Versionen fra 13. maj 2018, 11:51 redigér Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.775 edits udvidet artikel - oversat fra wikipedia no ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. maj 2018, 23:35 redigér fjern redigering Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.775 edits udvidet historie - oversat fra wikipedia de Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:Map-of-Lofoten-and-Vesteraalen.svg\|thumb\|Vesterålen]] '''Vesterålen''' ([[samisk sprog\|samisk]]: ''Viestterálas'') er et ødistrikt, der ligger nordligst i [[Nordland]] [[fylke]] i [[Norge]]. Det ligger lige nord for [[Lofoten]]. Vesterålen omfatter et landareal på tilsammen 32.~~034~~511 km² og består af kommunerne [[Andøy]] (659 km²), [[Bø i Nordland\|Bø]] (248 km²), [[Hadsel]] (566 km²), [[Sortland]] (713 km²), [[Øksnes]] (317 km²) og [[Lødingen]] (531 km²). Geografisk omfatter Vesterålen øerne [[Andøya]], [[Langøya (Vesterålen)\|Langøya]], [[Hadseløya]], den vestlige del af [[Hinnøya]], den nordlige del af [[Austvågøy]]a og flere andre, mindre øer. Vesterålen havde pr. 01.01.~~2004~~2015 en befolkning på 30.~~648~~419 indbyggere fordelt på Andøy (~~5442~~(4.993), Bø (~~3029~~2.642)), Hadsel (~~8076~~(8.112), Sortland (~~9486~~10.129), og Øksnes (~~4615~~4.562). De største byer er [[Andenes]] (i Andøy kommune), [[Sortland]] (i Sortland kommune), [[Melbu]] og [[Stokmarknes]] (i Hadsel kommune) og [[Myre]] (i Øksnes kommune). Øerne i Vesterålen er bundet sammen med broforbindelser og har også færgefri forbindelse til fastlandet. Færgen over [[Hadselfjorden]] mellem Melbu og [[Fiskebøl]] ervar den naturlige forbindelse til [[Lofoten]] ~~frem til~~indtil Lofotens fastlandsforbindelse («[[Lofast]]») ~~åbner~~åbnede i [[2007]]. Der findes to flyvepladser i Vesterålen; [[Andøya Lufthavn, Andenes]] og [[Stokmarknes Lufthavn, Skagen]]. [[Hurtigruten]] anløber [[Risøyhamn]] (i Andøy kommune), Sortland, og Stokmarknes. Vesterålen er rig på fortidsminder, og fund viser, at man med sikkerhed kan fastslå, at der har været bosættelse her helt fra [[yngre stenalder]]. I Vesterålen findes både Norges ældste og yngste bjergarter. Bø har bjergarter, som er 3.500 mill. år gamle, mens man på Andøya ([[Ramsåfeltet]]) kan finde bjergarter, som "kun" er ~~mellom~~mellem 130 og 180 mill. år gamle. Vesterålen har en af Norges tætteste forekomster af lokalaviser. Andøyposten, Vesteraalens Avis, Bladet Vesterålen, [[Øksnesavisa og netavisen Vesterålen Online er medier som dækker de fem kommuner. I Vesterålen ligger også [[Trollfjorden]] som ligger i [[Hadsel]] kommunes del af Raftsundet. == Historie == De tidligste påviselige bebyggelser på Vesterålen er cirka 6000 år gamle og stammer fra jægere og samlere, som overvejende levede af fiskeri og jagt. Fra [[vikingetid]]en trak [[tørfisk]]handelen med [[Bergen]] mange mennesker til at bosætte sig i området. Dengang havde kun handelshusene i [[Bergen]] og [[Trondheim]] tilladelse til handel. Disse bestemmelse blev dog for Vesterålens vedkommende delvist lempet, begyndende med tilladelse til at drive værtshuse i 1770. Fra 1860 trak store [[sild\|sildesværme]] mange arbejdere fra andre dele af Norge til, som førte til en økonomisk blomstringstid. 1881 blev rederiet ''Vesteraalske Dampskibsselskap'' i Stokmarknes grundlagt, som førte til at der fra 1883 var ugentlige forbindelser mellem Trondheim og [[Hammerfest]]. Senere blev skibsruten forlænget til Bergen og [[Kirkenes]] og er siden den tid dagligt undervejs under navnet [[Hurtigruten]]. ==Geologi== [[File:Lofoten and Vesteraalen geology.png\|thumb\|Geologisk kort over [[Lofoten]] og Vesterålen]]

Vesterålen: Forskelle mellem versioner