Kalifatets teori: Forskelle mellem versioner

Selv da kalifatet i realiteten havde mistet sin betydning, forblev kalifatsteorien hele tiden teoretisk normdannende og meget omdiskuteret, selv om virkelighed og teori var vidt adskilt. De muslimske jurister stod overfor den ret beset uløselige opgave at bygge bro over dette misforhold. Dette betød i praksis, at de måtte skabe en overensstemmelse mellem kaliffen som den højeste autoritet i teorien og sultanen eller emiren som den, der havde magten for tiden, ved at tilpasse begge embeder til en islamisk retsopfattelse, der insisterer på enheden mellem den åndelige og verdslige magt.

 

 

Ifølge denne teori er kaliffen forpligtet til at videregive sin udøvende magt til den, som netop nu har den reelle, politiske magt, så længe denne regerer efter lovreglerne i sharia. Det vil være tilstrækkeligt at anerkende kaliffens formelle overhøjhed og at nævne hans navn i fredagsbønnen for at opretholde fiktionen om embedets suverænitet. Mawadi forsøger her med videregivelsestanken at bringe kalifatsteorien i samklang med den historiske realitet.