Domsmand: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Beskriver, at nævninge er den anden type lægdommere.
sletter misvisende kat. 'strafferet'
Linje 15:
Efter hovedforhandlingen trækker retten sig tilbage for at votere. Formelt foregår voteringen i to faser, rådslagning og afstemning hvor domsmændene voterer først, yngre forud for ældre. I praksis foregår voteringen oftest som en mere uformel drøftelse. Først afgøres skyldsspørgsmålet og herefter sanktionsspørgsmålet. Efter voteringen afsiger retsformanden dommen; han starter med resultatet, eksempelvis "Thi kendes for ret: tiltalte frifindes", efterfulgt af et referat af rettens begrundelse. Har der været uenighed om en afgørelse oplyses det sammen med stemmetallene men ikke hvem der har stemt hvad, dog oplyses det i byretten hvis den juridiske dommer har villet frifinde og de to domsmænd for at dømme.
 
I det egentlige Danmark udnævnes [[lægdommer]]e for hver enkelt [[retskreds]] og [[landsretsnævningekred]]s af landsretspræsidenten ud fra grundlister indsendt af kommunalbestyrelserne indenfor den enkelte retskreds eller landsretsnævningekreds. De udpeges for fire år ad gangen og der søges at udpeges så mange at hverhveJuridiske begreberr lægdommer kommer til at medvirke i fire sager årligt. Det er de samme lægdommere der fungerer som domsmænd og nævninger.
 
På Grønland vælges domsmændene ved [[kredsret]]terne af kommunalbestyrelserne efter indstilling fra [[Retten i Grønland]] og domsmændene ved Retten i Grønland og [[Grønlands Landsret]] vælges af [[Grønlands Landsting]] efter indstilling fra henholdsvis dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren.
Linje 23:
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Strafferet]]
[[Kategori:Straffeproces]]
[[Kategori:Retspersoner]]