Hans Hedtoft: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) →Politisk karriere: billede |
ændrer fornavn til efternavn, ændrer til dansk navn for norsk ministerium + lidt sprogret |
||
Linje 38:
== Baggrund ==
Den [[21. april]] [[1903]] fødtes
I [[1929]] flyttede han til [[København]], hvor han på [[Thorvald Stauning|Staunings]] initiativ blev assistent i partiet og sekretær for dets folketingsgruppe.
Linje 45:
== Politisk karriere ==
[[File:Hans Hedtoft achter zijn bureau op het ministerie, Bestanddeelnr 252-8965.jpg|thumb|Hedtoft i Statsministeriet i 1954]]
I [[1935]] blev
I [[1939]] blev han formand for Socialdemokratiet efter Stauning, men blev af besættelsesmagten tvunget til at fratræde posten i [[1941]]. Han var fortsat stærkt politisk aktiv og med til at skabe kontakt mellem politikere og modstandsbevægelse.
Linje 52:
I [[1945]] kom han tilbage som formand og var det til sin død i 1955. Han var arbejds- og socialminister i befrielsesregeringen i 1945.
Efter venstreregeringen [[Knud Kristensen]]s fald blev Hans Hedtoft [[statsminister]] for en socialdemokratisk mindretalsregering [[13. november]] [[1947]] – [[30. oktober]] [[1950]]. Han var en varm tilhænger af det nordiske samarbejde, og det var ham en stor skuffelse, at det ikke lykkedes at skabe et nordisk forsvarsforbund. Planerne brød sammen, fordi [[Norge]] sigtede mod medlemskab i Atlantpagten, senere [[NATO]], og det resulterede i Danmarks tilslutning i 1949.
22. januar 1948 foreslog den britiske udenrigsminister [[Ernest Bevin]] en forsvarsunion mellem [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Holland]], [[Belgien]] og [[Luxemburg]], hvor han undlod at nævne [[Skandinavien]] for ikke at sætte de nordiske lande i en ubehagelig situation i forhold til [[Sovjetunionen]]. Som et modtræk fulgte 22. februar [[Josef Stalin]]s forslag til [[Finland]]s [[præsident]] [[Juho Kusti Paasikivi]] om, at Sovjetunionen og Finland skulle indgå en samarbejdsaftale efter model af den aftale, Sovjetunionen havde indgået med [[Ungarn]] og [[Rumænien]]. Aftalen lagde klare begrænsninger på Finlands selvstyre. I begyndelsen af marts fik det norske
I 1950 måtte Hedtoft gå af som statsminister, men efter VK-regeringen under Erik Eriksen dannede han på ny en socialdemokratisk regering den 30. september 1953, og han forblev på posten til sin død i 1955. Han blev den første præsident for [[Nordisk Råd]] i 1953 og døde af [[hjertestop|hjerteslag]] under et møde i Nordisk Råd i Stockholm i 1955.
|