Talehandling: Forskelle mellem versioner

En '''talehandling''' (engelsk: ''speech act'') er et sprogligt udsagn der udfører en ''[[handling (virke)|handling]]'' med ikke-sproglige konsekvenser. Talehandlingsteorien udvikledes af [[sprogfilosofi|sprogfilosoffen]] [[J. L. Austin]] (1911–1960) midt i det tyvende århundrede. Han definerede talehandlinger som former for udsagn, der ikke blot refererer til virkeligheden, men som er handlinger, der udføres blot ved at sige noget. Et eksempel er fx at sige, at "isen er tynd derovre." Semantisk forstået er dette blot en beskrivelse af, hvor tykt noget is er, men den kan også forstås som en handling: en advarsel. Andre eksempler på sådanne handlinger er at love nogen noget, at navngive noget eller at erklære nogen for ægtefolk. Fælles for talehandlinger er at de ikke kan beskrives som sande eller falsk, men kun vurderes i forhold til, om de formår at udføre en handling.

I store dele af [[lingvistik]]kens og [[sprogfilosofi]]ens historie har [[sprog]] primært været set på som en måde at referere til [[kendsgerning (videnskab)|kendsgerningkendsgerninger]]er, "fakta", og der har været en tendens til at ignorere andre måder at bruge sproget på. Men J.L. Austins arbejde førte til at [[filosof]]fer begyndte at blive mere opmærksomme på, hvordan sproget bruges i dagligdags aktiviteter. Hans student [[John Searle]] (født 1932) videreudviklede denne tilgang til sprogfilosofi. [[Adolf Reinach]], den tyske [[fænomenologi|fænomenolog]] havde i 1913 udviklet en teori om "sociale handlinger" der på mange måder mindede om Austin og Searle's senere arbejde.<ref>[https://plato.stanford.edu/entries/reinach/#ReiTheSocAct Adolf Reinach (Stanford Encyclopedia of Philosophy)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Studiet af talehandlinger udgør en del af [[pragmatik]]ken, som igen er en del af [[lingvistik]]ken.

En interessant type talehandling er [[performativ]]er, udtryk som for eksempel ''Jeg udnævner Per til statsminister'', ''Jeg dømmer dig til ti års fængsel'' eller ''Jeg lover at betale det tilbage''. I disse [[udtryk]] bliver den handling som [[sætning (grammatik)|sætningsætningen]]en beskriver (udnævnelse, [[dom (retsvæsen)|dom]] og [[løfte]]) udført ved sætningen selv; talehandlingen er den handling sætningen udfører. Som en kontrast til dette har vi perlokutionære handlinger som forårsager handlinger der ''ikke'' er de samme som det udtalte.