Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner

En faktor i Vilhelms favør var hans ægteskab med [[Matilda af Flandern]], der var datter af grev [[Baldwin 5. af Flandern]]. Unionen blev arrangeret i 1049, men [[pave Leo 9.]] forbød ægteskabet under [[konsilet i Rheims]] i oktober 1049.{{efn|Årsagerne til forbuddet er ikke helt klarer. Der findes ingen kilder fra rådet angående forbuddet, og det primære bevis er fra Orderic Vitalis. Han indikerer at Vilhelm og Matilda var for tæt i familie, men giver ingen detaljer, hvorved emnet stadig henstår uklart.<ref name=Douglas391->Douglas ''William the Conqueror'' pp. 391–393</ref>}} Brylluppet fortsatte dog stadig i begyndelsen af 1050'erne,<ref name=Douglas76>Douglas ''William the Conqueror'' p. 76</ref>{{efn|Den præcise dato for brylluppet er ukendt, men det var sandsynligvis i 1051 eller 1052, og med sikkerhed før 1053, da Matilda bliver nævnt som Vilhelms hustru i en [[charter (politik)|charter]] dateret til slutningen af dette år.<ref name=Douglas391>Douglas ''William the Conqueror'' p. 391</ref>}} muligvis uden godkendelse fra [[pave]]n. Ifølge en senere kilde, der ikke bliver betragtet som særlig pålidelig, blev det ikke godkendt af paven før 1059, men da forholdet mellem paven og normannerne generelt var gode i 1050'erne, og normanniske gejstlige kunne besøge Rom i 1050 uden problemer, skete stadfæstelsen sandsynligvis før.<ref name=Bates44>Bates ''William the Conqueror'' pp. 44–45</ref> Den pavelige godkendelse af ægteskabet har tilsyneladende krævet grundlæggelsen af to klostre Caen&nbsp;– et af Vilhelm og et af Matilda.<ref name=Douglas80>Douglas ''William the Conqueror'' p. 80</ref>{{efn|De to klostre er [[Abbaye-aux-Hommes]] (eller St Étienne) for mænd, der blev grundlagt af Vilhelm omkring 1059, og [[Abbaye aux Dames]] (eller Sainte Trinité) for kvinder, som blev grundlagt af Matilda omkring 4 år senere.<ref name=Bates66>Bates ''William the Conqueror'' pp. 66–67</ref>}} Ægteskabet var vigtigt for sikre Vilhelms status, da Flandern var et af de mere magtfulde franske territorier med bånd til den franske kongehus og de tyske kejsere.<ref name=Bates44 /> Samtidige forfattere betragtede ægteskabet, som gav fire sønner og fem eller seks døtre, som en succes.<ref name=Douglas393 />

Vilhelm blev i England efter sin kroning og forsøgte at forene de indfødte stormænd. De resterende jarler, Edwin (af Mercia), Morcar (af Northumbria), og [[Waltheof, jarl af Northumbria|Waltheof]] (af Northampton), fik bekræftet deres landområder og titler.<ref name=Huscroft138 /> Waltheof blev gift med Vilhelms niece Judith, datter Adelaide,<ref name=Douglas423>Douglas ''William the Conqueror'' p. 423</ref> der blev foreslået et ægteskab mellem Edwin og en af Vilhelms døtre. Edgar Ætheling har tilsyneladende også fået landområder. Eklastiske områder bibeholdt de samme biskopper som før invasionen, inklusive den ikke-kanoniske Stigand.<ref name=Huscroft138 /> Harold og hans brødres familier mistede dog deres land, og det samme gjorde andre, der havde kæmpet mod Vilhelm ved Hastings.<ref name=Carpenter75 /> I marts var Vilhelm sikker nok til at kunne vende tilbage til Normandiet, men han tog Stigand, Morcar, Edwin, Edgar og Waltheof med sig. Han efterlod sin halvbror Odo, biskoppen af Bayeux, med styret af England samt en anden inflydelsesrig støtte, [[William FitzOsbern, 1. jarl af Hereford|William FitzOsbern]], der var søn af hans tidligere værge.<ref name=Huscroft138 /> Begge mænd fik også et jarldømme; FitzOsbern modtog Hereford (eller Wessex) og Odo fik Kent.<ref name=DNB /> Selvom han indsatte normannere til det overordnede styre, så bibeholdt han mange af de oprindelige engelske [[Sheriff (England)|sheriff]]er.<ref name=Carpenter75>Carpenter ''Struggle for Mastery'' pp. 75–76</ref> Da han kom til Normandiet drog den nye engelske konge til Rouen og [[Abtei Fécamp]],<ref name=Huscroft138>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 138–139</ref> og han deltog i indvielsen af nye kirker ved to normanniske klostre.<ref name=DNB />