Det Byzantinske Rige: Forskelle mellem versioner

Justinians efterfølger, [[Justinus 2.]], nægtede at betale tribut til perserne. Dette førte til en langvarig krig med sassaniderne. Krigen varede gennem hele hans regeringstid og under hans efterfølgere, [[Tiberius 2.]] og [[Mauricius Tiberius]], med kontrollen over [[Armenien]] som mål. Heldigvis for romerne udbrød der borgerkrig i Persien, og Mauricius kunne drage fordel af sit venskab med den nye konge, [[Khosrau 2. af Persia|Khosrau 2.]], som Mauricius havde hjulpet til at vinde tronen. En ny fredsaftale blev indgået i [[591]], og Armenien blev delt mellem de to stridende stormagter. Mauricius reorganiserede de romerske besiddelser i vest i to ''eksarkater'', Ravenna og Kartago, og han forøgede deres muligheder for selvforsvar og delegerede ansvaret for dette til de lokale civile myndigheder.[[File:Byzantine and Sassanid Empires in 600 CE.png|thumb|left|400px|Det Byzantinske Rige og Sassanideriget i begyndelse af 600-tallet. Efter Justinians død mistede byzantinere halvdelen af det italienske fastland og noget af Sydspanien, men til gengæld udvidede byzantinere så grænsen mod østen.]]

I 602 blev kejser Mauricius væltet af Focas, og i perioden 602-628 kom byzantinere og persere i krig med hinanden i 26 udmattede år. Samtid faldt [[Avarere|Avarerne]] og [[bulgarien|bulgarerne]] faldt ind på Balkan, og i begyndelse af [[7. århundrede|600-tallet]] erobrede sassaniderne [[Egypten]], [[Palæstina]], [[Syrien]] og [[Armenien]]. Perserne blev senere slået og territorierne vundet tilbage af den østromerske kejser [[Herakleios]] i [[627]]. Men krigen mod persere havde svækket både byzantinere og sassanidere så meget at de forenede [[Islam|muslimske]] [[arabere|araberne]] fik det let med deres indtog, og de sydlige provinser blev erobret. Romernes mest katastrofale tab i denne periode var [[slaget ved Jarmuk]] i Syrien. Herakleiosi og hans militære rådgivere var langsomme til at besvare denne nye trussel, og636. [[Mesopotamien]], Syrien, Egypten og Afrika blev inkorporerede i det voksende muslimske rige. Samtidig fortsatte [[langobardere|langobarderne]] med at udvide deres område i Norditalien. Samtid lagde slavere pres på Balkan, og formåede til slut at bosatte i området. [[Ligurien]] faldt i [[640]] og resten af eksarkatet Ravenna faldt i [[751]]. De romerske besiddelser i Italien var efter dette indskrænkede til nogen små kystområder i Syditalien og nogen halvselvstændige byer som [[Venezia]], Napoli, [[Amalfi]] og [[Gaeta]].[[File:Byzantine and Sassanid Empires in 600 CE.png|thumb|left|400px|Det Byzantinske Rige og Sassanideriget i begyndelse af 600-tallet. Efter Justinians død mistede byzantinere halvdelen af det italienske fastland og noget af Sydspanien, men til gengæld udvidede byzantinere så grænsen mod østen. I perioden 602-628 kom byzantinere og persere i krig med hinanden i 26 udmattede år hvor byzantinere så vandt til sidst, men krigen udmattede begge parter i så høj grad, at muslimer med lethed kunne erobre Mellemøsten bagefter fra det arabiske halvø.]]