Sivas: Forskelle mellem versioner

 

=== Seljuk eraen ===

Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af tyrkiske stammer. Det sker efter [[slaget ved Manzikert]] i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend-dynastiet (1071-1174). Efter 1143 var der kamp om tronen. Efter Danişmend Gazis død gik Sivas videre til Nizamettin Yağıbasan, som vandt det efter en kamp med Danişmend Gazi efterfølgere. I 1174 blev byen genforenet af Seljuksultanen [[Kilij Arslan II]] og fungerede jævnligt som hovedstad i Seljuk-imperiet sammen med Konya. Under Seljuk-regimet var Sivas et vigtigt handelscenter langs silkevejen og et citadelsted sammen med moskéer og madrasahs (islamiske uddannelsesinstitutioner), hvoraf fire overlever i dag. Da Gıyaseddin Keyhüsrev d. 2. kom til magten gik det ikke særlig godt og befolkningen lod store bekymringer. Mongolerne begyndte også at true byen, hvilket resulterede i at man befæstede byen. Men mongolerne vandt kampen om Kösedağ, hvilket resulterede i plyndringer af byen og resulterede i Seljukrigets kollaps. Derefter gik byens ledelse til de små tyrkiske stammer såsom l Ilkhaniderne, Eretna og Kadı Burhanettin.

 

=== Osmanisk overtagelse ===

Da [[Det Osmanniske Rige|Osmanerriget]] i 1299 blev grundlagt, valgte man at fokusere på at opbygge en stat fra resterne af Seljukriget. Byen blev erobret af den osmannisk sultan Bayezid I (1389-1402). I 1398 plyndrede mongolerne med [[Timur Lenk]] området, og hans styrker ødelagde byen i 1400, hvorefter det blev generobret af osmannerne i 1408. Under osmannerne tjente Sivas som Rum Eyalets administrative center indtil omkring slutningen af ​​det 19. århundrede. I 1863 bliver Sivas hovedstaden i det nye stat Sivas Vilayet, som indeholdte byerne Sivas, [[Amasya]], Tokat ve Şebinkarahisar

 

=== Republik eraen ===

Sivas kongres (Heyet-i Temiliye) blev afholdt i denne by 4-11 september 1919. Med ankomsten af ​​Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938) grundlæggeren af ​​den tyrkiske republik, fra Amasya, afholdte han kongresen i Sivas, som var et vendepunkt i dannelsen af ​​den [[Tyrkiet|Tyrkiske republik]]. Det var på denne kongres, at Atatürks stilling som formand for den nationale modstands eksekutivkomité blev bekræftet.

Den 2. juli 1993 blev 37 deltagere i en kulturel og litterær festival for Alevitter dræbt, da en en terrorist satte ild til Madimak-hotellet i Sivas under en voldelig protest af omkring 15.000 medlemmer af forskellige radikale islamistiske grupper mod tilstedeværelsen af ​​Aziz Nesin. Dødsfaldene resulterede i, at den tyrkiske regering tog en hårdere holdning til religiøs fanatisme, militant islam og antisekularisme. I slutningen af ​​2006 var der en kampagne af Pir Sultan Abdal Cultural Institute for at omdanne det tidligere hotel til et museum for at fejre tragedien, nu kendt som [[Sivas-massakren]].

 

== Demografi ==