Kosovo: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Citys of Kosova.PNG|thumb|Byer i Kosovo]]

'''Kosovo''' ({{lang-sq|Kosovë}}, {{lit|Kosova}}; {{lang-srp|Косово}}, {{lit|Kosovo}}) er et land på [[Balkanhalvøen]], der udråbte sig selv som en uafhængig stat [[17. februar]] [[2008]]. Staten er ikke anerkendt af [[FN]].<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/02/17/143041.htm Kosovos parlament trådt sammen – dr.dk/Nyheder/Udland]</ref> Pr. februar 2018 har 112 ud af 193 lande, heraf 23 EU-lande,<ref>[http://www.mfa-ks.net/?page=2,33 Løbende opdateret oversigt over lande, der har anerkendt Kosovo]</ref> inklusive Danmark,<ref>[http://web.archive.org/web/20080330002207/http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaKosovo Udenrigsministeriets landefakta]</ref> anerkendt Kosovo som en selvstændig stat.

Kosovo grænser op til [[Serbien]], [[Montenegro]], [[Albanien]] og [[Makedonien]]. Hovedstaden i det bjergrige land er [[Pristina]]. Kosovo har en befolkning på ca. to millioner mennesker, hovedsagelig etniske [[albaner]]e, med mindre befolkningsgrupper af [[serbere]], [[tyrkere]], [[bosniakker]] og andre etniske grupper.

Kosovos regering og Serbiens regering været del i en lang politisk og territorial konflikt.

== Navn ==

Landet kaldes oftest for ''Kosovo'' på landkort og i resten af verden. Navnet Kosovo udtales ""ko-SO-va" på [[Albansk (sprog)|albansk]] (med tryk på 2. stavelse), og "KOS-so-vo" på [[serbisk]] (med tryk på 1. stavelse). De fleste danske medier bruger navnet Kosovo om landet, men [[Politiken]] bruger konsekvent navnet '''Kosova'''. På albansk skrives det også nogle gange som '''Kosovë'''.

Internationalt har Kosovo vundet indpas, og dette navn anvendes fx i den officielle oversættelse af Kosovos forfatning<ref>[http://www.gazetazyrtare.com/e-gov/index.php?option=com_content&task=view&id=130&Itemid=54 Constitution of the Republic of Kosovo]</ref>. Også Danmark anvender dette navn i sine officielle forbindelser med Kosovo.<ref>[http://www.ambwien.um.dk/da/menu/Kosovo/DanmarksForbindelserMedKosovo/ Danmarks forbindelser med Kosovo]</ref>

I stedet for Kosovo bruger nogle kosovoalbanere navnet [[{{illsup|de|Dardania]]|Dardanien}}, der var navnet på etdet område, der blev del af [[Romerriget]]erobret i [[28 f.v.t.]] og senere del af [[Romerriget|den romerske provins]] {{illsup|de|Moesia|Moesia}}. Den historiske region ''Dardania'' lå hvor det nuværende Kosovo ogsamt en del af [[Republikken Makedonien]] ligger nu. Kosovos første præsident [[Ibrahim Rugova]] var en kraftig forkæmper for navnet "Dardanien". Navnet er ikke anerkendt af nogen international magt og navnet "Kosova" er fortsat det mest brugte blandt den albanske befolkning.

'''Metohija''' er en betegnelse som serberne bruger om den vestlige del af Kosovo hvor den [[serbisk-ortodokse]] kirke historisk har haft de fleste af sine bygninger. Albanerne fortrækker at kalde området for '''Rrafsh i Dukagjinit''', "Dukagjin plateauet".

== Geografi ==

Kosovo er beliggende i det østlige Europa og har et areal på 10.912 [[kvadratkilometer|km²]] (ca. en fjerdedel af Danmark). Kosovo grænser op til [[Montenegro]] i nordvest, [[Serbien]] mod nord og øst, [[Makedonien (Republik)|Republikken Makedonien]] mod syd og [[Albanien]] mod sydvest. Landets nuværende grænser blev fastlagt i [[1945]].

Flertallet af befolkningen har i mange år bestået af serbere og albanere, men der er forskellige opfattelser af hvordan fordelingen af disse har været på forskellige tidspunkter, og hvad årsagerne har været til forskydningerne.

Det er ligeså en udbredt teori, at albanerne nedstammer fra [[Illyrien|illyrer]]ne, der beboede store dele af området ved [[Adriaterhavet]] i [[Mennesketsforhistorisk oldtid|oldtidentid]], før [[slaverne]], som serberne nedstammer fra, kom til [[Balkanhalvøen|Balkan]]. Illyrerne er kendt fra bl.a. romerske kilder. Teorien om den illyriske afstamning er sandsynlig. Fra 700-tallet og frem til omkring år [[1400]] var Kosovo et centralt område i ''det [[serbiske rige'', tæt knyttet til [[Det Byzantinske Rige]], og fra denne periode stammer mange [[ortodokse kirke]]r og klostre.

I perioden efter [[slaget på Solsortesletten]] (på serbisk: Kosovo Polje), [[28. juni]] [[1389]], blev området underlagt det [[osmanniske rige]], og fyrsterne blev – mere eller mindre frivilligt – [[sultan]]ens [[vasal]]ler. Slaget i 1389 var formentlig uafgjort. Der deltog mange folkeslag i slaget som serbere, albanere og andre på begge sider, de fleste støttede den serbiske hærfører, fyrst [[Lazar]], men nogle støttede [[sultan]]en. Både fyrst Lazar og sultanen, [[Murad I]], blev dræbt under slaget.

Hvordan forholdet og fordelingen var mellem serbere og albanere i [[middelalderen]] er vanskeligt at sige, men det er sandsynligt at der skete en betydelig forskydning mod flere albanere i slutningen af 1600-tallet, hvor mange serbere flygtede til [[Østrig-Ungarn]] som følge af en mislykket østrigsk-ungarsk invasion og den efterfølgende retræte mod nord.

== 1800- og 1900-tallet ==

[[Fil:Kosovo02.png|thumb|left]]

Efter det osmanniske riges sammenbrud i begyndelsen af [[20. århundrede|1900-tallet]] blev Kosovo erobret af Serbien i [[1912]], og albanerne har siden da opfattet serberne som undertrykkere.

Efter [[2. verdenskrig]] forblev Kosovo som en del af Serbien og indgik i [[Tito]]s [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] og der er mange eksempler på at albanerne blev undertrykt (særligt tydeligt mens [[Aleksandar Ranković]] havde magten i Serbien){{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}.

Forskellige forsøg på at udvikle Kosovo økonomisk og socialt lykkedes kun delvist, og selv om der er eksempler på, at serbere og albanere har samarbejdet og har været venner med hinanden, er det tydeligt at de etniske grupper – i det store og hele – har levet hver deres liv, f.eks. er der forvindende få eksempler på ægteskab mellem folk fra de to grupper.

storfamilier og vedblev med at tale [[albansk (sprog)|albansk]]. Det var dog obligatorisk at lære [[serbokroatisk]] i skolen, men albansk var fortsat det dagligt talte sprog blandt albanerne.

Nogle af de kosovo-serbiske bønder levede som albanerne (men talte serbisk). Men man søgte – med vekslende held – at tiltrække folk fra andre dele af Jugoslavien, både som landbrugere, som industriarbejdere og som ansatte i staten. Langt de fleste af de der kom, var serbere fra det rigere og højere udviklede Serbien og på den måde opstod hurtigt en slags serbisk overklasse der i høj grad så ned på albanerne som en slags underklasse.

== Fra 1974 og frem til 1999 ==

=== Selvstyre i 1974 ===

Der havde gennem mange året været gnidninger mellem serberne og albanerne, og det førte til at Tito m.fl. besluttede at give Kosovo status som autonom provins på linje med [[Vojvodina]] i det nordlige Serbien, men ikke som selvstændig republik inden for det føderale Jugoslavien. I mange henseenderFormelt var Kosovo fortsat en del af Serbien.

I de følgende år følte kosovo-serberne sig i stigende grad frataget politisk og anden form indflydelse,. flereI afdenne demtid hævdedeopstod atogså deønsket blevom chikaneretet ogseparatistisk mangeKosovo, afet demønske frygtedesom atblandt albanerneandre villeSlobodan forsøgeMilošević atvar opnålydhør fuldstændigoverfor. uafhængighed og dermed føre et ''serbisk kerneområde'' ud af Serbien.

=== Ophævelsen af selvstyret 1989 ===

Fra slutningen af [[1980'erne]] og frem tilspidsedes uoverensstemmelserne – især efter [[Slobodan Milošević]]s meget kendte tale i 1987 i [[Kosovo Polje]] og endnu yderligere da han i 1989 kom til magten i Serbien og fra 1997 som præsident for hele Jugoslavien.

Kosovos parlament anmodede i [[1989]] Serbien om at ophæve selvstyret. Afstemningen var i nogen grad manipuleret, men mange af medlemmerne følte sig givetvis også under pres fra Serbien – og af et massivt militæropbud.

I de følgende år overtog Serbien og Kosovoserberne regeringsapparatet i Kosovo. De mange albanere der var ansat blev afkrævet en loyalitetserklæring, og hvis de ikke ville underskrive den (hvad de fleste ikke ville), blev de afskediget.

På den albanske side var der forskellig opfattelse af hvordan man skulle gribe situationen an. Man enedes imidlertid efter nogen tid om at etablere et autonomt albansk parlament uden om den serbiske stat, om at vælge en præsident ([[Ibrahim Rugova]]) og om herfra at proklamere Kosovo som en selvstændig stat.

Staten blev ikke anerkendt af udlandet, bortset fra [[Albanien]].

=== Opbygning af parallelt system ===

I takt med at albanerne blev skubbet væk fra stillinger i det offentlige, f.eks. på [[hospital]]erne, i politiet og i uddannelsessystemet, opbyggede de et illegalt parallelt system med egne sundhedsklinikker og egne [[skole]]r i private hjem.

Det alternative system blev i høj grad finansieret af penge, der blev opkrævet i frivillig [[skat]] fra de mange [[kosovoalbaner]]e, der opholdt sig som [[emigrant]]arbejdere forskellige steder i [[Europa]].

=== Dayton-forhandlingerne ===

Nogle kosovoalbanere, heriblandt [[Ibrahim Rugova]], havde forhåbninger om at Kosovo-problemet ville blive inddraget under [[Dayton-forhandlingerne]]. Dayton-forhandlingerne drejede sig imidlertid om de meget vanskelige forhold i [[Bosnien-Hercegovina]], og der var ikke ''plads'' til også at drøfte forholdene i Kosovo dér.

Ibrahim Rugovas fredelige linje, der bl.a. blev sammenlignet med [[Gandhi]]s linje i [[Indien]], nød en vis respekt i udlandet, men den havde ikke nogen egentlig gennemslagskraft, og tilsyneladende var Slobodan Milošević m.fl. indstillet på at ''leve med situationen''.

== Kosovokrigen ==

{{Uddybende|Kosovokrigen}}

Mellem [[1996]] og [[1999]] udbrød der en væbnet konflikt mellem militante kosovo-albanske separatister ([[UCK]]) og den overlegne jugoslaviske hær. I 1999 brød fredsforhandlingerne mellem parterne sammen, og [[NATO]] gennemførte derefter på eget initiativ en militær intervention i området i form af et luftbombardement af mål i Jugoslavien. I juni 1999 accepterede den serbiske præsident Slobodan Milošević og hans regering samt det serbiske parlament en [[våbenhvile]], og Kosovo blev herefter underlagt kontrol af internationale styrker under [[FN]] kommando. Udtrykket [[Kosovokrigen]] bruges som betegnelse for to parallelle konflikter; [[guerillakrig]]en mellem UCK og den jugoslaviske hær og NATO’s intervention.

== Internationalt protektorat ==

Der er siden [[1999]] gjort forskellige forsøg på at overdrage politisk og administrativt ansvar til lokale myndigheder. Med enkelte undtagelser har det serbiske mindretals repræsentanter dog [[boykot]]tet de nye politiske og administrative organer, i nogen grad på grund af påvirkning fra Serbien.

=== Præsident. Magtdelingsaftalerne ===

Den første præsident siden sommeren [[1999]] blev den albanske [[Ibrahim Rugova]]. Rugova var litteraturforsker af uddannelse og var gennem [[1990'erne]] illegalt valgt præsident.

Præsidentvalget fandt sted i [[2002]] efter at der først var blevet udarbejdet et sæt rammebestemmelser (et ''legal framework''), dernæst afholdt parlamentsvalg, og til sidst indgået en magtdelingsaftale mellem Ibrahim Rugova og hans Demokratiske Alliance og [[Hashim Thaçi]] fra det største af de partier, der var udsprunget af [[UÇK]]. Med aftalen og valget fik Rugova præsidentposten og UÇK'erne posten som premierminister ([[Bajram Rexhepi]]).

Ved det efterfølgende parlamentsvalg blev der indgået en ny magtdelingsaftale, denne gang mellem Ibrahim Rugova og [[Ramush Haradinaj]], fra et andet af de partier, der var udgået af UÇK.

Efter Rugovas død i januar [[2006]] valgtes [[Fatmir Sejdiu]] som hans efterfølger [[10. februar]] [[2006]].

=== De etniske forhold i dag ===

Der er i dag fortsat flere etniske mindretal – det største af disse erudgøres detaf serbiskserberne. Nord for floden [[Ibar]], der går gennem byen [[Mitrovica]] findes et serbisk domineret område, men der bor også serbere i de albansk domineredealbanske områder og albanerevice iversa. det serbiske domineret område.

== Selvstændighed ==

{{uddybende|Kosovos Uafhængighedserklæring 2008}}

Søndag den [[17 februar]] [[2008]] kort før klokken 15:00 lokal tid godkendte Kosovos parlament en uafhængighedserklæring. Premierminister [[Hashim Thaçi]] læste uafhængighedserklæringen for republikken Kosovo højt for de internationale medier omkring klokken 15:50 lokal tid. Handlingen blev enstemmigt vedtaget, idet alle 109 folkevalgte repræsentanter, der var til stede, stemte ''for'' uafhængighed (de elleve repræsentanter, der var fraværende fra afstemningen, var repræsentanter for etniske mindretal<ref>http://uk.news.yahoo.com/rtrs/20080217/tts-uk-kosovo-serbia-cff01a2_6.html</ref>, heriblandt de etniske serbere).

Serbiens premierminister [[Vojislav Kostunica]] svarede omgående på den ensidige uafhængighedserklæring ved at betegne regionen i syd som "en falsk/uægte stat" i en tv-tale til nationen. Han sagde også, at Kosovo blev støttet ulovligt af [[USA]], som var "villig til at overtræde internationale regler af militære årsager."<ref>http://uk.news.yahoo.com/rtrs/20080217/tpl-uk-kosovo-serbia-kostunica-43a8d4f.html</ref>

Den 15. juni 2008 stadfæstede Kosovos præsident landets forfatning og en række følgelove, der bl.a. oprettede det selvstændige lands grundlæggende institutioner, fx et [[udenrigsministerium]].

Serbien har ingen kontrol over Kosovo. Den [[NATO]]-ledede [[KFOR]]-styrke står for sikkerheden i Kosovo. [[FN]]'s mission i Kosovo, UNMIK, udøver enkelte statsfunktioner, men den centrale internationale tilstedeværelse vil i den kommende tid{{Hvornår?|dato=2017}} blive det internationale civile kontor (ICO) under ledelse af en international civil repræsentant (ICR). ICR overvåger og støtter Kosovos korrekte gennemførelse af den foreslåede plan om status, som den tidligere finske præsident [[Martti Ahtisaari]] fremlagde, og har det sidste ord i fortolkningen af planen. ICR kan annullere lovgivning i strid med statusplanen og afskedige myndighedspersoner, som handler i strid med den. ICR er samme person som EU’s særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo, [[Pieter Feith]] ([[Holland|NL]]). I overensstemmelse med Ahtisaari-planen er der oprettet en international styringsgruppe for Kosovo bestående af repræsentanter fra cirka 20 lande, der rådgiver ICR. Danmark deltager i denne styregruppe.

22 af 27 EU-lande har anerkendt Kosovo som et selvstændigt land; dog afviser indtil videre [[Cypern]], [[Grækenland]], [[Spanien]], [[Rumænien]] og [[Slovakiet]] selvstændighedserklæringen, bl.a. pga. indenrigspolitiske forhold. [[Rusland]] står på Serbiens side og anerkender ikke Kosovos selvstændighed under nogen omstændigheder, og også Kina tager kraftigt afstand fra den.

Rusland og Kinas faste pladser i FN's sikkerhedsråd hindrer, at et selvstændigt Kosovo kan blive medlem af FN, idet de formentlig vil bruge deres [[vetoret]] til fordel for Serbien. Serbien har midlertidigt{{Hvornår?|dato=2017}} hjemkaldt sine ambassadører fra lande, der har anerkendt Kosovo som stat.

== Se også ==

* [[Georg Christian Holstein]]. Om den [[Huset Habsburg|habsburg]]ske invasion i Kosova i [[1689]]-[[1690]], nederlaget og retræten.

* [[TMK]]

* [[Adem Demaçi]]

== Eksterne henvisninger ==

{{Commonscat|Kosovo}}

* John Wilkes: ''The Illyrians''. Gennemgang af arkæologisk materiale om illyrerne.

* Konstantin fra Kostenec: ''Den serbiske Despot Stefan Lazarevics liv og levned''. Oversat og kommenteret af [[Gunnar Svane]]. Stefan Lazarevic var søn af fyrst Lazar. Beretningen beskriver tiden efter slaget på Solsortesletten i 1389.

* Noel Malcolm: ''Kosovo''. Om Kosovos ældre og nyere historie på engelsk.

* [[Bjørn Andersen (kultursociolog)|Bjørn Andersen]]: ''Fra Kosovo til Kosóva'' (1999). Om Kosovos historie med udgangspunkt i Malcolms beskrivelse. Om den politiske diskussion i Tito-tiden. Gennemgang af interventionsforløbet i 1999.

* [http://bjoerna.net/sidste-nyt/274.htm Hvor uafhængig skal Kosovo/Kosova være? Hvornår?] Situationen lige før statusforhandlingerne skal begyndes. Ambassadør Eides rapport, oktober 2005. Baggrundsmateriale på dansk og engelsk

* [http://www.newkosovareport.com New Kosova Report – Kosovo News and Views Portal]

== Noter ==

{{Reflist|2}}

{{Europa}}

{{autoritetsdata}}

{{Coord wd|type:country}}

[[Kategori:Serbien og Montenegro]]

[[Kategori:Kosovo| ]]