Håndfæstning: Forskelle mellem versioner

En '''håndfæstning''' er udtryk fra [[middelalderen]] om den [[kontrakt]], som [[adel|adelen]] og [[konge|kongen]] indgik med hinanden, når der skulle vælges en ny konge. I middelalderen var [[Danmark]] et såkaldt [[valgkongedømme]], hvilket betød, at når en konge døde, skulle der vælges en ny konge, og før denne person kunne vælges som konge, skulle han altså indgå en aftale med adelen, der bl.a. bestemte, hvad kongen havde rettighed til og ikke havde rettighed til. Den bestemte også, hvilke [[privilegier]] de forskellige [[stænder]] (samfundsgrupper) havde. Det er først ved indførelsen af [[enevælden]] i [[1660]], at det danske kongerige bliver et [[arvekongedømme]], hvilket betyderbetød, at en afdød monarks førstefødtekonges søn eller datter automatisk bliverblev konge efter sin far eller mor, hvilket betyderindebar, at man ikke længere laverhåndfæstningerne håndfæstningerophørte. [[Danmarkshistorien|Danmarkshistoriens]] første håndfæstning blev vedtaget på et møde mellem [[Erik Klipping]] og landets stormænd i [[1282]]. Danmarkshistoriens sidste håndfæstning er [[Frederik 3.|Frederik 3.s]] håndfæstning fra [[1648]]. Håndfæstningen er udtryk for stormændenes modstand mod kongens forsøg på at øge sin magt.<ref>{{Harvnb|Bøgh|2012|}}</ref>