Marsk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 23:
[[Fil:Landgewinnung fg03.jpg|thumb|[[Landvinding]] ved [[Vesterhever]] på [[Ejdersted]]. {{byline|Fritz Geller-Grimm}} ]]
 
Saltvandsmarsk findes i Danmark ved Nissum Bredning, på østkysten af Fanø og den over for liggende kyst af fastlandet. På steder, hvor der er stor forskel på [[ebbe]] og flod, ligger betydelige strækninger ([[vade]]rne) tørre ved ebbetid. Her findes en rig dyreverden, fx orme og krebsdyr, der hjælper til at sammenkitte slikken, ligesom dyrenes ekskrementer gør slikken frugtbar. Større rolle spiller dog planterne, der efter aftagende dybde ind mod land danner flere karakteristiske bælter. På dybest bund, der ved ebbetid kun delvis tørlægges, vokser foruden alger næsten kun [[Bændeltang|hav-bændeltang]] (''Zostera marina f. angustifolia''). Tangskovene kan være så frodige, at de ved ebbe ligner grønne enge. Tangen virker stærkt sliksamlende og bidrager således til, at bunden med tiden bliver forhøjet, hvilket skaber betingelserne for, at det næste bælte kan opstå. I dette er [[kveller]] den fremherskende plante. Først findes den i spredte eksemplarer, derefter i tæt bevoksning. Mange steder har man for at forøge sliksamlingen ført tætliggende grøfter vinkelret ud fra kysten. I disse grøfter vokser kvelleren meget frodigt og samler store mængder af slik, der med mellemrum kastes op på ryggene mellem grøfterne. Kvellerbæltets inderste rand falder tæt uden for grænsen for normalt højvande. Når bunden er højnet så meget, at den ved flod kun dækkes af omkring 30 cm vand, er der grobund for [[tue]]r af [[andel-græs]]. Dette græs breder sig kraftigt med lange udløbere. Tuerne vokser sammen til et tæt tæppe, og kvelleren kvæles. Spredt i andelgræs-engen vokser også [[hindebæger]], [[Strand-Asters|strand-asters]], [[Strand-Trehage|strand-trehage]], [[sandkryb]], [[hindeknæ]] (''Spergularia maritima''), [[Strand-Vejbred|strand-vejbred]] og andre tykbladede planter. Hvor landet indad bliver noget højere og mere tørt, afløses andelgræs-engen af harril-eng ([[sylteng]], høj marsk), hvis vigtigste plante er [[Harril-Græs|harril-græs]] (''JuncusJuncusi gerardi''). Denne eng har en lav vegetation med smalle, stive, græslignende blade. Foruden harril-græs findes flere arter fra forrige bælte og tillige flere nye, hvoriblandt [[engelskgræs]] (''Armeria maritima''), [[Rød Svingel|rød svingel]] og [[Strand-Bynke|strand-bynke]]. Længere inde forsvinder harril-græsset, og engen dannes især af engelskgræs og svingel.
 
=== Brakvands- og ferskvandsmarsk ===