Thorkild Juncker: Forskelle mellem versioner

I direkte forlængelse heraf vedtog [[Folketinget]] i [[1946]] en lov om oprettelse af [[Det teknisk-videnskabelige Forskningsråd]], Danmarks første [[forskningsråd]].

 

Efter den [[Nazisme|nazistiske]] besættelse af [[Danmark]] i [[1940]] anså Juncker den tekniske og videnskabelige forskning som det største aktiv i forhold til at sikre en fleksibel indpasning (dvs. overlevelse) i en europæisk storrumsøkonomi under nazistisk lederskab, og han offentliggjorde sine overvejelser herom i det ledende nazistiske organ ''Berliner Börsen Zeitung'' i februar [[1941]]. I artiklen tilsluttede Juncker sig den nazistiske storrumstanke, samtidig med at han direkte udfordrede den i [[Berlin]] herskende opfattelse af Danmarks plads i en sådan planøkonomisk indretning, ifølge hvilken [[Danmark]] primært var tiltænkt rollen som leverandør af levnedsmidler. Under besættelsen blev Juncker formand for [[Udenrigsministeriets Østrumsudvalg]], der på officielt plan varetog og udviklede det danske erhvervslivs ikke ubetydelige interesser i de erobrede områder mod øst. Ved oprettelsen af ''[[Dansk-Tysk Selskab]]'' i Aarhus i [[1940]] blev Juncker formand for selskabet, der var en jysk provinsafdeling af [[Dansk-Tysk Forening]]. Efter krigen var disse formandshverv den direkte anledning til, at han betragtedes som nazisympatisør.