Versionen fra 14. maj 2018, 01:35 redigér Jhertel (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 4.298 edits →‎Beregning: Fjernet "= bredde × dybde", da det ikke giver mening for en flod, som jo ikke har et rektangulært tværsnit. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. maj 2018, 01:36 redigér fjern redigering Jhertel (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 4.298 edits m →‎Målingsmetoder: Tilføjet manglende /. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 18: For at måle vandføringen kan man tage et tværsnit af åens vandområde og gange dette med vandløbets gennemsnitlige hastighed. Denne kan findes ved fx at smide en pind i vandet og se hvor langt, den flyder inden for en given tidsenhed (fx et minut). Andre målinger kan udføres ved brug af [[sporstof]]fer, der tilføres i en given opløst koncentration på et givet sted. Ved senere i vandløbet at måle sporstoffets mindskede koncentration kan vandføringen bestemmes.<ref name=autogeneret1>Jensen, s. 37</ref> Imidlertid er ikke dette nogen enkel måleopgave, fordi vandets hastighed i vandmasserne i et tværsnit er stærkt varierende. Ofte vil man kunne beregne middelvandføringen ved hjælp af såkaldte [[afvandingskort]]. Først bestemmes arealet af [[afvandingsområde]]t (også kaldet nedbørsområdet), altså al nedbøren som render ud i vandløbet på det sted, som betragtes. Nedbørsområdet er begrænset af [[vandskel]]let for vandløbet. Af afvandingskortet bestemmes den årlige specifikke vandføring i l/s /km<sup>2</sup> for området, dette tal multipliceres med nedbørsområdets areal. For mange vandløb findes der automatiske stationer, som måler vandføring. Det gode med afvandingskort er, at et hvilket som helst vandløb kan få sin gennemsnitlige vandføring beregnet. Metoden over kan også anvendes for oversvømmelse eller tørke, blot man kender det specifikke afløb for tilfældet. == Variationer ==

Gennemstrømning: Forskelle mellem versioner