Content deleted Content added
gejst
Linje 310:
Du har lige revert'et ændringer i [[Danmarks Riges Grundlov]] fra IP'en [[Bruger:217.60.29.226|217.60.29.226]]. Jeg foreslår en permanent blokering, da denne kun har lavet [[Speciel:Contributions/217.60.29.226|vandalisme spredet over det sidste år]]. --[[Bruger:Manscher|Martin]] 22. aug 2006 kl. 13:31 (CEST)
:Jeg er lidt forsigtig med permanente blokeringer af anonyme IP-adresser - man kan ramme mange utilsigtet. --[[Bruger:Jørgen|Jørgen]] 22. aug 2006 kl. 13:33 (CEST)
 
==Gejst==
Kære Jørgen – du har ikke anført nogen e-postadresse, så jeg skriver i stedet til dig her. Sagen er at jeg mere eller mindre har mistet WP-gejsten efter den trælse diskussion om artikelnavngivning. WP er efter min mening ikke bare et fantastisk projekt, det er også herlig måde at arbejde og samarbejde på. Men efter min ubehagelige oplevelse er jeg blevet i tvivl om hvorvidt jeg bare spilder min tid: Hvordan går det til at toneangivende WP'nere fastholder urimeligheder som "radioaktiv stråling"? Hvordan kan man i ramme alvor foretrække at WP ikke alene skrives for lægfolk, men også af lægfolk?
 
Jeg er i debatten blevet tillagt mange dårlige egenskaber og motiver: Regelrytteri, sprogrøgt og sågar lobbyvirksomhed for den onde (?) kernekraftmafia. Men det er ikke udtryk for snæversyn eller pedanteri at jeg foretrækker kernekraft for atomkraft, og jeg har ikke andre aktier i sagen end at fremstille sagforhold af almen interesse så korrekt som muligt. Vi er alle lægfolk for Vorherre, og min forventning om at autoritative kilder tilkendes forrang medfører ikke at WP-skribenter deles i et A-hold og et B-hold, al den stund at hele charmen ved WP netop er at der til enhver tid kan komme nogen forbi som ved mere eller bedre. Omvendt er jeg ikke så lidt forbløffet over at "gadens parlament" censurerer mit (fag)sprog, så længe jeg i øvrigt holder mig inden for rammerne at det alment forståelige.
 
Jeg synes dine eksempler på ukorrekt navngivning er sjove og relevante. Mit hjerte banker ikke så varmt for skiftenøgler og isolationsruder, så andre må finde ud af hvad de skal hedde. Hvad strømkilder og spændingskilder angår, synes jeg ikke at du helt rammer hovedet på sømmet. Du vil sikkert give mig ret i at der dybest set er tale om synonymer. Skulle man skelne, måtte det være på baggrund af om kilderne er strøm- eller spændingsstabiliserede. Jeg har i øvrigt ingen særlige præferencer med hensyn til navnet på den tilsvarende artikel.
 
Tilbage står at jeg er blevet i tvivl om hvorvidt projektet er rummeligt nok til at skribenter med ideale fordringer kan finde sig til rette. Hvis WP er Lademann light, hører jeg ikke hjemme her. Du virker som et besindigt og sandhedskærligt menneske. Har du en kommentar til miseren som kan indgyde mig ny begejstring? – [[Bruger:Mth|Mth]] 7. nov 2006 kl. 05:51 (CET)