Ludvig 14. af Frankrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 80.62.117.100 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Help needed: Habsburg (2), Maria Anna af Østrig |
||
Linje 37:
[[Fil:LouisXIV-child.jpg|thumb|Ludvig 14. som otteårig]]
Efter at Ludvig 14. som fireårig arvede tronen i [[1643]], overtog hans mor Anna af Østrig regentskabet. Hun bekræftede straks kardinal Mazarin i stillingen som premierminister.
På dette tidspunkt var Frankrig i krig mod [[Habsburg]]{{dn|dato=juni 2018}}. De franske armeer kæmpede i Trediveårskrigen mod både det [[Tysk-romerske rige]] og den spanske konge. Ganske vist sejrede de franske armeer, men krigen belastede statsfinanserne betydeligt. Indenrigspolitisk stod Anna overfor en heftig opposition, da byernes domstole og adelen tvivlede på hendes regering. Kardinal Mazarin var i opposition til dem. Anna viste sig dog at være ganske anderledes end ventet. Dronningen blev som spansk [[habsburg]]er{{dn|dato=juni 2018}} ved det franske hof forsmået i første omgang, men blev en overbevist franskmand. Hun tålte hverken [[nepotisme]] eller indskrænkelse af den kongelige autoritet i landet. Hendes generaler fik besked på at fortsætte kampen med uformindsket styrke. Mazarin styrede statens anligggender og fortsatte kardinals Richelieus politik med at koncentrere al statens magt i hænderne på kongen.
Med underskrivelsen af [[Den westfalske fred]] i [[1648]] var Frankrig den store sejrherre i [[Trediveårskrigen]]. Der kunne indsættes betydelige troppestyrker i krigen mod Spanien, men nu udbrød [[Fronde-oprøret]] (1648-1653), en åben borgerkrig mellem parlamentet i Paris og adelen mod kongens enevældige politik. Ludvigs mindreårighed blev brugt som begrundelse for oprøret. Oprørerne hævdede, at de kæmpede mod Mazarins negative indflydelse. Han blev som italiener ikke vurderet særlig højt. Især de kongelige prinser tog ham det ilde op, at han konsekvent udelukkede dem fra politisk indflydelse. Men parlamenterne (højesteretterne) var påvirket af den engelske borgerkrig og så en chance for at udbygge deres privilegier i forhold til kronen. Fronden blev slået i [[1652]], men uroen fortsatte til [[1654]]. Ludvig 14. blev erklæret for myndig i [[1651]] og afsluttede sin mors regentskab. Kongen var endnu for ung til at regere og overdrog som forventet magten til Mazarin og ikke en af kongehusets prinser. I 1654 fulgte kroningen og salvingen af kongen i Reims, og ordenen var synligt for enhver genoprettet i kongeriget. Kroningen tjente som symbol på kontinuitet og Guds beskyttelse.
Linje 52:
[[Kuskestriden i London]], som førte til, at Spanien måtte anerkende den franske konges forrang i Europa. Det stod klart for de europæiske hoffer, at Ludvig ikke havde til hensigt at være en svag konge. I 1662 indgik Frankrig og Holland en forsvarsalliance, og kort efter købte Ludvig byen Dunkerque af [[Karl 2. af England]]. Kongen ville ikke kun overraske verden politisk, men også udstille sin magt og rigdom ved prægtige hoffester, som var typiske for [[barok]]tiden. Han holdt i [[1664]] festen ''Plaisirs de l’Île enchantée'' (den fortryllede øs glæder). Europas fyrster var forbløffede og imponerede af den luksus, som disse fornøjelser var udtryk for, og begyndte i stigende grad at efterligne den franske konges livsstil. Hermed begyndte legenden om Solkongen.
I [[1665]] døde hans onkel og svigerfar [[Filip 4. af Spanien]]. Ludvig gjorde for første gang opmærksom på sin gemalindes arveret. Han krævede på vegne af hertugdømmet Brabants devolutionsret en arveandel for Frankrig, hvorefter døtre af første ægteskab har forrang. I Spanien sad [[Karl 2. af Spanien]] et degenereret barn på tronen, og barnets mor, [[Maria Anna af Østrig]]{{dn|dato=juni 2018}} havde regentskabet. Regenten afviste de franske krav, og Ludvig forberedte sig på krig. I [[1667]] udbrød [[Devolutionskrigen]]. Ludvigs hærreformer var allerede gennemført i vidt omfang, og han havde interesse i at få afprøvet sine nye armeer. Han havde skabt en stående hær, en nyskabelse i tiden. Han havde professionelle soldater, som til stadighed var klar til indsats, strengt uddannede og disciplinerede og som regelmæssigt fik betaling og forsyninger. En hær på 70.000 mand marcherede ind i de [[Spanske Nederlande]]. En anden annekterede [[Franche-Comté]]. Spanien stod over for en fuldbyrdet kendgerning og havde ingen muligheder for at værge sig. Sejren forekom at være uden begrænsninger, men nu følte Frankrigs allierede Holland sig truet af de franske troppers nærvær. De hollandske generalstater indgik i 1668 en tripelalliance med England og Sverige vendt mod Frankrig for at få gang i fredsforhandlingerne. Frankrig så sig nu tvunget til at mindske sine krav ved fredsforhandlingerne i [[Aachen]]. Ved [[Freden i Aachen]] (1668) beholdt Frankrig store områder i den vestlige del af de [[Spanske Nederlande]], men måtte afgive Franche-Comté. Ludwig 14. kunne ikke tilgive, at hans egen allierede var faldet ham i ryggen, selv om han hidtil altid havde været Hollands største støtte og endda havde interveneret på Hollands side i [[1666]] i [[Den anden britisk-hollandske krig 1664-67]]. Han beskyldte åbent generalstaterne for utaknemmelighed og endda forræderi. Det afholdt ham dog ikke fra samme år at afholde den ''Grand Divertissement Royal'' i Versailles for at fejre sin triumf.
=== Krigen mod Holland ===
Linje 185:
'''Udenomsægteskabelige børn:'''
Fire børn med ''Mademoiselle_de_La_Vallière'' (ctrl-click)">[[Louise de La Vallière, ''Mademoiselle de La Vallière'']]:
# Charles de Bourbon (19. november 1663 – 1665)
# Philippe de Bourbon (7. januar 1665 – 1666)
| |||