Christian 4.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m en: sv:
Corfitz Ullfeldt -> Corfitz Ulfeldt ; edit
Linje 3:
Til Christian den 4. kroning i 1596 blev der bestilt 35.000 glas.
 
Christian IV, søn af Frederik II og dronning Sophie af Mecklenburg, konge af Danmark-Norge fra 1588-1648. Efter faderens død i 1588 er Christian knap 11 år. Følgelig indsætter Rigsrådet en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer, og først i 1596 bliver den 19-årige Christian kronet til konge. Formelt er Christian IV konge i 60 år - reelt i 52 år. Han får i alt 24 børn. Med Anna Kathrine, som han gifter sig med i 1597, får han seks børn, deriblandt den senere kong Frederik ÍII. Allerede inden dronningens død i 1612 indleder kongen. et forhold til Kirsten Madsdatter, som giver ham et barn. Og Karen Andersdatter, der afløser Kirsten i den kongelige ægteseng, føder ham tre børn. Endelig får kongen tolv børn med Kirsten Munk, som han er gift med til venstre hånd, bl.a. Leonora Christine, der allerede i en alder af 15 år bliver gift med den navnkundige [[Corfitz UllfeldtUlfeldt]]. Kongen og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold ender sørgeligt med, at kongen beskylder Kirsten Munk for utroskab og forsøg på at forgifte ham, og det kommer til skilsmisse. Efter 1629 lever kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han får to børn. Otte af børnene dør dog som små. Hans ældste søn, den udvalgte prins Christian dør i 1647.
 
Økonomisk fører Christian IV en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flåden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnår aldrig at få en bondehær, som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som må føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige.
 
På trods af modstand fra Rigsrådet bringer han Danmark ind i den tyske religionskrig - Trediveårskrigen - mellem protestanter og katolikker, hvilket bringer landet til randen af ruin. Et af motiverne er at sikre, at den svenske konge ikke kommer til at stå i spidsen for alliancen mod den tyske kejser. I 1626 lider han et forsmædeligt nederlag ved Lutter am Barenberg. Efter det første store slag har han kun 80 ryttere tilbage af en hær på 20.000 mand. Året efter bliver Jylland besat og udplyndret af den tyske kejsers tropper under general Wallenstein. Ved Freden i Lübeck 1629 slipper kongen med skrækken; men må love ikke fremover at blande sig i de tyske forhold.
 
I 1643 rykker den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der nu for anden gang indenfor tyve år bliver besat. Men den danske flådestyrke står stærkt, og i 1644 leder den 67-årige Christian IV søslaget på Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det er under dette søslag, at kongen mister sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib "''Trefoldigheden".'' Slaget, som varer i ti timer, ender med en kneben dansk sejr. Senere samme år lider danskerne det endelige nederlag i et søslag mellem Lolland og Femern. Ved Brömsebrofreden i 1645 må Danmark-Norge afstå Gotland og Øsel, de norske områder Jämtland og Härjedalen samt Halland for en periode af 30 år. Desuden tvinges Danmark til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophører den danske dominans i Norden, og Christian IV må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.
 
Selvom hans regeringstid er præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian IV ikke desto mindre som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Kristianstad og Kristianopel i Skåne, Kristiania (Oslo) og Kristiansand i Norge. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der skal tjene som observatorium., Rundetårn, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden.
 
Christian IV dør den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg og gravsættes i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn Frederik III.