Integration (samfund): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Zoizit, fjerner ændringer fra Diggitydog7 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Økonom (diskussion | bidrag) omskrevet artikel ud fra nyere kilder, generaliseret teksten, der i høj grad fokuserede på meget specifikke danske ordninger, fjernet danske forhold- og stub-skabeloner. |
||
Linje 1:
'''Integration''' (også kaldet '''social integration''') betegner indenfor [[sociologi]] og andre samfundsvidenskaber den proces, hvormed forskellige grupper i et samfund bliver forbundet med hinanden i en mere overordnet enhed.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98381 Morten Kelstrup og Per Schultz Jørgensen: Opslagsordet "integration" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. juni 2018.]</ref> I de seneste årtier bruges det i Danmark og en række andre vestlige lande især i betydningen integration af [[indvandrer]]e.
'''Integration''' (fra: latin ''integer,'' græsk ''entagros'' = "uberørt", "intakt", "hel"); ''forening til et hele''.▼
== Etymologi ==
▲
==
Begrebet social integration blev oprindelig udviklet af den franske sociolog [[Émile Durkheim]], der i slutningen af 1800-tallet beskæftigede sig med samfundets stigende arbejdsdeling. De forskellige former for arbejde skaber et funktionelt fællesskab, der kan være grundlag for en organisk solidaritet, som skaber [[sammenhængskraft]] i samfundet. Det er ifølge Durkheim arbejdet, der giver plads i denne sammenhæng og dermed social integration.<ref name=dsd/><ref name=kronik>[https://politiken.dk/debat/kroniken/art5452056/Dobbeltspillet-om-integrationen Per Schultz Jørgensen: Dobbeltspillet om integrationen. Kronik i Politiken 5. oktober 2004.]</ref>
I 1920'erne videreudviklede forskerne [[Ernest Burgess]] og [[Robert Park]] ved [[University of Chicago]] teorierne om sociale samspil og om de virkninger, det har, når mennesker indgår i sociale samspil. Der skabes så et fællesskab (''comunity'') med fælles normer og værdier. Et tredje bidrag til forståelsen af integrationsbegrebet kom fra midten af 1900-tallet fra psykologien og filosofien, der fokuserede på begrebet [[identitet]] og de omkostninger, der er forbundet med at give slip på et mentalt ståsted og tilslutte et andet og til dels fremmed. Det kræver en sikkerhed og følelse af accept. Integration omfatter ifølge denne idemæssige udvikling tre dimensioner: arbejde, følelsen af samhørighed og grundlæggende tryghed.<ref name=kronik/>
== Forskellige former for integration ==
Integration anvendes i en række forskellige samfundsmæssige sammenhænge:
* '''Social integration''' omhandler enkeltpersoners sociale netværk og gruppetilhørsforhold. Eksempelvis kan arbejdsløshed være en årsag til forringet social integration. Undersøgelser fra 1970'erne og 1980'erne har vist, at social integration er af afgørende betydning for en persons livskvalitet, sundhed og livslængde.<ref name=dsd/>
* '''International integration''' studerer, hvordan nye og større enheder (f.eks. forbundsstater) skabes på grundlag af mindre politiske enheder. Eksempelvis bruges ofte begrebet [[europæisk integration]] om udviklingen i [[EU]] med gradvis tættere forbindelser mellem de enkelte EU-medlemslande. Området international integration kan igen underopdeles i politisk, retlig, økonomisk og kulturel integration. Studiet af [[international politik]] rummer en lang række integrationsteoretiske retninger, f.eks. funktionalistisk, føderalistisk og intergovernmentalistisk integrationsteori.<ref name=dsd/>
* '''Pædagogisk integration''' omhandler spørgsmålet om elever med indlæringsvanskeligheder skal placeres i særlige klasser og skoler eller i stedet undervises i almindelige klasser.<ref name=dsd/>
* '''Kulturel integration''' omhandler ikke mindst, hvordan etniske mindretal bliver indsluset i samfundet. Det gælder f.eks. sprogligt, politisk, mht. boligforhold osv.<ref name=dsd/> Denne form for integration er blevet et hovedemne i Danmark og en række andre europæiske lande i takt med den stigende indvandring fra mange lande udenfor EU i løbet af de seneste årtier. Kulturel integration handler om at afgrænse det rum, som de "ekskluderede" (fx etniske minoriteter) skal indføres i. I et af de mest omfattende forskningsprojekter om integration af indvandrere i det danske samfund understreges det bl.a., at manglende kendskab til dansk kultur er en af de største hindringer for en vellykket integrationsproces.<ref>[http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=files%2F8106773%2Ftaenketanken_vaerdier_og_normer.pdf Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: ''Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere'', s. 30.]</ref>
== Integration af indvandrere ==
I slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede er der opstået en større integrationsdebat i mange vestlige lande, der omhandler, hvordan man kan bevare eller skabe [[sammenhængskraft]] i samfundene, samtidig med, at de over de seneste årtier er blevet mere etnisk og kulturelt blandede som følge af forøget indvandring. Det handler på den ene side om, hvordan nye borgere bliver en del af det eksisterende samfund og fællesskab i tilflytterlandet, og på den anden side om, hvad man i tilflytterlandet sætter som betingelser herfor.<ref>[http://www.politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_49_3/intro.pdf Kristina Bakkær Simonsen: Integration af indvandrere i Danmark. Introduktion til temanr. om integration af indvandrere i Danmark. Tidsskriftet Politica, årgang 49, nr. 3, 2017.]</ref> I denne forbindelse bruges integration som fællesbetegnelsen for en række forskellige former med tre hovedtyper: yderformerne [[assimilation]] og [[segregation]] (adskillelse) samt mellemformen gensidig integration. Ved assimilation forstås en proces, hvor de indvandrede mindretal forventes ensidigt at tilpasse sig normerne og livsførelsen hos flertalsbefolkningen og altså helt opgive deres oprindelige traditioner og kultur så hurtigt som muligt. Segregation er den modsatte yderlighed, hvor indvandrergrupperne enten tvungent eller frivilligt lever helt separeret fra flertalsbefolkningen. Imellem disse to modpoler befinder sig den gensidige integration, hvor flertalsbefolkningen og de indvandrede grupper gensidigt påvirker hinanden, uden at de sidstnævntes kultur helt forsvinder. En forudsætning for, at der kan finde en gensidig integration sted, er, at der er mange kontakter på forskellige planer og en gensidig politisk og social anerkendelse mellem de to sider.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97616 Pia Quist og Ulf Hedetoft: opslagsordet "indvandrere" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. juni 2018.]</ref>
== Se også ==▼
*[[Akkulturation]]▼
*[[Indvandring]]
*[[Indvandring til Danmark]]
== Noter ==
{{reflist}}
== Eksterne
▲== Se også ==
▲*[[Akkulturation]]
* [http://uim.dk/arbejdsomrader/Integration Integration - Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside]
* [https://www.kristeligt-dagblad.dk/integration Integration - Kristeligt Dagblads hjemmeside]
* [http://politica.dk/tidligere-numre/aargang-49-nr-3-integration-af-indvandrere-i-danmark/ Integration af indvandrere i Danmark - temanr. af tidsskriftet Politica]
[[Kategori:Samfundsvidenskab]]
|