Danebod Højskole: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 57:
Tiden havde igen ændret sig. Der var ikke længere behov for forberedelseskurser til HF uddannelsen. Den spirende miljøbevidsthed satte økologi, energibesparelse og vedvarende energikilder på dagsordenen. Rene Karottki blev ansat som lærer i 1977 og blev leder af Energikontoret på Als og tovholder i Andelsselskabet Danebod Energiforsyning (1978, formand Ole Molsted), der i de følgende år kunne indvie et stort solfangeranlæg og en nykonstrueret og selvbygget vindmølle på Danebod. Kaj Smedemark blev ansat som lærer i 1978 og oprettede som godkendt økologisk avler det økologiske gartneri på Danebod. Sammen med køkkenleder Mary Bjerrum introduceredes det økologiske køkken. I 80'erne opretter Erik Sommer sangkoret "Katten i Sækken", Niels Larsen opretter "Biografen i Fynshav", flere lærere er medstiftere af "Midtals Husflid" og Erik Lindsø laver radioudsendelser med eleverne for Danmarks Radio og er tovholder i flytning af Vester Nebels gamle smedje til Danebod. De æstetiske og manuelle fag tiltrækker mange unge og der bygges værksteder til tekstilfag, foto, medier, keramik, smedning, grafik og maleri, musik og teater. En ny elevfløj indvies i 1984 og gymnastiksalen ombygges til teater og biografsal. Else Marie Okkels grundlægger Sønderjysk Pigekor i 1994.
 
Mogens Hemmingsen blev i 1991 valgt til formand for Højskolernes forening. I 1995 forlod han Danebod Højskole til fordel for en forstanderstilling på [[Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg|Viborg Gymnastikhøjskole]]. Ny forstanderpar blev Laust og Lisbeth Riis-Søndergaard. Sidste halvdel af 90’erne var præget af mindre ungdomsårgange, mindre ungdomsarbejdsløshed og ændrede og strammere tilskudsregler og det førte i løbet af kort tid til mere end en halvering af elevtallet for Danebod Højskole. I 1997 indvilligede Hanne og Kaj Smedemark i at overtage ledelsen af skolen og medarbejderstaben blev reduceret betydeligt. De små elevhold blev suppleret med dagelever fra lokalområdet og med unge fra [[Polen]], der kom til Danmark for at studere bæredygtige løsninger på energi- og miljøudfordringer. Hanne og Kaj Smedemark opsagde deres stillinger efter tre års arbejde til fordel for stillinger hos hhv. Sønderborg Slot og Sønderjyllands Amt. Fra 2000-2002 var først [[Esben Højlund-Carlsen]] (1,5 måned), derpå Arne Steffensen (konstitueret) og senest Martin Taarup forstandere (2001-2002).
 
[[Efterskolen Strand]] flyttede i 2003 fra Sønderborg til Danebod på initiativ af skolebestyrelsens formand, borgmester Åse Nygaard. Efterskolens Strand på Danebod var en skole for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Skolen gik konkurs i 2013. Danebods bygninger huser i dag [[Efterskolen Epos]] på Danebod, hvor man lærer gennem leg og spil. Hver sommer har ''Elevforeningen Danebods Venner af 2004'' afholdt en minihøjskole på Danebod.