Gennemstrømning: Forskelle mellem versioner

'''Gennemstrømning''' eller '''middelvandføring''' er et begreb inden for [[hydrologi]], som refererer til mængden, dvs. volumet [[vand]] som transporteres gennem et [[vandløb]] per tidsenhed. [[Måleenhed|Enheden]] som bruges er normalt l/s ([[liter]] per [[sekund]]) eller m³/s ([[kubikmeter]] per sekund). Tages der hensyn til vandløbets [[afvandingsareal]]s størrelse fås ''afstrømningen'', der udtrykkes i l/seks/km² (liter per sekund per kvadratkilometer).

[[Nedbør]] og [[fordampning]] angives som regel i mm. Det kan derfor være hensigtsmæssigt også at omregne afstrømningen til mm for at få et sammenligneligt tal. En tommelfingerregel siger, at 1 l/seks/km² =svarer til 31,55 mm pr år.<ref>Jensen, s. 36</ref>

I et vandløb vil vandet ofte være grumset, dette som følge af materialetransport af suspenderede partikler. Suspension vil sige stoffer, som ikke er opløst i vandet, men holder sig svævende på grund af turbulente strømninger. Dette kan være organiske materialer som plankton, humus, planterester og tørv. I vandet er der også små fragmenter af mineraler, i form af silt, ler, sand og grus, dette kaldes for sedimenter. På grund af [[erosion]] og [[forvitring]] af bjerg og løsmasser vil der være en konstant tilførsel af sådanne partikler<ref name="VR"> Arne Tollan: ''Vannressurser''. Universitetsforlaget, 2002. ISBN 82-15-00097-5</ref>. For eksempel vil tyngdekraften sørge for, at frigjorte sten fra skrænter føres ned over bjergsiderne, yderligere fragmentering sker over lang tid, og før eller siden finder afspaltet materiale vej ud i vandløbene.