Integration (samfund): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sat extra mellemrum
m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra Diggitydog7 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 2:
'''Integration''' (fra: latin ''integer,'' græsk ''entagros'' = "uberørt", "intakt", "hel"); ''forening til et hele''.
 
I samfundsmæssig sammenhæng henvises til den proces hvorved forskellige etniske grupperinger af et samfund finder fælles grundlag for at leve side om side uden at opgive deres respektive kulturer. Integration var, og er [[pr. 2006]] stadig, et af de varmeste emner i samfundsdebatten i [[1990'erne]] og [[2000'erne]]). En af kilderne til debatten er uklarhed om definitionen af integration:
 
* '''Økonomisk Integration''' (også kaldet økonomisk assimilation). Integration i økonomisk forstand kan ses som en del af integrationsprocessen. Det faktum at indvandrere ikke i lige så høj grad som etniske danskere er i beskæftigelse, er et udtryk for, at den økonomiske integration ikke er fuldendt. Man kan endda mene, at økonomisk assimilation er en forudsætning for integration, idet indvandrere ikke bliver en ligeværdig og accepteret del af det danske [[samfund]], før de i omtrent samme omfang som etniske danskere får mulighed for eller bliver i stand til at forsørge sig selv. På samme måde viser undersøgelser, at etniske danskere er langt mere tolerante over befolkningsgrupper, der klarer sig selv økonomisk, men ikke nødvendigvis har tilpasset deres kultur.
* '''Kulturel integration'''
Kulturel integration handler om at afgrænse det rum, som de "ekskluderede" (fx etniske minoriteter) skal indføres i. I et af de mest omfattende forskningsprojekter om integration af indvandrere i det danske samfund understreges det bl.a., at manglende kendskab til dansk kultur er en af de største hindringer for en vellykket integrationsproces.<ref>[http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=files%2F8106773%2Ftaenketanken_vaerdier_og_normer.pdf Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: ''Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere'', s. 30</ref> Et eksempel på initiativer, der knytter sig til kulturforståelse som forudsætning for integration er de politiske bestræbelser på større "rummelighed" i folkeskolen.<ref>[http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF11/110121_de_mange_veje_rapport.ashx Karen Zobbe, Lisbeth Madsen, Ane Vester Feilberg, Heidi Sørensen, Bo Ertmann (2010): ''De mange veje. Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende "mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed"'']''. Teori og Metodecentret, UCC. ISBN 978-87-91031-25-0 . Lokaliseret på Undervisningsministeriets hjemmeside 16. maj 2011 på http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF11/110121_de_mange_veje_rapport.ashx<nowiki/>.''</ref>
* '''Assimilation'''
 
Linje 22:
=== Starthjælp ===
 
[[Starthjælp]] gælder for personer, der er kommet til Danmark efter den 1. juli 2002, og som kommer fra lande uden for [[Norden]], [[EU]] og [[Liechtenstein]]. Personer, der boede i Danmark før den 1. juli 2002, har ret til [[kontanthjælp]]. I praksis kan man dog kun få starthjælp, hvis man ikke har stillet en økonomisk sikkerhed på cirka kr. 60000, hvilket er reglen i dag. Satserne er [[pr. 2006]] ca 35% lavere på starthjælp end på kontanthjælp.

Den ene side i debatten mener at starthjælpen motiverer indvandrere til hurtigere at finde et arbejde og blive selvforsørgende. Den anden side mener at starthjælpen er [[diskrimination|diskriminerende]] og socialt marginaliserende, og at den hæmmer integrationen.
 
Indvandrerne kan blive danske statsborgere ved at tage en [[indfødsretsprøve]].