Det danske køkken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Første halvdel af det 20. århundrede: grammatisk fejl; bliver --> blev |
|||
Linje 109:
[[Fil:Ida Davidsen udsnit af glasmontren.JPG|thumb|Det højt belagte [[smørrebrød]] blev populært som udemåltid i begyndelsen af 1900-tallet, men der fandtes allerede smørrebrødsrestauranter i København i 1880'erne.]]
Omkring århundredeskiftet 1900 begyndte den forudgående tids industrialisering at slå igennem på den brede befolknings spisemønstre:
1) ''Mere kød''. De nye effektive transportmidler (dampskibe, jernbaner) havde gjort dansk korn ukonkurrencedygtigt til fordel for amerikansk og russisk. Det tvang det danske landbrug, der i de forudgående år havde levet godt af korneksport, til en radikal omstilling – fokus blev fra 1880erne flyttet fra korn til animalske produkter (men især smør og flæsk).<ref>s. 39 i {{Citation|last=Kærgård|first=Niels|title=Visioner for fremtidens jordbrug|contribution=Kapitel 2. Det multifunktionelle landbrug og dansk landbrugs fremtid|editor-last1=Jensen|editor-first1=E.S.|editor-last2=Vejre|editor-first2=H.|editor-last3=Bügel|editor-first3=S.H.|editor-last4=Emanuelsson|editor-first4=J.|location=København|publisher=Gads Forlag|year=2002|page=33-47|isbn=87-12-03782-6|url=http://www.forskningsbase.life.ku.dk/research/(7797141)|contribution-url=http://www.forskningsbase.life.ku.dk/fbspretrieve/7797143/Kapitel2|archiveurl=http://www.webcitation.org/5iaFU1oAo|archivedate=2009-07-27}}</ref> Store mængder flæsk blev eksporteret, men det var ikke alt, der kunne afsættes i udlandet. Den store mængde restudskæringer blev afsat på hjemmemarkedet, og fersk kød, der før havde været forbeholdt de rigeste eller særlige lejligheder, nåede ud til en bredere befolkning end tidligere.<ref name="Boyhus60">s. 60 i {{Harvnb|Boyhus|1998}}</ref> [[Kødhakkemaskine]]n blev hvermandseje, og retter med kødfars
2) ''Frokostmadpakken erstatter den varme middagsmad, og middagsmaden bliver gradvist et aftensmåltid''. Mange var flyttet til byerne for at blive arbejdere.<ref>s. 19 i {{Harvnb|Bühlmann|1991}}</ref> De havde lange arbejdstider (13 timer i 1870) og så lange pauser, at de kunne nå hjem og spise varm middagsmad.<ref name="Buhlmann20">s. 20 i {{Harvnb|Bühlmann|1991}}</ref> Efterhånden blev både arbejdstiden og pauserne forkortet, så det blev upraktisk at tage hjem i pausen. Derfor forskød flere og flere den varme middagsmad til efter arbejdstid og spiste ''madpakke'' på arbejdet. Den i starten lidt triste nødvendighed i at spise koldt midt på dagen førte langsomt til en holdningsændring,<ref>s. 37 i {{Harvnb|Bühlmann|1991}}</ref> der næsten romatiserer rugbrødsmadderne. Udviklingen fortsætter indtil 1950'erne,<ref name="Buhlmann20" /> hvor det almindelige måltidsmønster er koldt midt på dagen og varmt om aftenen.
3) ''Fald i hjemmeproduktionen af mad''. Industialiseringen og nye behov medførte langt større udvalg af forarbejdede fødevarer og fald i hjemmeproduktion: [[Rugbrød]]et, der for mange stadig var hovedernæringskilde (og havde en standardvægt på 4 kg), blev i større og større omfang bagt på fabrikker og i fællesbagerier i stedet for hjemme.<ref>s. 46- i {{Harvnb|Bühlmann|1991}}</ref> [[Leverpostej]], der før blev lavet hos [[viktualiehandler]]ne, blev i årene op til Første Verdenskrig i stærkt stigende grad fabriksfremstillet.<ref>s. 40-42 i {{Harvnb|Petersen|1997}}</ref> Den var blevet et nationalpålæg og var en god forretning, da den blev lavet af svineudskæringer som lever, der ikke let kunne eksporteres.
| |||