Domsmand: Forskelle mellem versioner

Domsmandsretten træffer afgørelse med simpelt flertal om de fleste spørgsmål men en række spørgsmål er overladt til de juridiske dommere eller retsformanden. Er der stemmelighed om et spørgsmål, hvilket der særligt kan være i landsretten, gælder det for tiltalte gunstigste resultat, er der uenighed om hvad det gunstigste resultat er stemmes der selvstændigt om dette og står stemmerne også lige i denne afstemning er retsformandens stemme udslagsgivende. Blandt spørgsmål som er overladt til retsformanden eller de juridiske dommere er spørgsmål om honorar til forsvarer, anmodninger efter domsafsigelsen om fortsat varetægtsfængsling under anke eller indtil afsoning.

 

 

Efter hovedforhandlingen trækker retten sig tilbage for at votere. Formelt foregår voteringen i to faser, rådslagning og afstemning hvor domsmændene voterer først, yngre forud for ældre. I praksis foregår voteringen oftest som en mere uformel drøftelse. Først afgøres skyldsspørgsmålet og herefter sanktionsspørgsmålet. Efter voteringen afsiger retsformanden dommen; han starter med resultatet, eksempelvis "Thi kendes for ret: tiltalte frifindes", efterfulgt af et referat af rettens begrundelse. Har der været uenighed om en afgørelse oplyses det sammen med stemmetallene men ikke hvem der har stemt hvad, dog oplyses det i byretten hvis den juridiske dommer har villet frifinde og de to domsmænd for at dømme.

 

 

På Grønland vælges domsmændene ved [[kredsret]]terne af kommunalbestyrelserne efter indstilling fra [[Retten i Grønland]] og domsmændene ved Retten i Grønland og [[Grønlands Landsret]] vælges af [[Grønlands Landsting]] efter indstilling fra henholdsvis dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren.

 

[[Kategori:Straffeproces]]