Det Byzantinske Rige: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Tetrarkiet: et kort med tetrakiet
rykker bilelder op.
Linje 167:
=== Det byzantinske riges tidlige historie ===
 
Den endelige deling af Romerriget skete efter kejser [[Theodosius den store]]s død i 395. Riget blev da delt mellem hans to sønner, [[Arcadius]] og [[Honorius]]. Arcadius blev kejser i øst med Konstantinopel som hovedstad, mens Honorius blev kejser i vest med hovedstad først i Mediolanum(Milano), og senere i [[Ravenna]]. De enorme problemer, som snart mødte Det [[Vestromerske Rige]] i form af [[folkevandringstiden|de germanske folkevandringer]], blev for det meste undgået af det østlige rige. Gennem det 5. århundrede blev Det Vestromerske Rige gentagne gange invaderet, og flere [[germanere|germanske]] kongedømmer blev oprettet i områder, som Rom hævdede overherredømme over. I 476 blev den sidste vestromerske kejser [[Romulus Augustus]] afsat. {{main article|History of the Byzantine Empire}}
[[Image:Theodosius I's empire.png|thumb|250px|Efter Theodosius I's død i 395 blev Romerriget delt. Den vestlige del kollapserede i løbet af 400-tallet, hvorimod den østlige del overlevede helt frem til 1400-tallet. {{legend|#B53637|Det Vestromerske Rige}} {{legend|#8F36B5|Det Østromerske (Byzantinske) Rige}}]]
[[File:Bizansist touchup.jpg|thumb|300px|Det Byzantinske Riges hovedstad, Konstantinopel.]]
Den endelige deling af Romerriget skete efter kejser [[Theodosius den store]]s død i 395. Riget blev da delt mellem hans to sønner, [[Arcadius]] og [[Honorius]]. Arcadius blev kejser i øst med Konstantinopel som hovedstad, mens Honorius blev kejser i vest med hovedstad først i Mediolanum(Milano), og senere i [[Ravenna]]. De enorme problemer, som snart mødte Det [[Vestromerske Rige]] i form af [[folkevandringstiden|de germanske folkevandringer]], blev for det meste undgået af det østlige rige. Gennem det 5. århundrede blev Det Vestromerske Rige gentagne gange invaderet, og flere [[germanere|germanske]] kongedømmer blev oprettet i områder, som Rom hævdede overherredømme over. I 476 blev den sidste vestromerske kejser [[Romulus Augustus]] afsat. {{main article|History of the Byzantine Empire}}
 
[[Theodosius II]] forstærkede forsvarsværkerne omkring Konstantinopel, og byen forblev uindtaget til [[1204]]. Theodosius valgte at give efter for [[hunner]]en [[Attila]]s krav om [[tribut]] i [[guld]] i stedet for at prøve at stå imod et invasionsforsøg. Han så det også som ønskeligt at skabe handel mellem hunnerne og Konstantinopel. [[File:Bizansist touchup.jpg|thumb|300px|Konstantinopel]]
 
Hans efterfølger, [[Markian]], nægtede imidlertid at fortsætte betalingen af den store tribut. Men Attila døde i [[453]], og hans rige faldt sammen under indre krige. Dette medførte, at Konstantinopel blev reddet fra den overhængende fare for en invasion. Efter dette bedrede forholdet mellem Det østromerske Rige og de tilbageværende hunner sig, og hunnerne blev med tiden indlemmede som lejesoldater (''[[foederati]]'') i den østromerske hær.