Abel Tasman: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Omskrevet og udvidet med udgangspunkt i den engelske artikel
m bot: fix link - indsæt manglede slutparentes
Linje 43:
[[File:DanceMaori.jpg|thumb|Māori [[haka]]]]
 
Efter nogen udforskning var det Tasmans hensigt at fortsætte i nordlig retning, men vinden var ugunstig og i stedet sejlede han mod øst. Tasman havde en særdeles hård rejse fra Tasmanien til New Zealand. I sin dagbog takker Tasman for sit kompas og hævder, at det reddede deres liv. De så land 13. december 1642 ved nordvestkysten af [[Sydøen]] og var hermed de første europæere, der nåede til New Zealand.<ref>{{cite web | url=http://www.teara.govt.nz/en/european-discovery-of-new-zealand/2 | title=European discovery of New Zealand | publisher=Encyclopedia of New Zealand | date=4. marts 2009 | accessdate=9. december 2010| archiveurl= https://web.archive.org/web/20101110165647/http://www.teara.govt.nz/en/european-discovery-of-new-zealand/2| archivedate= 10. november 2010 <!--DASHBot-->| deadurl= no}}</ref> Tasman navngav det ''Staten Landt'', idet han fejlagtigt antog, at det var forbundet med øen [[Staten Island, Argentina|Staten Island]] ved sydspidsen af Sydamerika. Han sejlede videre mod nord og derefter øst. Fem dage senere ankrede han op omkring 7 km fra kysten. Han sendte både ind for at hente vand, men en af bådene blev angrebet af [[Maorier|Māori]] i en dobbeltskroget [[wakaWaka (kanoe)|waka]] (kano) og fire af hans mænd blev dræbt.
 
{{quote|"Om aftenen en time efter solnedgang så vi mange lys på land og fire fartøjer nær kysten, hvoraf de to sejlede mod os. Vores to både kom tilbage til skibene og meldte, at der havde været ikke mindre end 13 [[favn]]e vand og da solen gik ned (den gik ned bag højlandet), var de stadig omkring en halv mil fra kysten. Efter at vores folk havde været ombord i omkring et halvt [[glas (maritimt)]], begyndte folk i de to kanoer at råbe fjendtligt til os. Vi forstod ikke det mindste, men da de havde råbt af os flere gange, råbte vi alligevel tilbage, som en slags svar. De kom ikke nærmere end et stenkast. De blæste også mange gange i et instrument, som lød som maurernes trompeter. vi fik en af vores mænd (som kunne spille lidt trompet) til at spille lidt som svar."<ref name="abeltasman.org"/>}}