Konventikel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m tilføjet en henvisning
m 2 tilføjelser
Linje 1:
En '''konventikel''' (latin ''conventiculum'' – ''lille sammenkomst'') er en religiøs sammenkomst I private hjem (dvs. uden for [[Kirke (bygning)|kirken]]). Oftest var deltagerne lægfolk - dog kunne det hænde, at en præst deltog. Især når denne havde sympati for deltagernes religiøse anskuelser.
 
At komme sammen i private hjem for fælles [[andagt]] og [[sang]], var karakteristisk for [[pietisme]]n og [[metodismen]] i 1600- og 1700-tallet. Denne skik "arvede" de [[gudelige vækkelser]]Herrnhutismen (af enkelte også benævnt "[[forsamlingsbevægelsen]]den glade pietisme"), isom 1800-talletkom itil deDanmark nordiskemed lande.grev DeZinzendorf gudeligei vækkelser1731, -drev ikkesin mindstmissionsvirksomhed manifesteretvia gennemsammenkomster "[[Dei stærkeprivate jyder|Dehjem. stærkeDet Jyder]]"blev ogden "dendirekte anledning fynsketil vækkelse"<ref>FraFrands ca.Ole 1820Overgaard: medKonventikel Christeni Madsen,''Den BregnørStore MarkDanske'', Kerteminde, i spidsen.Gyldendal</ref>-[[Konventikelplakat]]en varfra et[[1741]], opgørder medforbød dendisse rationalisme,religiøse statskirkensammenkomster stodi hjemmene uden [[sognepræst]]ens fortilstedeværelse.
 
Skikken at komme sammen i private "arvede" de [[gudelige vækkelser]] (af enkelte også benævnt "[[forsamlingsbevægelsen]]") i 1800-tallet i de nordiske lande. De gudelige vækkelser - ikke mindst manifesteret gennem "[[De stærke jyder|De stærke Jyder]]" og "den fynske vækkelse"<ref>Fra ca. 1820 med Christen Madsen, Bregnør Mark, Kerteminde, i spidsen.</ref>- var et opgør med den rationalisme, statskirken stod for. På samme tid som de stod for en konservativ pietisme manifesteret gennem fastholdelse ved Kingos salmebog (1699) og Erik Pontoppidans forklaring til Luthers Lille Katekismus (1739).
<ref>Frands Ole Overgaard: Konventikel i ''Den Store Danske'', Gyldendal</ref>[[Konventikelplakat]]en fra [[1741]] forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden [[sognepræst]]ens tilstedeværelse. Konventikelplakaten blev ophævet i 1848<ref>Konventikelplakaten blev ophævet i 1842 i Norge, i 1858 i Sverige og i 1869 i Finland.</ref>. Med grundloven af 6. juni 1849 blev religions- og forsamlingsfriheden en lovfæstet ret.
 
<ref>Frands Ole Overgaard: Konventikel i ''Den Store Danske'', Gyldendal</ref>[[Konventikelplakat]]en fra [[1741]] forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden [[sognepræst]]ens tilstedeværelse. Konventikelplakaten blev ophævet i 1848<ref>Konventikelplakaten blev ophævet i 1842 i Norge, i 1858 i Sverige og i 1869 i Finland.</ref>. Med grundloven af 6. juni 1849 blev religions- og forsamlingsfriheden en lovfæstet ret.
 
== Se også ==
 
* [[Gudelige vækkelser]]