Wikipedia

Ludvig 14. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Help needed: Habsburg (2), Maria Anna af Østrig
m retter flertydigt link
Linje 24:
== Overblik ==
[[Fil:Louis1667.jpg|thumb|<center>Ludvig 14. i 1667</center>]]
Ludvig 14.s fødsel på slottet i [[Saint-Germain-en-Laye]] blev set som en lykkelig begivenhed, da hans forældre – [[Ludvig 13. af Frankrig|Ludvig 13.]] og [[Anna af Østrig (1601-1666)|Anna af Østrig (1601-1666=)]] havde været gift i 23 år uden af få børn. Ved hans fødsel blev den frygtede tronfølger Gaston d'Orleans udelukket. Af taknemmelighed modtog den nyfødte tilnavnet ''Dieudonné'' (den Gudgivne). Hans bror, hertug [[Filip 1. af Orleans]], blev født i [[1640]].
 
Allerede som fireårig fulgte Ludvig den [[14. maj]] [[1643]] sin far på tronen. Indtil [[1651]] var det imidlertid hans mor, der førte regeringen. Den faktiske magt lå hos minister [[Jules Mazarin|kardinal Mazarin]]. Mazarin forberedte målrettet Ludvig på rollen som enevældig hersker. Skridt for skridt blev den unge konge involveret i magtudøvelsen og delte til sidst regeringsansvaret med Mazarin. På baggrund af de udenrigspolitiske succeser, som minister-kardinalerne [[Armand-Jean du Plessis de Richelieu|Richelieu]] og Mazarin havde skaffet Frankrig, kunne Ludvig udvikle den franske enevælde i barokstil med et hofliv, som helt og holdent var tilpasset herskerens person. Efter [[Den westfalske fred]], som afsluttede [[Trediveårskrigen]] i [[1648]], og [[Pyrenæerfreden|Freden i Pyrenæerne]] med [[Spanien]] i [[1659]] var Frankrig den politisk og militært stærkeste magt i Europa. Med hjælp fra ministre som [[Jean-Baptiste Colbert|Colbert]], [[François-Michel Le Tellier, marquis de Louvois|Louvois]], [[Hugues de Lionne|Lionne]] og kansleren [[Pierre Séguier|Séguier]] styrkede han det statslige magtapparat og udvidede det militære, institutionelle og materielle grundlag for det franske monarkis magt. En negativ indflydelse på hans regering havde forfølgelsen af [[huguenot]]terne og [[Den spanske arvefølgekrig]]. Denne omfattende krig førte næsten til statsbankerot i [[1713]]. Den blev afværget gennem en finansreform og massive besparelser.
Linje 37:
[[Fil:LouisXIV-child.jpg|thumb|Ludvig 14. som otteårig]]
Efter at Ludvig 14. som fireårig arvede tronen i [[1643]], overtog hans mor Anna af Østrig regentskabet. Hun bekræftede straks kardinal Mazarin i stillingen som premierminister.
På dette tidspunkt var Frankrig i krig mod [[Huset Habsburg|Habsburg]]{{dn|dato=juni 2018}}. De franske armeer kæmpede i Trediveårskrigen mod både det [[Tysk-romerske rige]] og den spanske konge. Ganske vist sejrede de franske armeer, men krigen belastede statsfinanserne betydeligt. Indenrigspolitisk stod Anna overfor en heftig opposition, da byernes domstole og adelen tvivlede på hendes regering. Kardinal Mazarin var i opposition til dem. Anna viste sig dog at være ganske anderledes end ventet. Dronningen blev som spansk [[Huset Habsburg|habsburg]]er{{dn|dato=juni 2018}} ved det franske hof forsmået i første omgang, men blev en overbevist franskmand. Hun tålte hverken [[nepotisme]] eller indskrænkelse af den kongelige autoritet i landet. Hendes generaler fik besked på at fortsætte kampen med uformindsket styrke. Mazarin styrede statens anligggender og fortsatte kardinals Richelieus politik med at koncentrere al statens magt i hænderne på kongen.
 
Med underskrivelsen af [[Den westfalske fred]] i [[1648]] var Frankrig den store sejrherre i [[Trediveårskrigen]]. Der kunne indsættes betydelige troppestyrker i krigen mod Spanien, men nu udbrød [[Fronde-oprøret]] (1648-1653), en åben borgerkrig mellem parlamentet i Paris og adelen mod kongens enevældige politik. Ludvigs mindreårighed blev brugt som begrundelse for oprøret. Oprørerne hævdede, at de kæmpede mod Mazarins negative indflydelse. Han blev som italiener ikke vurderet særlig højt. Især de kongelige prinser tog ham det ilde op, at han konsekvent udelukkede dem fra politisk indflydelse. Men parlamenterne (højesteretterne) var påvirket af den engelske borgerkrig og så en chance for at udbygge deres privilegier i forhold til kronen. Fronden blev slået i [[1652]], men uroen fortsatte til [[1654]]. Ludvig 14. blev erklæret for myndig i [[1651]] og afsluttede sin mors regentskab. Kongen var endnu for ung til at regere og overdrog som forventet magten til Mazarin og ikke en af kongehusets prinser. I 1654 fulgte kroningen og salvingen af kongen i Reims, og ordenen var synligt for enhver genoprettet i kongeriget. Kroningen tjente som symbol på kontinuitet og Guds beskyttelse.
Linje 52:
[[Kuskestriden i London]], som førte til, at Spanien måtte anerkende den franske konges forrang i Europa. Det stod klart for de europæiske hoffer, at Ludvig ikke havde til hensigt at være en svag konge. I 1662 indgik Frankrig og Holland en forsvarsalliance, og kort efter købte Ludvig byen Dunkerque af [[Karl 2. af England]]. Kongen ville ikke kun overraske verden politisk, men også udstille sin magt og rigdom ved prægtige hoffester, som var typiske for [[barok]]tiden. Han holdt i [[1664]] festen ''Plaisirs de l’Île enchantée'' (den fortryllede øs glæder). Europas fyrster var forbløffede og imponerede af den luksus, som disse fornøjelser var udtryk for, og begyndte i stigende grad at efterligne den franske konges livsstil. Hermed begyndte legenden om Solkongen.
 
I [[1665]] døde hans onkel og svigerfar [[Filip 4. af Spanien]]. Ludvig gjorde for første gang opmærksom på sin gemalindes arveret. Han krævede på vegne af hertugdømmet Brabants devolutionsret en arveandel for Frankrig, hvorefter døtre af første ægteskab har forrang. I Spanien sad [[Karl 2. af Spanien]] et degenereret barn på tronen, og barnets mor, [[Maria Anna af Østrig]]{{dn (1636-1696)|dato=juniMaria 2018}}Anna af Østrig]] havde regentskabet. Regenten afviste de franske krav, og Ludvig forberedte sig på krig. I [[1667]] udbrød [[Devolutionskrigen]]. Ludvigs hærreformer var allerede gennemført i vidt omfang, og han havde interesse i at få afprøvet sine nye armeer. Han havde skabt en stående hær, en nyskabelse i tiden. Han havde professionelle soldater, som til stadighed var klar til indsats, strengt uddannede og disciplinerede og som regelmæssigt fik betaling og forsyninger. En hær på 70.000 mand marcherede ind i de [[Spanske Nederlande]]. En anden annekterede [[Franche-Comté]]. Spanien stod over for en fuldbyrdet kendgerning og havde ingen muligheder for at værge sig. Sejren forekom at være uden begrænsninger, men nu følte Frankrigs allierede Holland sig truet af de franske troppers nærvær. De hollandske generalstater indgik i 1668 en tripelalliance med England og Sverige vendt mod Frankrig for at få gang i fredsforhandlingerne. Frankrig så sig nu tvunget til at mindske sine krav ved fredsforhandlingerne i [[Aachen]]. Ved [[Freden i Aachen]] (1668) beholdt Frankrig store områder i den vestlige del af de [[Spanske Nederlande]], men måtte afgive Franche-Comté. Ludwig 14. kunne ikke tilgive, at hans egen allierede var faldet ham i ryggen, selv om han hidtil altid havde været Hollands største støtte og endda havde interveneret på Hollands side i [[1666]] i [[Den anden britisk-hollandske krig 1664-67]]. Han beskyldte åbent generalstaterne for utaknemmelighed og endda forræderi. Det afholdt ham dog ikke fra samme år at afholde den ''Grand Divertissement Royal'' i Versailles for at fejre sin triumf.
 
=== Krigen mod Holland ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_14._af_Frankrig"