Konventikel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hoej16 (diskussion | bidrag) m tilføjet en henvisning |
Hoej16 (diskussion | bidrag) m 2 tilføjelser |
||
Linje 1:
En '''konventikel''' (latin ''conventiculum'' – ''lille sammenkomst'') er en religiøs sammenkomst I private hjem (dvs. uden for [[Kirke (bygning)|kirken]]). Oftest var deltagerne lægfolk - dog kunne det hænde, at en præst deltog. Især når denne havde sympati for deltagernes religiøse anskuelser.
At komme sammen i private hjem for fælles [[andagt]] og [[sang]], var karakteristisk for [[pietisme]]n og [[metodismen]] i 1600- og 1700-tallet.
Skikken at komme sammen i private "arvede" de [[gudelige vækkelser]] (af enkelte også benævnt "[[forsamlingsbevægelsen]]") i 1800-tallet i de nordiske lande. De gudelige vækkelser - ikke mindst manifesteret gennem "[[De stærke jyder|De stærke Jyder]]" og "den fynske vækkelse"<ref>Fra ca. 1820 med Christen Madsen, Bregnør Mark, Kerteminde, i spidsen.</ref>- var et opgør med den rationalisme, statskirken stod for. På samme tid som de stod for en konservativ pietisme manifesteret gennem fastholdelse ved Kingos salmebog (1699) og Erik Pontoppidans forklaring til Luthers Lille Katekismus (1739).
<ref>Frands Ole Overgaard: Konventikel i ''Den Store Danske'', Gyldendal</ref>[[Konventikelplakat]]en fra [[1741]] forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden [[sognepræst]]ens tilstedeværelse. Konventikelplakaten blev ophævet i 1848<ref>Konventikelplakaten blev ophævet i 1842 i Norge, i 1858 i Sverige og i 1869 i Finland.</ref>. Med grundloven af 6. juni 1849 blev religions- og forsamlingsfriheden en lovfæstet ret.▼
▲
== Se også ==
* [[Gudelige vækkelser]]
|