Versionen fra 12. mar. 2018, 23:41 redigér HrDansk (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 597 edits Billede plus lidt tekst oversat frit fra norsk ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. maj 2018, 20:10 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Image~~Fil:Aristoteles Louvre.jpg\|thumb\|[[Aristoteles]], kopi af en skulptur af Lysippos.]] [[Aristoteles]]’ '''''Poetikken''''' (eller: ''Om Digtekunsten'') er det tidligst kendte værk inden for [[litteraturteori]]en. De dele af værket, der er overlevet til i dag, omhandler primært [[tragedie]]n og episk [[lyrik]]. En af Aristoteles’ mere berømte argumenter i værket er bl.a. tanken om, at [[Fortælling (storytelling)\|fortællinger]] består af tre dele: en begyndelse, en midte og en slutning.<ref>Aristotles, ''[http://classics.mit.edu/Aristotle/poetics.1.1.html Poetikken]'', sektion 1, del 7</ref> Værket, der længe er blevet anset som et hovedværk i litteraturteorien, var længe gået tabt i [[Vesten\|den vestlige verden]] og i [[middelalderen]] og i den tidlige [[Renæssancen\|renæssance]] havde man i [[Europa]] således kun adgang til ''Poetikken'' i form af en [[oversættelse]] til [[latin]] fra en [[arabisk]] oversættelse skrevet af tænkeren [[Averroës]]. Fra 1500 fik ''Poetikken'' dog en stor indflydelse i europæisk kultur, da [[litterat]]er og [[digter]]e lod sig inspirere af [[antikken]]s store forbilleder (bl.a. [[Homer]]) og her blev Aristoteles' idéer om god digtekunst forstået som værende "eviggyldige og indiskutable" på en så dominerende facon, at ''Poetikken'' kom til at indtage "en monopolstilling inden for [[litteraturteori\|litterær teori]] helt frem til [[romantikken]]s gennembrud."<ref>Keld B. Jessen (red.) (2001) ''Filosofi. Fra antikken til vor tid''. Århus: Systime, s. 48</ref> Bogen er en håndbog i digtekunsten. Aristoteles lægger vægt på poesiens håndværk; han observerer og analyserer poesien og dissekerer det til dets individuelle bestanddele. Aristoteles giver imidlertid ikke en rent teknisk instruktionsbog for digtekunsten, idet han lægger et stort fokus på historiske, beskrivende og fortolkende aspekter. Dette danner grundlag for en udlægning af, hvad der er skønt og hvad der ikke er skønt i Aristoteles’ opfattelse. Det meste af værket er gået tabt og den tilbageværende tekst er ikke engang 15.000 ord lang. == Centrale begreber == ''Poetikken'' indeholder flere begreber, der stadig bruges i moderne [[Litteraturvidenskab\|litteratur]]- og [[filmvidenskab]]. '''Anagnorisis''' opstår når en karakter i et værk indser en vigtig sandhed. Der er tale om et skift i bevidsthed fra uvidenhed til indsigt. Begrebet er tæt forbundet til begrebet ”peripeti.” '''Hamartia''' (fejlgreb) er Aristoteles’ begreb for heltens fejlgreb/fejltagelse, der forårsager den tragiske katastrofe. For Aristoteles er det tragediens formål at vække frygt og medlidenhed og for at kunne opnå denne virkning, mener Aristoteles, at helten selv skal være årsag til dennes undergang, dvs. heltens undergang skal komme fra helten selv og ikke fra begivenheder i omstændighederne. '''Katarsis''' handler om de følelser, som et værk kan fremkalde i læseren eller tilskueren. Kunsten kan ifølge Aristoteles således have en en "terapeutisk effekt gennem det indtryk, den gør og de følelser, den vækker.<ref>Keld B. Jessen (red.) (2001) ''Filosofi. Fra antikken til vor tid''. Århus: Systime, s. 49</ref> '''[[Mimesis]]''' handler om kunstens måde at efterligne virkeligheden.<ref>Keld B. Jessen (red.) (2001) ''Filosofi. Fra antikken til vor tid''. Århus: Systime, s. 49</ref> '''Mythos''' handler om en fortællings opbygning. Linje 19: '''Peripeti''' er et vendepunkt i en fortælling.<ref>Dette begreb er også titlen på et [https://tidsskrift.dk/peripeti/article/view/8237 dansk litteraturvidenskabeligt tidsskrift].</ref> == Noter == {{autoritetsdata}} [[Kategori:Litteratur\|Teori]]

Poetikken: Forskelle mellem versioner