Nørrebro: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 94:
Op gennem 1900-tallet skete der generelt en forbedring af boligstandarden i København, men på Nørrebro var det ikke tilfældet. I 1960'erne fandtes halvdelen af [[korridorlejlighed]]erne i København således på Nørrebro.
 
I begyndelsen af 1970'erne besluttede [[Borgerrepræsentationen]] med overborgmester [[Egon Weidekamp]] i spidsen derfor at påbegynde en omfattende sanering af specielt Indre Nørrebro. Nørrebros borgere synes imidlertid ikke om de drastiske planer om at rive hele kvarterer ned for at skabe mere lys og luft, og der opstod en række beboerorganiseringer ([[Nørrebros Beboeraktion]], Nørrebros Pensionistgruppe, [[Firkantens Boldklub]] m.fl.), der arbejdede for en planlagt og mere skånsom byfornyelse, der kunne blive til gavn for de eksisterende beboere. Der blev gennemført hus- og lejlighedsbesættelser og fortrinsvis fredelige aktioner, demonstrationer og happenings mod boligspekulanter, for genhusning, trafiksanering, idrætsfaciliteter, medborgerhuse med mere. I nogle få tilfælde kom det til [[gadekamp]]e med politiet. De voldsomste uroligheder opstod, da [[Byggeren]] (Firkantens Byggelegeplads) blev revet ned. Det skete under politibeskyttelse i 1980, efter syv års kamp. København var vidne til den første store folkelige mobilisering siden 2. verdenskrig med op mod 10-15.000 deltagere i gadekampe mod politiet. Nedrivningen endte i masseanholdelser – omkring 100 blev anholdt den første dag – og med at politiet erklærede bydelen i [[undtagelsestilstand]].[[Fil:Ungdomshuset.jpg|thumb|Ungdomshuset på Jagtvej 69.|left]]Men saneringen af Nørrebro blev gennemført, og det Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende – der blev bygget nye boligkarréer, lejlighederne blev gjort større, og der blev anlagt grønne anlæg i gårdene. Det betød også, at befolkningen atter blev udskiftet, således at Nørrebro den dag i dag atter er et sammensat kvarter. I 1960'erne og 1970'erne slog en del [[gæstearbejder]]e sig ned på Nørrebro, og i dag har bydelen derfor en stor andel beboere med anden etnisk baggrund. Det sætter et betydeligt præg på bybilledet. Nørrebrogade og mange af de nærliggende gader rummer således en mængde selvstændige erhvervsdrivende med [[indvandrer]]baggrund, der driver eksempelvis specialforretninger, [[pizzeria]]er, [[restaurant]]er, [[frisør]]er, [[kiosk]]er, [[slagter]]e og [[cykelsmed|cykelhandler]].
 
Men saneringen af Nørrebro blev gennemført, og det Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende – der blev bygget nye boligkarréer, lejlighederne blev gjort større, og der blev anlagt grønne anlæg i gårdene. Det betød også, at befolkningen atter blev udskiftet, således at Nørrebro den dag i dag atter er et sammensat kvarter. I 1960'erne og 1970'erne slog en del [[gæstearbejder]]e sig ned på Nørrebro, og i dag har bydelen derfor en stor andel beboere med anden etnisk baggrund. Det sætter et betydeligt præg på bybilledet. Nørrebrogade og mange af de nærliggende gader rummer således en mængde selvstændige erhvervsdrivende med [[indvandrer]]baggrund, der driver eksempelvis specialforretninger, [[pizzeria]]er, [[restaurant]]er, [[frisør]]er, [[kiosk]]er, [[slagter]]e og [[cykelsmed|cykelhandler]]. [[Fil:Ungdomshuset.jpg|thumb|Ungdomshuset på Jagtvej 69.|left]]I [[efterkrigstiden]] blev Nørrebro også hjemsted for en række forskellige [[subkultur]]er, der kulturelt og/eller politisk lagde afstand til den dominerende samfundsorden. De mest fremtrædende har været [[slumstormer]]ne og [[Nørrebros Beboeraktion]] i 1970'erne, [[bz-bevægelsen]] i 1980'erne, [[Autonom (politik)|de autonome]] og miljøet omkring [[Ungdomshuset]] i 1990'erne. Subkulturernes kulturelle mangfoldighed forbindes ofte med noget positivt, men sameksistensen med det omgivende samfund har ikke altid været gnidningsfrit. Således har de forskellige grupper været involveret i optøjer af forskellig art, som ofte har fået meget plads i avisspalterne. I løbet af 1980'erne opstod der flere gadekampe og besættelse af flere tomme huse, blandt andet [[Allotria-huset|Allotria]] i [[Korsgade]], der blev omdannet til BZ'er-kollektiver. I 1983 blev Allotria-huset stormet i en aktion, hvor op mod 1.000 politibetjente deltog. Imidlertid havde BZ'erne forladt huset gennem en 13 meter lang tunnel fra kælderen til en nærliggende blikkenslagerforretning.
 
I kølvandet på 1980'ernes aktioner fandt [[18. maj-urolighederne|de hidtil voldsomste uroligheder]] i efterkrigstiden sted på Nørrebro efter det danske ja til [[Maastricht-traktaten]] [[18. maj]] [[1993]]. En demonstration udviklede sig voldsomt. Demonstranterne kastede med [[brosten]] mod politiet, der svarede igen med at affyre deres tjenestevåben.
Linje 103:
 
=== Nørrebro i 2000-tallet ===
[[Fil:Norrebro.jpg|thumb|De ikoniske neonskilte ved [[Søerne]], der adskiller brokvarteret fra [[Indre By]].|288x288px]]Fra 2000 har Nørrebro undergået en ny bølge af byfornyelse og renovering, dog af en noget mere skånsom karakter end saneringen i 1970'erne. I 2004 påbegyndte [[Realdania]] og Københavns Kommune således et større byfornyelsesprojekt i Mimersgadekvarteret, blandt andet med det formål at skabe flere grønne områder. Det har foreløbigt resulteret i [[lommepark]]en i [[Odinsgade]] og renoveringen af [[BaNanna Park]] i [[Nannasgade]]. Af andre større projekter kan nævnes etableringen af [[Korsgadehallen]] i 2005-06, forskønnelsen af Stefansgade, renoveringen af Nørrebroparken i 2006-2007, forsøgene med at mindske biltrafikken på Nørrebrogade i 2008, renovering af Nørrebrohallen i 2011, anlæggelse af den farverige [[Superkilen]], der ligger mellem Nørrebrogade og Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen, og endelig åbningen af [[Mimersparken]], der ligger på gamle DSB-areal mellem Bispebjerg Station og Mjølnerparken.
 
[[Fil:Norrebro.jpg|thumb|De ikoniske neonskilte ved [[Søerne]], der adskiller brokvarteret fra [[Indre By]].|288x288px]]
 
[[Fil:Gadewar.jpg|thumb|Demonstranter kæmper mod det københavnske politi ved rydningen af Ungdomshuset.|288x288px]]
 
I takt med [[byfornyelse]]n har bydelen igennem de sidste ti år igen skiftet udseende. Dele af Nørrebro har udviklet sig til [[latinerkvarter]]slignende områder, der med et rigt og varieret kulturliv med mange caféer, sushibarer og restauranter giver bydelen et internationalt tilsnit à la [[New York City|New York]] eller [[London]]. Avisen ''[[New York Times]]'' har udnævnt Indre Nørrebro til Københavns smarteste kvarter – særligt på grund af området omkring Skt. Hans Torv og Elmegade med Laundromat Cafe, Oak Room og Pussy Galore som eksempler.<ref>[http://travel2.nytimes.com/mem/travel/article-printpage.html?res=9404E0DB1230F936A25756C0A9639C8B63 New York Times]</ref>
Line 114 ⟶ 110:
 
Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset ryddet af politiet, hvilket blev fulgt af nye demonstrationer og kampe mellem unge og politiet. Politiet anholdt 47 demonstranter ved en [[knibtangsmanøvre]] mod en demonstration på Nørrebrogade, da der blev kastet med sten og flasker mod politiet. Anholdelserne fik et længere efterspil, da det viste sig, at de anholdte ikke havde taget del i stenkastningen. <ref>[http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-10120266.html Politi-manøvre fangede forkerte. Nyhed på tv2.dk 22. januar 2008.]</ref> Den 6. marts blev huset jævnet med jorden. Siden er et nyt ungdomshus dog oprettet, nemlig [[Ungdomshuset på Dortheavej 61]] – i [[Nordvestkvarteret]].
 
[[Fil:Gadewar.jpg|thumb|Demonstranter kæmper mod det københavnske politi ved rydningen af Ungdomshuset.|288x288px]]
 
Efterfølgende har bydelen også set uroligheder og sammenstød mellem politiet og utilpassede unge med anden etnisk baggrund. Eksempelvis kan nævnes en episode i februar 2008, hvor en række unge satte ild til [[affaldscontainer|containere]] og biler og kastede med sten efter politi og brandvæsen i området omkring [[Blågårds Plads]]. Der var forlydender om, at urolighederne var en reaktion på, at politiet havde overfaldet en ældre [[Palæstina|palæstinensisk]] mand, men motivet bag urolighederne kan også have været politiets massive tilstedeværelse i området omkring [[Folkets Hus|Folkets Park]].<ref>[http://www.b.dk/koebenhavn/tidslinje-gadeuro-paa-noerrebro-breder-sig Tidslinje: Gadeuro på Nørrebro breder sig. www.berlingske.dk 14. februar 2008.]</ref><ref>[http://www.b.dk/danmark/normalt-igen-paa-noerrebro Normalt igen på Nørrebro. www.berlingske.dk 11. februar 2008.]</ref> Urolighederne fortsatte i en uges tid og spredte sig til flere andre steder i landet. Optøjerne endte ret usædvanligt med, at en gruppe unge i Blågårdskvarteret skrev et åbent brev til offentligheden og forklarede deres syn på baggrunden for urolighederne, hvorefter politiet og politikerne gik i dialog med nogle af de unge.<ref name=soei>[[Aydin Soei]] (2011): Vrede unge mænd. Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark. Forlag: Tiderne Skifter.</ref>