Forskel mellem versioner af "Erik Ejegod"

3 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
udvirker er nok et mere præcist udtryk (navnlig når der ikke engang er angivet kilde til afsnittet), og giver en bedre fornemmelse af, at der er tale om en proces af en art - det er trods alt ikke kongen, der helgenkårer, det er jo paven, der gør dette
(Sprog rettet)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
m (udvirker er nok et mere præcist udtryk (navnlig når der ikke engang er angivet kilde til afsnittet), og giver en bedre fornemmelse af, at der er tale om en proces af en art - det er trods alt ikke kongen, der helgenkårer, det er jo paven, der gør dette)
Erik Ejegod er den fjerde af [[Svend 2. Estridsen|Svend Estridsens]] sønner som opnår at blive konge i Danmark. Han vælges til konge i [[1095]] efter broderen [[Oluf 1. Hunger]]s død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da denne dræbes i [[Odense]]. I begyndelsen af sin regeringstid var han ifølge et skjaldekvad engageret i at bekæmpe [[vender]]ne i [[Nordtyskland]].<ref name="Fen">Fenger (2002-2005)</ref> Dette folkeslag var trængt af [[germaner]]ne, der var i færd med at [[koloni]]sere den østlige del af [[Tyskland]], og venderne slog sig derfor på [[plyndring]]er i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, [[Rügen]], og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes [[fyrste]].{{kilde mangler|dato=maj 2018}}
 
Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske [[kirke (trosretning)|kirke]] fra [[ærkebispedømmet Hamborg-Bremen]], og i [[1103]] lykkes det ham med [[pave]]ns velsignelse at oprette et selvstændigt dansk [[ærkebiskop|ærkebispesæde]] i [[Lund (Sverige)|Lund]]. [[Ærkebiskop Asser|Asser]], som Oluf har udnævnt til [[biskop]] i Lund, bliver Nordens første [[ærkebiskop]]. Ved samme lejlighed sørgerudvirker han for at broderen Knud bliver [[helgen]]kåret.{{kilde mangler|dato=maj 2018}}
 
Erik beslutter i 1103 at drage på [[pilgrim]]sfærd til [[Jerusalem]], som i [[1099]] under det første [[korstog]] er tilbageerobret fra [[muslim]]ernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over [[Novgorod]] i [[Rusland]], og han besøger [[kejser]]en af det [[Østromerske Kejserdømme|byzantinske rige]] i [[Konstantinopel]] ([[Miklagård]]) med sin [[Livgarde|garde]] af nordiske '[[væringer]]'. Han når dog aldrig frem, men dør på [[Cypern]] – vistnok ved [[Pafos]], hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til [[Det hellige Land]], hvor hun skal være død som følge af sygdom på [[Oliebjerget]].<ref name="Fen"/> De efterlader sønnerne [[Knud Lavard]] og [[Harald Kesja]]. Erik Ejegod når dog under sin rejse at sende forskellige relikvier til Roskilde, Lund og fødebyen [[Slangerup]], efter sigende en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels'(Nikolais) ben. Det siges, at han også befalede at der skulle opføres en vældig kirke på sit fødested i [[Slangerup]]. Denne kirke blev opført og var Nordens største stenkirke. Kirken bliver nedrevet efter reformationen, men [[apsis]] bliver stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo siger, at netop her fødes denne vældige konge. Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange, senest i 1996.{{kilde mangler|dato=maj 2018}}