Åbn hovedmenuen

Ændringer

4.869 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
Referencer gennemgået
{{Ibrug}}
{{POV|dato=juni 2016}}
{{wikify|dato=juni 2016}}
{{kilder|dato=maj 2016}}
{{Infoboks forfatter
| region = Engelsk litteratur
 
== Biografi ==
=== Barndom.tidligere liv ===
William Shakespeare<ref>Om Shakespeares navn se{{Kilde |forfatter=[[Fausto Cercignani]], ''|url= |titel=Shakespeare's Works and Elizabethan Pronunciation'', |side=1 |udgiver=[[Oxford, University]] Press (Clarendon Press), 1981. ISBN|sted= |isbn=978-0198119371, s.|år=1981 1 og}}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=[[David Kathman]] |url=http://shakespeareauthorship.com/name1.html David|titel=The Kathman]Spelling and Pronunciation of Shakespeare's Name |værk=[http://shakespeareauthorship.com/ The Shakespeare Authorship Page] |udgiver=David Kathman og Terry Ross |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> blev født i [[Stratford-upon-Avon]] i [[Warwickshire]] syd for [[Birmingham]], godt hundrede engelske mil nordvest for [[London]]. Han var det tredje barn i en søskendeflok på otte og ældste søn. Han kom i kirkebogen som ”Gulielmus filius Johannis Shakespeare” d. 26. april i Holy Trinity Church i Stratford, og der er tradition for at hans fødsel er 23. april, samme dato som han døde i Stratford 1616, 52 år gammel. Faderen var handskemager og bonde. Moderen var født Arden og af godsejerslægt.<ref>{{Kilde |forfatter=[[Samuel Schoenbaum,]] ''|url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life'', 1987|side=14-26 (Revised|udgiver=Oxford ed.),University Press |sted=[[Oxford. ISBN]] |isbn=0-19-505161-0, s.|år=1978 14-26|besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>
 
[[Stratford-upon-Avon]] lå dengang flere dagsrejser fra [[London]]. Det var en mindre købstad og en vigtig markedsby med omkring to tusind indbyggere, hvoraf de fleste var bønder og landarbejdere. Byen havde en velrenommeret latinskole og et selvbevidst byråd, hvor hans far, John Shakespeare, havde sæde. Han mistede embedet uden at de nærmere omstændigheder er klarlagt. Vi antager - bl.a. ud fra Shakespeares manuskripter - at William har gået på byens latinskole, The King's New School, hvor der blev undervist i latin, græsk, retorik og logik.<ref>Schoenbaum 1987, s. 14-26 og{{Kilde |forfatter=[[Thomas Whitfield Baldwin,]]|url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.3734 ''|titel=William Shakespere's Small Latine & Lesse Greeke'', |værk= |udgave=3. (1966) |bind= |side=117 |udgiver=[[Urbana,]] |sted= |isbn= |år=1944, s.|dato= 117|besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>
 
Hvert år fik byen besøg af berømte turnerende teaterselskaber fra [[London]], der fik betaling direkte af bystyret, og dem må Shakespeare have set. Blandt de trupper, der spillede i [[Stratford]] i Shakespeares skoletid, er ''The Queens Men, Leicister's Men og Lord Strange's Men.'' <ref>Se f.eks.{{Kilde |forfatter=Samuel Schoenbaum: |url= |titel=Shakespeare's Lives.lives (1970.|værk= |udgave=2.nd ed. (1991.) |bind= |side= |udgiver=Clarendon Press |sted= |isbn=978-0198186182 |år=1970 |dato= |besøgsdato= }}</ref>
 
=== De unge år. ===
Allerede som 18-årig blev han gift med den otte år ældre Anne Hathaway, der seks måneder senere fødte deres første barn, Susanna. Halvandet år senere, endnu inden William Shakespeare var fyldt 21 og myndig, fik de tvillingerne Hamnet og Judith, der blev døbt i Stratfords Holy Trinity Church d. 2. februar 1585.<ref>Schoenbaum{{Kilde 1987,|forfatter=[[Samuel sSchoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=77-79, 93-94, 224. |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1978 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>
 
Det er stort set hvad vi véd om de unge år, for selv om Shakespeares liv er veldokumenteret efter "[[elizabethansk]] standard", mangler ”''the lost years”'' (1585-1592)<ref>Schoenbaum{{Kilde 1987,|forfatter=[[Samuel sSchoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=95 |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1978 |besøgsdato=12. maj 2018 }}.</ref> som er tiden fra han forlader Stratford til vi hører om ham i London, hvor han er etableret som skuespiller og har gjort karriere som dramatiker. (Også den tid hvor han er kommet i teaterbranchen og har lært skuespillerfaget). Men vi har generelt få kilder om teatret før 1592. Også den berømte "Henslowe's Diary" har vi først fra 1592.<ref>Navnet betegner teater-entrepenøren [[Philip Henslowe]]'s kasse-og regnskabsbog, der giver os uvurderlige oplysninger om tidens teaterforhold, omend den ikke nævner Shakespeare. Se [[Reginald A. Foakes]], ''Henslowe's Diary'' (2nd edition), [[Cambridge]], 2002.</ref>
 
=== Den skrivende skuespiller. ===
Sideløbende med sit arbejde som skuespiller begyndte han at skrive skuespil i flere forskellige genrer: ''Tvillingerne'' er efter [[Plautus]] og i [[commedia dell'arte]]. ''Henrik d. VI'' er i tidens stil for historiske spil. Da vi første gang hører om ham i [[London]] 1592, har han haft så stor succes hos publikum'','' at en ældre kollega [[Robert Greene]], der tilhørte de såkaldte ''”university-wits”,''<ref>{{Kilde |forfatter=[[Peter Ackroyd,]] ''|url= |titel=Shakespeare: The Biography'', London,|værk= 2006.|udgave= ISBN|bind= |side=176 |udgiver= |sted=London |isbn=978-0-7493-8655-9, s.|år=2006 176.|dato= |besøgsdato= }}</ref> finder det på tide at sætte denne opkomling på plads. I en berømt pamflet ''Groath-worth of Witte'' advarer han mod en skuespiller, der tror han kan skrive blankvers, en ”''upstart crow”'', der pynter sig med "vores fjer", og tror han er den eneste ”Shake-scene” i landet.<ref>{{Kilde |forfatter=[[Stephen Greenblatt,]] ''|url= |titel=Will in the World: How Shakespeare Became Shakespeare'', London,|værk= 2005.|side=213 ISBN|udgiver= |sted=London |isbn=9780712600989, s.|år=2005 213.|dato= |besøgsdato= }}</ref> Han hyldes dog af andre kolleger bl.a. Thomas Nashe for sin udformning af helten Talbot, ”de franskes skræk” i ''Henrik d. VI.''<ref>Begge eksempler nævnes hos Chambers. Se: <br />{{Kilde |forfatter=K. E. Chambers, ''|url=https://archive.org/details/williamshakespea017475mbp |titel=William Shakespeare: A Study of Facts and Problems'' |værk= |udgave= |bind=I |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år=1930 |dato= |besøgsdato=12. Bdmaj 2018 }}<br />{{Kilde |forfatter=K. IE. ogChambers |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.80390 |titel=William Shakespeare: A Study of Facts and Problems |værk= |udgave= |bind=II, |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år=1930 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>
 
Shakespeare ervar usædvanlig produktiv i hele sin karriere, og allerede i 1592 har han mindst fem skuespil bag sig.<ref>Både rækkefølgen og tidsbestemmelsen af de første skuespil er forbundet med stor usikkerhed. Se:<br />{{Kilde |forfatter=Roland Frye, ''|url= |titel=The Art of the Dramatist'', London,|værk= 2005.|udgave= ISBN|bind= |side=9 |udgiver= |sted=London |isbn=0-415-35289-4, s.|år=2005 9,|dato= |besøgsdato= }}<br />{{Kilde |forfatter=Park Honan, ''|url= |titel=Shakespeare: A Life'', |værk= |udgave= |bind= |side=166 |udgiver= |sted=Oxford, |isbn=9780198117926 |år=1998. ISBN|dato= 9780198117926,|besøgsdato= s.}}<br 166/>{{Kilde og|forfatter=[[Samuel Schoenbaum]] 1987, pp|url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=159-161. |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1978 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> Han fik udgivet de fortællende digte, ''Venus og Adonis'' i 1593 og ''The Rape of Lucree'', i 1594 boshos bogtrykkeren Richard Fields, som han kendte fra Stratford. Her er de sikkertformentlig også skrevet, mens pesten rasede i [[London]], og teatrene i lange perioder var lukkede.{{km}} Med disse to fortællende digte fik Shakespeare også et stort navn som digter.
 
Shakespeare og hans samtidige anså ikke et teatermanuskript som litteratur. De så det som "repertoire" med et udtryk af den danske skuespiller og teaterhistoriker [[Karl Mantzius]]. Manuskriptet var skrevet for skuespillerne og tilhørte teatret som en levende kunstart. Det var replikker. Og vi ved, at Shakespeare reviderede og skrev til. At læse skuespil som litteratur er noget, der er kommet til senere.
 
=== Lord Chamberlains Men. ===
I 1594 blev ''Lord Chamberlain’s Men'' gendannet efter en omskiftelig tid for skuespillerne. Med i truppen kom nu foruden Shakespeare selv som skuespiller og dramatiker, Richard Burbage, der som søn af James Burbage som havde bygget Londons første teater i 1576, var født ind i teatret og havde optrådt, fra han var barn; samt den berømte klovn Will Kempe, danser og akrobat, der kom fra truppen ''Leicester's Men.'' Herfra kom også George Bryan og Thomas Pope.<ref name="Schoenbaum184">Schoenbaum{{Kilde 1987,|forfatter=[[Samuel sSchoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=184. |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1978 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> De havde alle tre været med i den del af truppen, der i 1586 havde turneret på kontinentet og bl.a. optrådt for [[Frederik 2.|Frederik d. II]]'s hof i [[Helsingør]].<ref>Se f.eks.{{Kilde |forfatter=Martin Butler, ''William Kemp'', Oxford Dictionary of National Biography, |url=http://www.oxforddnb.com/view/article/15334 |titel=William Kemp |værk= |udgave= |bind= |side= |udgiver=Oxford Dictionary of National Biography |sted= |isbn= |år= |dato= |besøgsdato= }} (Kræver login) </ref> Det sidste ledende medlem af truppen var Augustine Philips, der kom fra ''Lord Strange's Men''.
 
De var alle erfarne og rutinerede skuespillere, og de blev andelshavere i teaterselskabet og udgjorde truppens ledelse. Også to lidt yngre skuespillere, John Heminge og Henry Condell, kom med i truppen som faste medlemmer, men i første omgang dog ikke som andelshavere.
 
Dertil kom et tilsvarende antal ''”hired men”'', løst ansatte skuespillere på dagløn samt de uundværlige drengeskuespillere, der udførte kvinderollerne. Shakespeare forblev i dette selskab til sin død og skrev ikke for andre teaterselskaber.<ref>Schoenbaum 1987, s.name="Schoenbaum184" 184.</ref> 
 
Som skuespiller medvirkede han ikke kun i sine egne skuespil, men også i andres. Det første vi hører, han medvirker i som skuespiller er ''Edward d. I'' af George Peele.<ref>Se f.eks.name="Southworth">{{Kilde |forfatter=[[John Southworth,]] ''|url= |titel=Shakespeare the Player: A Life in the Theatre'', |værk= |udgave= |bind= |side= |udgiver=Sutton |sted=Stroud (UK), |isbn=9780750923125 |år=2000. ISBN|dato= 9780750923125.|besøgsdato= }}</ref> Han spillede med i den yngre kollega Ben Jonsons ''Every Man in His Humour'' i 1598, hvor Will Shakespeare er anført som “principal Comoedian”.<ref>Denne oplysning har vistammer fra folioudgaven[[folioudgave]]n af Ben Jonsons skuespil, der udkom i 1616. Se<br />{{Kilde |forfatter=[[Joseph Quincy Adams,]] ''|url=https://archive.org/details/lifeofwilliamsha00adam |titel=A Life of William Shakespeare'', |værk= |udgave=(online) |side=275 |udgiver=Houghton Mifflin company |sted=Boston, |isbn= |år=1923, s|besøgsdato=12. 275.maj 2018 }}</ref> Det blev opført på “The Curtain” af ''Lord Chamberlain´s Men''. Og han spillede også med i Ben Jonsons sidste, tapre forsøg på at slå igennem som tragedieforfatter med ''Sejanus'' i 1603''.'' Her er han anført som "principall Tragoedian". Det blev opført på ''The Globe'' af Shakespeares trup, men faldt, og den brave Ben Jonson opgav modstræbende tragedien og holdt sig til satiren.<ref> name="Southworth" 2000.</ref>
 
Af øvrige roller Shakespeare spillede kan nævnes Kong Henry i [[Henrik d.IV]],'' genfærdet i ''Hamlet'' og kong Duncan i ''Macbeth''. Han spillede også ”Chorus” i ''Henrik d. V'', hvor han guider tilskuerne igennem den komplicerede handling, der foregår både i England og Frankrig, og hvor han i epilogen siger: ”Her knæler digteren...” (''Our bending author...'') I epilogen til ''Henrik d. IV, 2,'' er han usædvanlig dristig og åbenhjertig ved at tilstå overfor sit publikum, at han efter det forrige stykke, som ikke gjorde lykke, havde lovet dem et bedre, hvilket han nu stod til ansvar for. Den charmerende og yndefulde tekst viser, at han er kostumeret som danser, så han har været omklædt til den lille danseopvisning, en ”jig”, der traditionelt fulgte efter tragedierne og de historiske skuespil. Dans og fægtning var nogle af de discipliner, der hørte til en skuespillers færdigheder.<ref> name="Southworth" 2000.</ref>
 
=== The Globe. ===
Da truppen i 1599 byggede ''[[Shakespeares Globe|The Globe]]''<ref>Om The Globe se{{Kilde |forfatter=E. K. Chambers, ''|url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.264115 |titel=The Elizabethan Stage'', Oxford,|værk= 1923.|udgave= |bind= ISBN|side= |udgiver=Clarendon Press |sted=Oxford |isbn=0-19-811511-3, |år=1923 |besøgsdato=12. maj 2018 }}<br />{{Kilde |forfatter=[[Alois Maria Nagler|A. M. Nagler,]] ''|url= |titel=Shakespeare's Stage'', |side= |udgiver=[[Yale University]] Press |sted=New Haven, |isbn=9780300026894 |år=1958. ISBN|besøgsdato=}} 0-300-02689-7<br og/>{{Kilde |forfatter=Thomas J. King, ''|url= |titel=Shakespearean Staging, 1599-1642'', |udgiver=Harvard University Press |sted=Cambridge (MA), 1971. ISBN |isbn=978-0-674-8049049834-2.1 |år=1971 |besøgsdato= }}</ref> på Southbank af Themsen ved siden af ''Rose'' Teatret, var Shakespeare igen med som andelshaver, og truppen fik nu sit eget teater. Med den malede stjernehimmel over scene og helvede under den er dette ''playhouse'' et billede på verden og vores korte tid på livets scene, som Shakespeare giver os mange poetiske billeder på. ''The Globe'' er det første skuespiller-styrede teater i verden, og det var for denne scene og med denne trup Shakespeares skrev sine eksistentielle mesterværker ''Hamlet, Othello, Macbeth, King Lear.'' Alle med Richard Burbage i titelrollen og Shakespeare i en mindre, men vigtig rolle som genfærdet i ''Hamlet'' eller kong Duncan i ''Macbeth.'' Ofte spillede han konferencier-rollerne, som en slags ”forlængelse” af forfatterrollen, og han vedblev at være aktiv som skuespiller i truppen, skønt hans sidste år synes at have været domineret af ledelse og administration. Efter dronning Elizabeths død steg truppens anseelse yderligere, da kong James udnævnte truppen til ''The King's Men.''
 
Shakespeare var en god forretningsmand, og en stor del af hans formue kom fra hans andele i ''The Globe'', som blev tidens bedste og førende teater med plads til mere end 2000 tilskuere.
Da ''The Globe'' brændte i 1613 under en opførelse af ''Henrik d. VIII'', fordi noget fra en teaterkanon satte ild i stråtaget, er alle Shakespeares manuskripter nok gået tabt. De tilhørte teatret og var forsvarligt låst inde på teatret, som den kapital de var som ''et repertoire'' truppen havde monopol på.
 
Efter branden blev ''The Globe'' genopbygget, men Shakespeare trak sig tilbage til Stratford. Det havde han gjort mange gange tidligere, da han bevarede tilknytningen hertil og til sin familie gennem hele livet, men denne gang vendte han ikke tilbage til London. Og han døde i det afsides Stratford d. 16. april 1616, hvor han ligger begravet i [[Holy Trinity Church]]. Han havde forinden dikteret sit testamente, der fylder tre folio-ark, og det er et af de få steder, hvor hans underskrift er bevaret.
 
=== Efterliv. ===
Hans stykker blev stadig spillet og stod i høj kurs. I 1623 lykkedes det hans to skuespillerkolleger, ”friends and fellows”, John Heminge og Henry Condel at få udgivet ”Folioudgaven” som er en slags ”Shakespeares Samlede Værker”: ''Histories, Comedies and Tragedies'''.''''' Det har været et enormt arbejde at samle disse brudstykker fra rollehefter og manuskripter hos de enkelte skuespillere og udgivere af piratudgaverne eller tidlige versioner af værkerne.<ref>Eric Sams hævder, at de forlæg, man har formodet Shakespeare byggede videre på, er hans egne tidlige versioner.<br Se/>{{Kilde |forfatter=Eric Sams, ''|url= |titel=The Real Shakespeare: Retrieving the Early Years, 1564-1594'', |udgiver=Yale, 1995.University ISBNPress |sted= |isbn=9780300061291. |år=1995 |dato= |besøgsdato= }}</ref>     
 
Det er John Heminge og Henry Condells fortjeneste, at Shakespeares værker er blevet bevaret for eftertiden, og det vel at mærke af to af de skuespillere, der har spillet med i dem og har kendt opførelsespraksis og kendt de andre skuespillere. De har en liste over 26 " principal players" (hovedroller). Shakespeares navn er et af dem. Det bekræfter, at truppen var meget stærkt sammentømret, hvilket er en af grundene til deres succes. Der var tale om livsvarige venskaber.    
 
Det særlige ved denne udgave er den ubetingede kærlighed og beundring, der lyser ud af den til deres "friend and fellow" William Shakespeare og den taknemlige tone, der ligger i udsagnet: at vi troede du havde forladt os – men nu kommer du tilbage til os i dine værker - eller som den intellektuelt skarpe Ben Jonson skrev i sit forord: Shakespeare "ikke var for én tid, men for alle tider.”<ref>{{Kilde |forfatter=[[Walter Wilson Greg|W. W. Greg,]] ''|url= |titel=The Shakespeare First Folio: Its Bibliographical and Textual History'', |værk= |udgiver=Clarendon Press |sted=Oxford, |isbn= |år=1955. |dato= |besøgsdato= }} OCLC 580880.</ref>
 
Der er i 2016, 400-året for Shakespeares død, lanceret en side på nettet for Shakespeare-dokumenter. Se: [http://www.shakespearedocumented.org http:///www.shakespearedocumented.org]
Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem [[1585]] og 1613. Der hersker usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, såvel som premiéren for mange af dem, men generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600, og [[Romance (litteratur)|romancerne]] (eventyrspillene) i årene omkring 1610. De deles i tragedier og komedier med underafdelinger i historiske skuespil med engelsk eller [[Antikken|antikt]] emne. Mange af titlerne er gået ind i sproget: ''[[Romeo og Julie]]'', ''[[Hamlet]]'', ''[[Stor ståhej for ingenting]]'', ''[[En skærsommernatsdrøm]]'', ''[[Når enden er god er alting godt]]'', ''[[Trold kan tæmmes]]'', ''[[Lige for lige]]'' og ''[[Som man behager]]''. Andre titler er: ''[[Købmanden i Venedig]]'', ''[[Julius Cæsar]]'', ''[[Othello (skuespil)|Othello]]'', ''[[Macbeth]]'', ''[[Kong Lear (tragedie)|Kong Lear]]'' og ''[[Richard III (skuespil)|Richard III]]''.
 
Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte: ''The Rape of Lucrece'' (Lucretias Voldførelse), ''The Passionate Pilgrim'', ''Venus and Adonis'', ''A Lover's Complaint'' og ''Phoenix and the Turtle''. Endelig skrev han 154 sonetter, formfaste digte med [[filosofi]]sk indhold, følelsestilkendegivelser eller [[Lyrik|lyrisk]] naturstemning.<ref>{{Kilde |forfatter=Simon Winchester: ''|url= |titel=The Professor and the Madman'' (s.|værk= |udgave= |bind= |side=82-3), |udgiver=forlaget HarperCollins, 1998, ISBN|sted= |isbn=0-06-017596-6 |år=1998 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>
 
== Skuespillene efter kategori ==
De danske udgaver er udkommet i forskellige oversættelser. De her valgte titler har bredest dækning. Stykkernes formodede tilblivelsesår er angivet i parentes.
 
{{Delkol|kol=2}}
* '''Tragedierne'''
** ''[[Titus Andronicus]]'' (1593)
** ''[[Antonius og Cleopatra]]'' (1607)
** ''[[Coriolanus (skuespil)|Coriolanus]]'' (1608)
{{Delkolend}}
 
{{Delkol|kol=2}}
* '''Komedierne'''
** ''[[Tvillingerne (skuespil)|Tvillingerne]]'' også kaldet [[Forvekslinger]]
** ''[[Vintereventyret]]'' (1611)
** ''[[De to ædle slægtninge]]'' (ca. 1610 – regnes blandt [[apokryfer]]ne)
{{Delkolend}}
 
{{Delkol|kol=2}}
* '''Historiske skuespil'''
** ''[[Henrik VI, del 1]]'' (1590-92)
** ''[[Henrik V (skuespil)|Henrik V]]'' (1599)
** ''[[Henrik VIII (skuespil)|Henrik VIII]]'' (ca. 1613)
{{Delkolend}}
 
Visse shakespeareforskere deler komedierne ind i ''komedier'' og ''romancer''. Romancerne omfatter så ''[[Cymbeline]]'', ''[[Vintereventyret]]'', ''[[Perikles (skuespil)|Perikles]]'', og ''[[Stormen]]''.
Næst efter [[Bibelen]] er Shakespeares værker den flittigste kilde til engelske vendinger og talemåder. Også på dansk har mange [[citat]]er vundet indpas. Her er nogle af de bedst kendte:
 
::''Der er noget råddent i Danmarks rige.'' (Marcellus i ''[[Hamlet]]'') [[Skuespil|Replikken]] er tolket som en fordækt [[kommentar]] om Hamlets mentale tilstand, idet han var prins af Danmark; bemærkningen drejer sig måske ikke om Danmarks rige som sådant. <ref>[{{Kilde |forfatter=Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.) |url=http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Nyere_motivskikkelser/Hamlet/something_is_rotten_in_the_state_of_Denmarkindex.php?sideId=162262 |titel=something is rotten in the state of Denmark |værk=[[Dansk GyldendalFremmedordbog]] -i [[Den Store Danske<!-- BotEncyklopædi]] genereret|udgave=2. titel|bind= -->|side= |udgiver=[[Gyldendal]] |sted= |isbn= |år=1999 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>
::''Der er mere mellem himmel og jord.'' (Hamlet i ''[[Hamlet]]'') Citatet bruges i dag fejlagtigt som en bekræftelse af [[universet]]s mangfold og muligheden for [[overnaturlig]]e [[fænomen]]er. Hamlets bemærkning til Horatio lyder i sin helhed: "''Der er mere mellem himmel og jord, end din filosofi kan forudse,''" og er en [[Kritik|kritisk]] bemærkning for at sætte Horatio på plads.
::''Godt brølet, [[løve]]!'' (Demetrius i ''[[En skærsommernatsdrøm]]'') Ros for en præcis udtalelse.
::''En hest, en hest, mit rige for en hest!'' (Kong Richard i ''[[Richard III (skuespil)|Richard III]]'', idet hesten segner under ham)
::''Hele verden er en scene, mænd og kvinder på den blot aktører.'' (Jacques i ''[[Som man behager]]'')
::''Vi er gjort af samme stof som drømme.'' (Prospero i ''[[Stormen]]'') [[Carly Simon]] har kaldt en af sine sange ''The stuff that dreams are made of'', <ref>[{{Kilde |forfatter= |url=http://www.metrolyrics.com/the-stuff-that-dreams-are-made-of-lyrics-carly-simon.html |titel=Carly Simon - The Stuff That Dreams Are Made Of Lyrics | værk=MetroLyrics<!-- Bot|udgave= genereret|bind= titel|side= -->|udgiver=[[CBS Records|CBS Interactive Inc.]] |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> og Chrissie Hynde i [[Pretenders]] synger i ''Birds of Paradise'': "''This is the life they say that dreams are made of''". <ref>[{{Kilde |forfatter=CHRISTINE HYNDE |url=http://artists.letssingit.com/the-pretenders-lyrics-birds-of-paradise-jpw12d1 |titel=The Pretenders - Birds Of Paradise Lyrics |værk=letssingit.com |udgave= |bind= |side= |udgiver=[[LetsSingIt<!--]] Bot|år=2016 genereret|dato= titel|besøgsdato=12. -->]maj 2018 }}</ref>
::''Vi få, vi lykkelige få!'' (Kong [[Henrik 5. af England|Henrik]] i ''[[Henrik V]]'')
::''At være eller ikke at være, det er sagen.'' (Hamlet i ''[[Hamlet]]'') <ref>[{{Kilde |forfatter=Sarah Corner-Walker, Alette Scavenius (red.) |url=http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Begreber/blankversindex.php?sideId=427405 |titel=blankvers |værk=[[Gyldendals GyldendalTeaterleksikon]] -|udgave= Den|bind= Store|side= Danske<!--|udgiver=[[Gyldendal]] Bot|år=2007 genereret|besøgsdato=12. titelmaj -->]2018 }}</ref>
 
Mere end 1.700 ord i det engelske sprog er Shakespeares opfindelser, blandt andre ''bedroom'' for "soveværelse", ''mountaineer'' for en person, der klatrer i bjerge, ''gossip'' for "sladder" og ''laughable'' for "latterlig". <ref>[{{Kilde |forfatter=Mabillard, Amanda |url=http://www.shakespeare-online.com/biography/wordsinvented.html |titel=Words Shakespeare Invented<!-- Bot|værk=Shakespeare genereretOnline titel|udgave= -->]|bind= |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år= |dato=20 august 2000 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> Han var ögså et opkomme af [[skældsord]].{{hvad?}} <ref>[http://www.literarygenius.info/a1-shakespearean-insults-generator.htm Shakespearean Insults Generator<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Gentagne forsøg har været gjort på en optælling af Shakespeares righoldige [[ordforråd]], for at sammenligne det med andre forfatteres. <ref>[{{Kilde |forfatter=Ward E. Elliott, Robert J. Valenza |url=http://www1.cmc.edu/pages/faculty/welliott/Shakespeare%20Vocabulary%20Chapter%20911.pdf |titel=Shakespears Vocabulary,: did it dwarf all others? kapitel 911] |værk= |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år= |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>
 
Mere end 1.700 ord i det engelske sprog er Shakespeares opfindelser, blandt andre ''bedroom'' for "soveværelse", ''mountaineer'' for en person, der klatrer i bjerge, ''gossip'' for "sladder" og ''laughable'' for "latterlig". <ref>[http://www.shakespeare-online.com/biography/wordsinvented.html Words Shakespeare Invented<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han var ögså et opkomme af [[skældsord]]. <ref>[http://www.literarygenius.info/a1-shakespearean-insults-generator.htm Shakespearean Insults Generator<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Gentagne forsøg har været gjort på en optælling af Shakespeares righoldige [[ordforråd]], for at sammenligne det med andre forfatteres. <ref>[http://www1.cmc.edu/pages/faculty/welliott/Shakespeare%20Vocabulary%20Chapter%20911.pdf Shakespears Vocabulary, kapitel 911] </ref>
 
== Apokryfer og ophavsret ==
 
== Danske Shakespeare-oversættelser ==
Interessen for Shakespeare begyndte for alvor med romantikken. De første oversættelser var ofte mangelfulde og forvanskede, da teatrene fandt hans sprog vulgært og indholdet anstødeligt. Et eksempel på sådan forvanskning af ''Macbeth'' se [{{Kilde |forfatter=Peter Foersom |url=http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=foersom2002010101 |titel=Borgvægterens Sang af Macbeth |værk= Peter|udgave= Foersom|bind= |side= |udgiver=Kalliope] |sted= |isbn= |år= |dato= |besøgsdato=. maj 2018 }}
 
Blandt de vigtigste oversættelser kan nævnes:
 
== Referencer ==
{{kilder|dato=maj 2016}}
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisning ==
{{Wikiquote|William Shakespeare}}
* {{Kilde |forfatter=[[Samuel Schoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |værk= |udgave= |bind= |side=14-26 |udgiver= |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1978 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}
* [http://www.poets.org/poet.php/prmPID/122 William Shakespeare] på Poets.org {{en sprog}}
* [http://www.litteratursiden.dk/analyser/shakespeare-william William Shakespeare] på Litteratursiden.dk
32.072

redigeringer