[Johan Rantzau]]s hær slog sig ned i byen omkring år 1527. Herefter blev området underlagt [[Fælledparken|Københavns Fælled]], hvor byens kreaturer var på græs.
Linje 84:
=== Besættelsen (1940-1945) ===
{{uddybende|Besættelsen}}
[[Fil:Nørrebro Riot.jpg|thumb|Barrikader på Nørrebro under [[Folkestrejken (1944)|Folkestrejken]] i sommeren 1944.|left]]
Under [[2. verdenskrig]] var Nørrebro et centrum for mange af [[modstandsbevægelsen]]s aktioner, herunder adskillige skudepisoder og likvideringer. Modstandsbevægelsen lavede også sabotage mod de lokale virksomheder, der producerede for besættelsesmagten, enten frivilligt eller under tvang. Eksempelvis blev Johansens Maskinfabrik i Elmegade bombet i 1945. Maskinfabrikken, der bestod af en ca. 50 meter lang træbygning, brændte ned til grunden.<ref>Daglige beretninger om begivenheder under den tyske besættelse [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-3.html www.kobenhavnshistorie.dk]</ref>
Linje 94:
Op gennem 1900-tallet skete der generelt en forbedring af boligstandarden i København, men på Nørrebro var det ikke tilfældet. I 1960'erne fandtes halvdelen af [[korridorlejlighed]]erne i København således på Nørrebro.
I begyndelsen af 1970'erne besluttede [[Borgerrepræsentationen]] med overborgmester [[Egon Weidekamp]] i spidsen derfor at påbegynde en omfattende sanering af specielt Indre Nørrebro. Nørrebros borgere synes imidlertid ikke om de drastiske planer om at rive hele kvarterer ned for at skabe mere lys og luft, og der opstod en række beboerorganiseringer ([[Nørrebros Beboeraktion]], Nørrebros Pensionistgruppe, [[Firkantens Boldklub]] m.fl.), der arbejdede for en planlagt og mere skånsom byfornyelse, der kunne blive til gavn for de eksisterende beboere. Der blev gennemført hus- og lejlighedsbesættelser og fortrinsvis fredelige aktioner, demonstrationer og happenings mod boligspekulanter, for genhusning, trafiksanering, idrætsfaciliteter, medborgerhuse med mere. I nogle få tilfælde kom det til [[gadekamp]]e med politiet. De voldsomste uroligheder opstod, da [[Byggeren]] (Firkantens Byggelegeplads) blev revet ned. Det skete under politibeskyttelse i 1980, efter syv års kamp. København var vidne til den første store folkelige mobilisering siden 2. verdenskrig med op mod 10-15.000 deltagere i gadekampe mod politiet. Nedrivningen endte i masseanholdelser – omkring 100 blev anholdt den første dag – og med at politiet erklærede bydelen i [[undtagelsestilstand]].[[Fil:Ungdomshuset.jpg|thumb|Ungdomshuset på Jagtvej 69.|left]]Men saneringen af Nørrebro blev gennemført, og det Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende – der blev bygget nye boligkarréer, lejlighederne blev gjort større, og der blev anlagt grønne anlæg i gårdene. Det betød også, at befolkningen atter blev udskiftet, således at Nørrebro den dag i dag atter er et sammensat kvarter. I 1960'erne og 1970'erne slog en del [[gæstearbejder]]e sig ned på Nørrebro, og i dag har bydelen derfor en stor andel beboere med anden etnisk baggrund. Det sætter et betydeligt præg på bybilledet. Nørrebrogade og mange af de nærliggende gader rummer således en mængde selvstændige erhvervsdrivende med [[indvandrer]]baggrund, der driver eksempelvis specialforretninger, [[pizzeria]]er, [[restaurant]]er, [[frisør]]er, [[kiosk]]er, [[slagter]]e og [[cykelsmed|cykelhandler]].
I [[efterkrigstiden]] blev Nørrebro også hjemsted for en række forskellige [[subkultur]]er, der kulturelt og/eller politisk lagde afstand til den dominerende samfundsorden. De mest fremtrædende har været [[slumstormer]]ne og [[Nørrebros Beboeraktion]] i 1970'erne, [[bz-bevægelsen]] i 1980'erne, [[Autonom (politik)|de autonome]] og miljøet omkring [[Ungdomshuset]] i 1990'erne. Subkulturernes kulturelle mangfoldighed forbindes ofte med noget positivt, men sameksistensen med det omgivende samfund har ikke altid været gnidningsfrit. Således har de forskellige grupper været involveret i optøjer af forskellig art, som ofte har fået meget plads i avisspalterne. I løbet af 1980'erne opstod der flere gadekampe og besættelse af flere tomme huse, blandt andet [[Allotria-huset|Allotria]] i [[Korsgade]], der blev omdannet til BZ'er-kollektiver. I 1983 blev Allotria-huset stormet i en aktion, hvor op mod 1.000 politibetjente deltog. Imidlertid havde BZ'erne forladt huset gennem en 13 meter lang tunnel fra kælderen til en nærliggende blikkenslagerforretning.
| |||