Kognitivisme: Forskelle mellem versioner

171 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
stilistiske ændringer
(+link til Kognitionspsykologi der optager pladsen i wikidata:Q23382 (Cognitivism, Kognitivismus m.fl)
m (stilistiske ændringer)
 
'''Kognitivisme''' er en teoretisk tilgang, der bruges til at studere forskellige [[kunst]]former – og især publikums reaktion på fx [[film]] og [[litteratur]] – der i høj grad hviler på forskningsresultater fra [[kognitiv psykologi]]. SåledesUdgangspunktet erfor udgangspunktet,kognitivismen ater kognitivisterden meneridé, at [[Naturvidenskab|naturvidenskabelige]] indsigter er relevante for at forstå publikums interaktion eller engagement med medieformer som [[Roman|romaner]] eller [[Tv-serie|tv-serier]]. I [[Filmvidenskab|medievidenskabeligt]] regi er udgangspunktet for denne idé det, at [[Menneske|mennesket]] er en del af naturens verden og at vi som sådan gør brug af de samme mentale mekanismer for at forstå den naturlige verden, som vi gør brug af, når vi skal forstå [[Kunstværk|kunstværker]] med bevægelige billeder; dvs. film og tv. <ref>Nannicelli, T. & Taberham, P. (2009). ''Cognitive Media Theory''. New York: AFI Film Readers, side 9.</ref>
 
Kognitivismen slår sig således op på at være [[tværfaglighed|tværfaglig]] eller [[interdisciplinaritet|interdisciplinær]], fordi den beror på både [[Humaniora|humanistisk]] og [[naturvidenskab]]elig forskning. Visse kognitivister understreger, at den kognitive tilgang godt kan kobles med mere humanistiske teoretiske tilgange. I Danmark har især [[Torben Kragh Grodal|Torben Grodal]] stået for at fremme kognitivistiske idéer i forskningsverdenen.<ref>Grodal, T. (2009). ''Embodied Visions: Evolution, Emotion, Culture, and Film.'' Oxford University Press, USA.</ref> Indenfor de æstetiske fag har kognitivismen især vundet frem indenfor litteratur- og filmvidenskab, især på filmvidenskab på [[Københavns Universitet]]. Her bruges tilgangen til at undersøge, hvordan publikum forstår, hvad der foregår i fortællingen (fx på skærmen) og hvordan fortællinger kan skabe følelsesreaktioner i publikum.
 
Ofte bliver [[David Bordwell]] fremhævet som dén, der har fremmet kognitivismen med sin bog ''Narration in the Fiction Film'' fra 1985.<ref>Bordwell, D. (1985). ''Narration in the Fiction Film. '' Madison, WI: University of Wisconsin Press.</ref> I dag er tilgangen blevet så veletableret, at den også gennemgås i grundbøger i filmteori. <ref>Elsaesser, T., & Hagener, M. (2010). ''Film Theory : An Introduction through the senses.” New York: Routledge.</ref><ref>Stam, R. (2000). “Film Theory: An Introduction.” Wiley-Blackwell.</ref>
596

redigeringer