Wikipedia

Bæltedyr: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved NisJørgensen, fjerner ændringer fra 95.154.10.28 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Erstatter siden med ' Melani er dejlig == Kilder/henvisninger == {{Commonskat|Dasypodidae}} {{Lexopen}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.orlando-wedding-photographer.net/orlando-weddi...'
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
Linje 1:
{{taksoboks
| navn = Bæltedyr
| farve = pink
| status =
| statussystem =
| billede = Nine-banded Armadillo.jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst = [[Nibåndsbæltedyr]], ''Dasypus novemcinctus''
| domæne = [[Eucaryota|Eukaryota]]
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Mammalia ([[Pattedyr]])
| overorden = [[Xenarthra]]
| orden = [[Cingulata]]
| familie =Dasypodidae
| familie_autoritet = [[John Edward Gray|Gray]], 1821
| slægt =
| art =
| binomialnavn =
| binomial_autoritet =
| udbredelseskort =
| udbredelseskort_bredde = 225px
| udbredelseskort_tekst =
}}
'''Bæltedyr''' (''Dasypodidae'') er en [[Familie (biologi)|familie]] af [[Gumlere]]. Der findes ni [[Slægt (biologi)|slægter]] og 20 [[art]]er bæltedyr.
 
Bæltedyrene holder for det meste til i [[tropisk]]e og [[subtropisk]]e områder i [[Sydamerika]], og de fleste foretrækker åbent terræn.
 
Melani er dejlig
Familiens største nulevende art er [[kæmpebæltedyr]]et, ''Priodontes Maximus,'' som kan blive op til halvanden meter langt. Den mindste repræsentant er [[dværgbæltedyr]]et ''Zaedyus pickiy,'' som kun bliver 15 centimeter langt. [[Nibåndsbæltedyr]]et er den eneste art som findes i [[USA]]. [[Trebåndsbæltedyr|Trebånds]]-, [[Seksbåndsbæltedyr|seksbånds]]- og nibåndsbæltedyrene har fået navn efter antallet af bevægelige bælter i læderpanseret.
 
Bæltedyr-hunner føder mellem en og tolv unger, afhængig af [[art]], og alle udvikler sig fra det samme [[æg]]. [[Drægtig]]hedstiden er for de fleste 60-65 dage, men alle arter har evnen til at forsinke det befrugtede ægs vandring fra [[ægleder]]en til [[livmoder]]væggen. Hos nibånds-bæltedyret kan drægtighedstiden blive 120 dage.
 
Ungerne bliver født med to læderagtige skjolde, som beskytter endepartiet og forkroppen, og mellem disse skjolde ligger der ni bevægelige bælter, som gør det muligt for dyret at krølle sig sammen. Hovedet og halen er også pansret, men undersiden er kun dækket af grov [[hud]] og sparsom hårvækst. Efterhånden som dyret vokser til, bliver læderpanseret på oversiden hårdere og hårdere. Man skulle tro, at det solide panser gjorde bæltedyrene nærmest usårlige overfor angreb fra [[rovdyr]], men sådan er det ikke. En stor [[hund]] kan let dræbe et bæltedyr, og det kan være vanskeligt at forstå hvilken fordel de egentlig har af den tunge og klodsede [[rustning]]. Svaret er i virkeligheden ganske enkelt. Et bæltedyr som føler sig truet, forsøger straks at stikke af i det nærmeste tætte krat. Derinde beskytter læderpanseret mod [[torn]]e og skarpe kviste, mens forfølgeren bliver stående hjælpeløs udenfor.
 
Bæltedyrene lever ofte i huler som en graver under [[Træ (organisme)|træer]], ved flodbredder eller inde i tæt [[krat]].
 
Et bæltedyr kan spise cirka 100 kg [[insekt]]er i løbet af et [[år]].
 
Bæltedyrene regnes til gumlerne, som i dag betegnes som overordenen ''[[Xenarthra]]''. De nærmeste nulevende [[slægtning]]e er [[dovendyr]] og [[myresluger]]e. Bæltedyrene havde en opblomstringsperiode i Sydamerika for 55 millioner år siden, og enkelte arter kunne blive lige så store som [[bjørn]]e. For to og en halv million år siden, da [[Panama]]-landforbindelsen rejste sig fra [[hav]]et og knyttede Nord- og Sydamerika sammen, begyndte de sydlige bæltedyr at vandre nordover. Men for mellem femtusind og titusind år siden blev bæltedyrene i det nuværende USA udryddet af ukendte årsager. For cirka halvtreds år siden undslap et lille antal fra en dyrehave nær den lille by [[Cocoa]] i [[Florida]], og de undslupne blev hurtigt til en [[population|koloni]] på mange tusinde [[individ]]er.
 
Bæltedyrene er de eneste [[pattedyr]], som regelmæssigt føder enæggede firlinger, og det har gjort dem til nyttige [[forsøgsdyr]] i den [[forskning]], der udvikler [[lægemiddel|medicin]] mod den farlige [[lepra]]bacille. Det er nemlig et af de eneste dyr, som lader sig smitte af den bacille, som fører til den frygtede [[sygdom]] [[spedalskhed]] hos [[menneske]]r. Der er nu udviklet en teknik, som gør det muligt at udvikle store mængder spedalskheds-medicin fra et eneste bæltedyr.
 
== Kilder/henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bæltedyr"