Integration (samfund): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Zoizit, fjerner ændringer fra Diggitydog7 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
omskrevet artikel ud fra nyere kilder, generaliseret teksten, der i høj grad fokuserede på meget specifikke danske ordninger, fjernet danske forhold- og stub-skabeloner.
Linje 1:
'''Integration''' (også kaldet '''social integration''') betegner indenfor [[sociologi]] og andre samfundsvidenskaber den proces, hvormed forskellige grupper i et samfund bliver forbundet med hinanden i en mere overordnet enhed.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98381 Morten Kelstrup og Per Schultz Jørgensen: Opslagsordet "integration" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. juni 2018.]</ref> I de seneste årtier bruges det i Danmark og en række andre vestlige lande især i betydningen integration af [[indvandrer]]e.
{{dansk synsvinkel}}
'''Integration''' (fra: latin ''integer,'' græsk ''entagros'' = "uberørt", "intakt", "hel"); ''forening til et hele''.
 
== Etymologi ==
I samfundsmæssig sammenhæng henvises til den proces hvorved forskellige etniske grupperinger af et samfund finder fælles grundlag for at leve side om side uden at opgive deres respektive kulturer. Integration var, og er [[pr. 2006]] stadig, et af de varmeste emner i samfundsdebatten i [[1990'erne]] og [[2000'erne]]). En af kilderne til debatten er uklarhed om definitionen af integration:
 
'''Integration'''Ordet stammer (fra: latin ''integer,'' og græsk ''entagros'' = "uberørt", "intakt", "hel"); og betyder således ''forening til et hele''.
* '''Økonomisk Integration''' (også kaldet økonomisk assimilation). Integration i økonomisk forstand kan ses som en del af integrationsprocessen. Det faktum at indvandrere ikke i lige så høj grad som etniske danskere er i beskæftigelse, er et udtryk for, at den økonomiske integration ikke er fuldendt. Man kan endda mene, at økonomisk assimilation er en forudsætning for integration, idet indvandrere ikke bliver en ligeværdig og accepteret del af det danske [[samfund]], før de i omtrent samme omfang som etniske danskere får mulighed for eller bliver i stand til at forsørge sig selv. På samme måde viser undersøgelser, at etniske danskere er langt mere tolerante over befolkningsgrupper, der klarer sig selv økonomisk, men ikke nødvendigvis har tilpasset deres kultur.
* '''Kulturel integration'''
Kulturel integration handler om at afgrænse det rum, som de "ekskluderede" (fx etniske minoriteter) skal indføres i. I et af de mest omfattende forskningsprojekter om integration af indvandrere i det danske samfund understreges det bl.a., at manglende kendskab til dansk kultur er en af de største hindringer for en vellykket integrationsproces.<ref>[http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=files%2F8106773%2Ftaenketanken_vaerdier_og_normer.pdf Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: ''Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere'', s. 30</ref> Et eksempel på initiativer, der knytter sig til kulturforståelse som forudsætning for integration er de politiske bestræbelser på større "rummelighed" i folkeskolen.<ref>[http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF11/110121_de_mange_veje_rapport.ashx Karen Zobbe, Lisbeth Madsen, Ane Vester Feilberg, Heidi Sørensen, Bo Ertmann (2010): ''De mange veje. Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende "mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed"]''. Teori og Metodecentret, UCC. ISBN 978-87-91031-25-0 . Lokaliseret på Undervisningsministeriets hjemmeside 16. maj 2011 på http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF11/110121_de_mange_veje_rapport.ashx.</ref>
* '''Assimilation'''
 
== KontroverserHistorie ==
 
Begrebet social integration blev oprindelig udviklet af den franske sociolog [[Émile Durkheim]], der i slutningen af 1800-tallet beskæftigede sig med samfundets stigende arbejdsdeling. De forskellige former for arbejde skaber et funktionelt fællesskab, der kan være grundlag for en organisk solidaritet, som skaber [[sammenhængskraft]] i samfundet. Det er ifølge Durkheim arbejdet, der giver plads i denne sammenhæng og dermed social integration.<ref name=dsd/><ref name=kronik>[https://politiken.dk/debat/kroniken/art5452056/Dobbeltspillet-om-integrationen Per Schultz Jørgensen: Dobbeltspillet om integrationen. Kronik i Politiken 5. oktober 2004.]</ref>
Integration af [[indvandrer]]e i samfundet er et stærkt kontroversielt emne i den offentlige debat.
 
I 1920'erne videreudviklede forskerne [[Ernest Burgess]] og [[Robert Park]] ved [[University of Chicago]] teorierne om sociale samspil og om de virkninger, det har, når mennesker indgår i sociale samspil. Der skabes så et fællesskab (''comunity'') med fælles normer og værdier. Et tredje bidrag til forståelsen af integrationsbegrebet kom fra midten af 1900-tallet fra psykologien og filosofien, der fokuserede på begrebet [[identitet]] og de omkostninger, der er forbundet med at give slip på et mentalt ståsted og tilslutte et andet og til dels fremmed. Det kræver en sikkerhed og følelse af accept. Integration omfatter ifølge denne idemæssige udvikling tre dimensioner: arbejde, følelsen af samhørighed og grundlæggende tryghed.<ref name=kronik/>
=== Modersmålsundervisning ===
 
== Forskellige former for integration ==
En lov, som gør det frivilligt for kommunerne at tilbyde [[modersmålsundervisning]] for indvandrerbørn, trådte i kraft 1. august 2002.
Det er dog fortsat pålagt kommunerne at undervise tosprogede børn fra [[EU]]- og [[EØS]]-lande, så de internationale forpligtelser overholdes. Det gælder også børn fra Færøerne og Grønland. Afskaffelsen skete for at flytte fokus fra modersmålsundervisning til en mere intensiveret sprogstimulering i dansk i førskolealderen.
 
Integration anvendes i en række forskellige samfundsmæssige sammenhænge:
Den ene side i debatten opfatter afskaffelsen af modersmålsundervisning for indvandrerbørn som et skub i retning af bedre integration, da tilknytningen til modersmålet svækkes. Den modsatte side frygter at dette vil gøre børnene "dobbelt halvsprogede", dvs. at de ikke lærer nogen af de to sprog godt nok til at kunne gennemføre en uddannelse på noget af dem. Samtidig frygtes det at kunne give problemer med [[identitet]] og oprindelig kultur, da modersmålet svækkes, og at gøre kommunikation med familie i udlandet besværligere.
 
* '''Social integration''' omhandler enkeltpersoners sociale netværk og gruppetilhørsforhold. Eksempelvis kan arbejdsløshed være en årsag til forringet social integration. Undersøgelser fra 1970'erne og 1980'erne har vist, at social integration er af afgørende betydning for en persons livskvalitet, sundhed og livslængde.<ref name=dsd/>
=== Starthjælp ===
* '''International integration''' studerer, hvordan nye og større enheder (f.eks. forbundsstater) skabes på grundlag af mindre politiske enheder. Eksempelvis bruges ofte begrebet [[europæisk integration]] om udviklingen i [[EU]] med gradvis tættere forbindelser mellem de enkelte EU-medlemslande. Området international integration kan igen underopdeles i politisk, retlig, økonomisk og kulturel integration. Studiet af [[international politik]] rummer en lang række integrationsteoretiske retninger, f.eks. funktionalistisk, føderalistisk og intergovernmentalistisk integrationsteori.<ref name=dsd/>
* '''Pædagogisk integration''' omhandler spørgsmålet om elever med indlæringsvanskeligheder skal placeres i særlige klasser og skoler eller i stedet undervises i almindelige klasser.<ref name=dsd/>
* '''Kulturel integration''' omhandler ikke mindst, hvordan etniske mindretal bliver indsluset i samfundet. Det gælder f.eks. sprogligt, politisk, mht. boligforhold osv.<ref name=dsd/> Denne form for integration er blevet et hovedemne i Danmark og en række andre europæiske lande i takt med den stigende indvandring fra mange lande udenfor EU i løbet af de seneste årtier. Kulturel integration handler om at afgrænse det rum, som de "ekskluderede" (fx etniske minoriteter) skal indføres i. I et af de mest omfattende forskningsprojekter om integration af indvandrere i det danske samfund understreges det bl.a., at manglende kendskab til dansk kultur er en af de største hindringer for en vellykket integrationsproces.<ref>[http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=files%2F8106773%2Ftaenketanken_vaerdier_og_normer.pdf Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: ''Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere'', s. 30.]</ref>
 
== Integration af indvandrere ==
[[Starthjælp]] gælder for personer, der er kommet til Danmark efter den 1. juli 2002, og som kommer fra lande uden for [[Norden]], [[EU]] og [[Liechtenstein]]. Personer, der boede i Danmark før den 1. juli 2002, har ret til [[kontanthjælp]]. I praksis kan man dog kun få starthjælp, hvis man ikke har stillet en økonomisk sikkerhed på cirka kr. 60000, hvilket er reglen i dag. Satserne er [[pr. 2006]] ca 35% lavere på starthjælp end på kontanthjælp.
 
I slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede er der opstået en større integrationsdebat i mange vestlige lande, der omhandler, hvordan man kan bevare eller skabe [[sammenhængskraft]] i samfundene, samtidig med, at de over de seneste årtier er blevet mere etnisk og kulturelt blandede som følge af forøget indvandring. Det handler på den ene side om, hvordan nye borgere bliver en del af det eksisterende samfund og fællesskab i tilflytterlandet, og på den anden side om, hvad man i tilflytterlandet sætter som betingelser herfor.<ref>[http://www.politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_49_3/intro.pdf Kristina Bakkær Simonsen: Integration af indvandrere i Danmark. Introduktion til temanr. om integration af indvandrere i Danmark. Tidsskriftet Politica, årgang 49, nr. 3, 2017.]</ref> I denne forbindelse bruges integration som fællesbetegnelsen for en række forskellige former med tre hovedtyper: yderformerne [[assimilation]] og [[segregation]] (adskillelse) samt mellemformen gensidig integration. Ved assimilation forstås en proces, hvor de indvandrede mindretal forventes ensidigt at tilpasse sig normerne og livsførelsen hos flertalsbefolkningen og altså helt opgive deres oprindelige traditioner og kultur så hurtigt som muligt. Segregation er den modsatte yderlighed, hvor indvandrergrupperne enten tvungent eller frivilligt lever helt separeret fra flertalsbefolkningen. Imellem disse to modpoler befinder sig den gensidige integration, hvor flertalsbefolkningen og de indvandrede grupper gensidigt påvirker hinanden, uden at de sidstnævntes kultur helt forsvinder. En forudsætning for, at der kan finde en gensidig integration sted, er, at der er mange kontakter på forskellige planer og en gensidig politisk og social anerkendelse mellem de to sider.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97616 Pia Quist og Ulf Hedetoft: opslagsordet "indvandrere" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. juni 2018.]</ref>
Den ene side i debatten mener at starthjælpen motiverer indvandrere til hurtigere at finde et arbejde og blive selvforsørgende. Den anden side mener at starthjælpen er [[diskrimination|diskriminerende]] og socialt marginaliserende, og at den hæmmer integrationen.
 
== Se også ==
Indvandrerne kan blive danske statsborgere ved at tage en [[indfødsretsprøve]].
 
*[[Akkulturation]]
*[[Indvandring]]
*[[Indvandring til Danmark]]
 
== Noter ==
 
{{reflist}}
 
== Eksterne linkshenvisninger ==
[http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2001/taenketank_integration_dk/bila.htm/ Udlændinges integration i det danske samfund – Bilag A. Definition af .integration]
 
== Se også ==
*[[Assimilation]]
*[[Akkulturation]]
 
* [http://uim.dk/arbejdsomrader/Integration Integration - Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside]
{{Samfstub}}
* [https://www.kristeligt-dagblad.dk/integration Integration - Kristeligt Dagblads hjemmeside]
* [http://politica.dk/tidligere-numre/aargang-49-nr-3-integration-af-indvandrere-i-danmark/ Integration af indvandrere i Danmark - temanr. af tidsskriftet Politica]
 
[[Kategori:Samfundsvidenskab]]