Sortlegeme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m →Se også: +{{Autoritetsdata}} |
Hilc (diskussion | bidrag) →Sortlegemer i praksis: Fixed link Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 6:
Alle legemer, hvis temperatur er højere end det [[absolutte nulpunkt]] (-273,15 °C eller 0 [[Kelvin|K]]), udsender termisk stråling, men intet legeme er i praksis en perfekt lyskilde; alle materialer udstråler og absorberer lys bedre ved nogle bølgelængder end ved andre. Disse uregelmæssigheder gør det svært at studere interaktion mellem lys, varme og stof ved brug af almindelige legemer. Derfor kan man gøre eksperimentelt brug af sortlegemer.
Et tilnærmet sortlegeme kan fremstilles i materialer som absorberer lys. Det mørkeste stof man kender er fremstillet af nanostrukturer af [[kulstof]] og det absorberer over 99,9% af det indfaldende lys. Til sammenligning absorberer almindelig sort maling kun 90-95%.<ref>{{cite news| first=Kent| last=Krøyer| title=Verdens mørkeste materiale: Kun en promille af lyset slipper ud| work=Ingeniøren| date=onsdag 16. jan 2008| url=
I stedet for at bruge "mørke materialer" kan man konstruere en lysfælde. Man bygger en kasse af et varmeledende materiale, f.eks. metal. Denne kasse skal være hermetisk lukket, således at lys ikke kan slippe ind udefra og man sørger samtidig for at overfladen på indersiden er så absorberende som mulig. Man borer så et lille hul i kassen. Det lys, der kommer ud af dette hul vil have egenskaber, der næsten fuldstændigt modsvarer lyset fra et ideelt sortlegeme med en temperatur svarende til luften inde i kassen.
| |||