[[Illyrien]] var delt mellem det øst- og vestromerske Rige.
Befolkningen i detDet Byzantinske Rige kaldte sig selv for ”romere” igennem hele dens eksistens. Termen ”Det Byzantinske Rige” blev opfundet efter rigets kollaps.
Det Byzantinske Rige kan siges at være Romerriget med stærkt islæt af græsk kultur krydret med kristendom.
Det Byzantinske Rige havde en usædvanlig lang levetid på over 1000 år. I 395 da Romerriget blev delt for sidste gang, begyndte Vestromerriget at kollapse allerede i 400-tallet hvorimod detDet østromerskeØstromerske/byzantinskeByzantinske rige modstod presset fra germanske barbare og hunnerne anført af Atilla. I 500-tallet ekspanderede Det Byzantinske Rige mod vest, og nedlagte Vandalerriget i Nordafrika samt ostrogoternes kongedømme i Italien, og ovenikøbet tog en bid af Sydspanien. I 600-tallet kom byzantinere og persere i krig med hinanden i 26 år som udmattede begge parter, og derfor blev de let bytte for Kalifatets erobring, og derved mistede byzantinere provinser til muslimer. Samtid formåede det slaviske folkeslag endegyldigt at bosætte sig i Balkan i samme tidsrum. I 717-718 fandt en storstilet arabisk belejring af Konstantinopel sted, men byzantinere påførte arabere så stort et nederlag, og bidrog dermed til at kalifatet falmedegik i småstykker efterhånden. Mod slutningen af 800-tallet og frem til 1000-tallet oplevede riget en ny storhedstid både militært og kulturelt. I 1071 formåedeled seldsjukkenebyzantinere atet slånederlag byzantineretil seldsjukkene, ogsom så vandrevandrede ind i Anatolien. Det Byzantinske Rige generobrede det meste af det tabte områder tilbage fra seldsjukkene, og kom til at opleve en sidste storhedstid. I 1204 under det 4. korstog formåede korsfarere at tageindtage Konstantinopel, og udplyndre hovedstaden for alt dens rigdomrigdomme, og bagefter formåede Det Byzantinske Rige aldrig at vende situationen. Det svækket rige blev så eventuelt erobret af osmannerne i 1453.
Gennem sin eksistens havde Det Byzantinske Rige en avanceret kultur og teknologi, og de studerede bl.a. Platon og Aristoteles. Før og efter Konstantinopels fald i 1453, flygtede mange græske lærde til det nordlige Italien, hvorved ”Renæssancen” i Norditalien blev antændt.
