Koloni: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 77.215.170.254 (diskussion | bidrag) |
opdatering |
||
Linje 1:
[[Fil:Bom jesus.jpg|thumb|Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, [[Goa]].]]
Ordet '''koloni''' kommer af [[latin]] ''colonia'' = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget [[Territorium (suverænitet)|territorium]]
[[Fønikerne]] og [[Antikken|den klassiske tids]] græske [[bystat]]er oprettede kolonier langs [[Sortehavet]]s og [[Middelhavet]]s kyster. Formålet kunne være at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen, dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen og søfarten.
Blandt de europæiske fyrste-stater i [[middelalderen]] blev det ligeledes til en form for kolonisering - en ''{{illsup|de|Binnenkolonisation|Landesausbau}}''. Sprogligt set er det kun benævnelsen af bønderne (={{lang-la|colonii}}) der minder herom, og studiet heraf er endnu i sin vorden.
I tiden efter [[Henrik Søfareren]] startede koloniseringen af de oversøiske kontinenter, først langs den [[vestafrika|vestafrikanske kyst]]. Den betydningsfulde [[Bulle|pavelige bulle]], kendt som {{illsup|en|Inter caetera|Inter caetera}}, overdrog {{illsup|en|det kastillianske fyrstedømme|Crown of Castile}} - det nuværende [[Spanien]] - retten til hele [[Nye Verden|den nye verden]] - dvs. [[Amerika]]. Den største kolonimagt blev Storbritannien, ''[[Britiske Imperium|det britiske imperie]]'', der i [[Indien]] opnåede noget nær politisk suverænitet, og omfanget af den europæiske, og specielt engelske kolonisering førte også til almengørelsen af betegnelsen ''imperialisme''. Også [[Danmark-Norge]] lykkedes med at få en rør[[sukker]]produktion i [[Dansk Vestindien]], [[kryolith]]brydning i [[Grønland]] og [[slave]]køb på [[Guldkysten]] ([[Ghana]]).
Da Tyskland havde tabt i den [[1. verdenskrig]], måtte tyskerne afgive alle kolonier til de sejrende magter. Efter [[2. verdenskrig]] tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres kolonier enten pga. [[idealisme]], eller fordi de var tvunget til det, da mange af kolonierne gjorde oprør.▼
▲I nyere moderne tid blev de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i Afrika til et veritabelt kapløb; [[kapløbet om Afrika]]. Da Tyskland havde tabt i den [[1. verdenskrig]], måtte tyskerne afgive alle kolonier til de sejrende magter. Efter [[2. verdenskrig]] tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres kolonier,
== Se også ==
|