Skandinavien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
en nutids-r fejl
Rettet slåfejl
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 11:
Plinius beskrev netop “Scatinavia” som én af 23 øer mod nord. I det efterfølgende århundrede hævdede Claudius Ptolemæus, at Skandinavien var den største af de tre “skandiske øer” øst for det nuværende Jylland. Romerne var formentlig ikke klar over, at det nuværende Sverige og Norge er landfast med resten af det europæiske kontinent.
 
På dansk omfatter Skandinavien i dag Danmark, Norge og Sverige, mens Den [[Skandinaviske halvø]], kun er betegnelsen for Norge og Sverige, denne fortolkning bruges hovedsageligt når man taletaler rent grafisk. Det engelske “Scandinavia” inkluderer også Finland og Island. Dette område kaldes sammen med Grønland og Færøerne for “Norden” på dansk. Undertiden bruges udtrykket ''de [[Norden|nordiske lande]]'' fejlagtigt om Skandinavien, og omvendt.
 
De sydlige og langt mest folkerige områder i Norden har et tempereret klima. Skandinavien strækker sig til nord for polarcirklen, men har et relativt mildt vejr sin breddegrad taget i betragtning. Dette er mest på grund af Golfstrømmen. Mange af de skandinaviske bjerge har et alpint tundra-klima. Der er mange søer og [[moræneryg]]. Arven fra den sidste istid, der sluttede omkring ti årtusinder siden.
 
De danske, norske og svenske sprog danner et dialekt-kontinuum og er kendt som de skandinaviske sprog. Alle anses for at være indbyrdes forståelige med hinanden. Færøsk og islandsk, omtales som ø-skandinaviske sprog, da de kun er forståelige med kontinentale skandinaviske sprog i et meget begrænset omfang. Finsk og Sami er relateret til hinanden, samt ungarske, estiske og flere mindretalssprog, der tales i det vestlige Rusland, men er helt uden forbindelse til svensk, norsk og dansk. De omfatter imidlertid flere ord, der er blevet vedtaget i løbet af historie fra de omkringliggende sprog, ligesom svensk, der tales i Finland i dag, er lånt fra finsk.