Uran: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 80.167.97.254 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 73:
[[Fil:KarteUrangewinnung.png|thumb|left|300px|De 10 lande, der har den største uranudvinding, er markeret med brunt. Tilsammen står de for 94% af den samlede udvinding.]]
Uran findes næsten overalt på [[Jorden]], men de største forekomster – omtrent 70% af Jordens samlede uran-beholdning – ligger i [[Australien]], specielt i [[Olympic Dam]]-minerne i den sydlige del af landet. Alligevel er [[Canada]] den største producent af uran – her findes det i [[Athabasca-plateauet]] i det nordlige [[Saskatchewan]], og nye miner der leverer uranmalme af høj kvalitet har endda medført et dyk i uran-priserne. Også i [[Sverige]] findes der betydelige uranforekomster, men her er det forbudt at udvinde det. I USA finder der ikke meget uranudvinding sted, da man her har fået frigivet en mængde fissibelt materiale fra skrottede
Metallisk uran til kommercielt brug kan fremstilles ved at [[Reduktion (kemi)|reducere]] [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] mellem uran og et [[halogen]], med enten et [[alkalimetal]] eller et [[jordalkalimetal]]. En anden metode består i [[elektrolyse]] på en smeltet blanding af [[kaliumuraniumfluorid]] ([[Kalium|K]]U[[Fluor|F]]<sub>5</sub>), [[kalciumklorid]] og [[natriumklorid]]. Særlig rent uran kan fremstilles ved at nedbryde en uran-halogen-forbindelse på en [[glødetråd]] i [[vakuum]].
== Historie ==
Uran, i form af dets naturligt forekommende oxid, har været brugt i [[keramisk glasur]] siden år [[79]]; man har fundet gule glasvarer med op til 1% uranoxid nær [[Napoli]] i [[Italien]]. Da denne anvendelse blev "genopdaget" i starten af det [[19. århundrede]], var den eneste kendte kilde nogle gamle sølvminer i [[Joachimsthal]] i [[Bøhmen]]. De lokale glasmagere vogtede nidkært over hemmeligheden bag deres gule farvestof og dets kilde så længe det lod sig gøre.
Æren for opdagelsen af grundstoffet uran tilskrives den [[Tyskland|tyske]] [[kemiker]] [[Martin Heinrich Klaproth]], som i [[1789]] påviste det i [[mineral]]et [[begblende]]. Han opkaldte det efter planeten Uranus, som [[William Herschel]] havde opdaget [[1781|8 år tidligere]]. [[Eugene-Melchior Peligot]] isolerede rent, metallisk uran i [[1841]], og Lloyd & Summerfield fra [[Birmingham]] i [[England]] var de første til at bruge stoffet kommercielt, som farvestof i glas.
[[Henri Becquerel]] kom ved et tilfælde på sporet af fænomenet [[radioaktivitet]], da han i [[1896]] ville undersøge forskellige uranholdige [[Salt (kemi)|salt]]e. I 1933 opdagede forskere, at uran kan bruges til at fremstille energi, og siden har stoffet været brugt til atomkraft over hele verden.
| |||