Den Iberiske Halvø: Forskelle mellem versioner

'''Den Iberiske Halvø''' (også kaldt '''Den Pyrenæiske Halvø''') ligger i det sydvestligste [[Europa]]. Den er afgrænset af [[Middelhavet]] mod syd og øst og af [[Atlanterhavet]] mod nord og vest. [[Pyrenæerne]] danner den nordøstlige grænse af halvøen og forbinder den med resten af Europa. Ved [[Gibraltar]] i den sydligste del er den Iberiske Halvø tæt ved [[Afrika]]. [[Gibraltar-strædet]] adskiller halvøen fra [[Marokko]] på det afrikanske fastland i en bredde af 14 km. Halvøen dækker 582.925 km². Dens geografiske centrum ligger i bjergkæden [[Cerro de los Ángeles]]. Den længste flod er [[Tajo]], der er 1.007 km lang (med 731 km i [[Spanien]] og 275 km i [[Portugal]]). Det højeste punkt på den iberiske halvø er bjerget [[Mulhacén]] (34823.482 m), befinder sig mod syd i bjergmassivet [[Sierra Nevada (Spanien)|Sierra Nevada]] (i [[Andalusien]]). Geologisk set er det kendetegnende for den iberiskeIberiske halvø, at den største del af fastlandet består af en højslette, den [[Kastillanske højslette]], der har en gennemsnitlig højde over havet på ca. 600 m. De nordlige, nordvestlige og vestlige kyster er klippefyldte og forrevne, modsat de østlige, sydøstlige og sydlige, der er mere blide.

De første beboere (bortset fra [[neandertaler]]e og [[Cro-Magnon-menneske]]r) var antagelig [[iberer]]ne. Navnet "den iberiske halvø", kommer af floderfloden ”Íber”, som muligvis er den nuværende [[Ebro]], men det kan også dreje sig om [[Guadalquivir]] eller andre floder i [[Huelva]]området. Tekster fra [[antikken]] nævner en flod, ''Iberus'' og et folk, som kaldes iberer. Allerede på den tid begyndte [[Hellas|grækerne]] at kalde halvøen for ''Iberia''.