Luís de Camões: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Smårettelser + infoboks
tilføjet links
Linje 25:
| signatur =
}}
'''Luis Vaz de Camões''' ([[1524]] – [[10. juni]] [[1580]]), som også kaldes "Prinsen blandt poeterne", blev så vidt vides født i Lissabon og var en [[Portugal|portugisisk]] [[digter]], som skrev det [[epos|episke]] [[digt]] [[Os Lusíadas]], ''Portugiserne'', der regnes for [[Portugal]]s national[[epos]]. ''Portugiserne'' er et [[digt]] i 10 sange, skrevet i [[Homerisk]] stil, der handler om [[Vasco da Gama]]s rejse og [[Portugals historie]].<ref name="WDL">{{cite web |url = http://www.wdl.org/en/item/11198/ |title = The Lusiads |website = [[World Digital Library]] |date = 1800-1882 |accessdate = 2013-08-31 }}</ref>
 
== Biografi ==
''Portugiserne'' er et [[digt]] i 10 sange, skrevet i Homerisk stil, der handler om [[Vasco da Gama]]s rejse og Portugals historie.<ref name="WDL">{{cite web |url = http://www.wdl.org/en/item/11198/ |title = The Lusiads |website = [[World Digital Library]] |date = 1800-1882 |accessdate = 2013-08-31 }}</ref>
Camões blev så vidt vides født i [[Lissabon]]. Hans forældre var af adelig[[adel]]ig herkomst. Faderen, Simão Vaz de Camões, var [[ridder]] og i slægt med [[Alfons 3. af Portugal|kong Afonso III]] (1210-1279). Moderen, Ana de Sá e Macedo var fjern slægtning til [[Vasco da Gama]].
 
Han sammenlignes ofte med de store digtere [[Homer]], [[Vergil]], [[Dante]] og [[Shakespeare]]. Camões skrev også [[lyrik]], [[drama]] og filosofiske[[filosofi]]ske essays[[essay]]s. Han var omkring [[1548]] en del af hoffet[[hof]]fet og en meget lærtlærd ung mand (han kunne skrive på [[latin]] og [[castiliansk]]) og havde læst Homer, [[Platon]] og Virgilius på deres modersmål. Sit hidsige temperament, skarpe replikker til sine rivaler (mange gange med duellering[[duel]]lering både i vers og med sværd) og ikke mindst sin uforsigtighed vedrørende relationer til dronningen D. Catarina og tilnærmelser til prinsessen, skabte ham meget fjendskab, og han blev nægtet adgang til hoffet.
Camões forældre var af adelig herkomst. Faderen, Simão Vaz de Camões, var ridder og i slægt med kong Afonso III (1210-1279). Moderen, Ana de Sá e Macedo var fjern slægtning til [[Vasco da Gama]].
 
Han sammenlignes ofte med de store digtere [[Homer]], [[Vergil]], [[Dante]] og [[Shakespeare]]. Camões skrev også lyrik, drama og filosofiske essays. Han var omkring 1548 en del af hoffet og en meget lært ung mand (han kunne skrive på latin og castiliansk) og havde læst Homer, Platon og Virgilius på deres modersmål. Sit hidsige temperament, skarpe replikker til sine rivaler (mange gange med duellering både i vers og med sværd) og ikke mindst sin uforsigtighed vedrørende relationer til dronningen D. Catarina og tilnærmelser til prinsessen, skabte ham meget fjendskab, og han blev nægtet adgang til hoffet.
 
I 1549 blev byen [[Mazagan]] (nu Al-Jadida] i [[Marokko]], som Portugal erobrede i 1502, fra maurere og Camões meldte sig som soldat i kolonien [[Ceuta]]. Under kampen blev Camões såret og blind på sit højre øje.
 
Efter sin hjemkomst til Lissabon, blev han involveret i duel med en funktionær fra kongens hestestutteri. ogHan endte i fængsel og blev senere deporteret til [[portugisisk Indien|de portugisiske kolonier i Indien]] og senere til kolonien [[Macau]] i Kina. Hans temperament gjorde, at han røg i fængsel i flere omgange. Under hans ophold i det fjerne, der varede 17 år, begyndte han på sit store værk "Os Lusíadas". I [[april]] [[1570]] kommersteg han i land ved [[Cascais]] vest for Lissabon, som en fattig og nedtrykt mand.
 
Digtet var nu færdigt men skulle gennemgås af [[inkvisitionen]]. Censor og hans gode ven munken Bartolomeu Ferreira, gav ham den nødvendige [[Imprimatur]] (på latin "kan trykkes". Værket blev udgivet i 1572.<ref name="WDL"/>
 
Digtet var nu færdigt men skulle gennemgås af [[inkvisitionen]]. Censor og hans gode ven munken Bartolomeu Ferreira, gav ham den nødvendige [[Imprimatur]] (på latin "kan trykkes". Værket blev udgivet i [[1572]].<ref name="WDL"/>
Digtet blev af ham læst op til den unge kong D. Sebastião I, som meget fornøjet takkede Camões for indsatsen og belønnede ham med en treårig pension på 15.000 reais (datidens møntenhed), svarende til 40 reais om dagen – en tømrers dagløn var, den gang, 165 reais.
 
Digtet blev af ham læst op for den unge konge [[Sebastian 1. af Portugal|Dom Sebastião I]], som meget fornøjet takkede Camões for indsatsen og belønnede ham med en treårig pension på 15.000 reais (datidens møntenhed), svarende til 40 reais om dagen – en tømrers dagløn var, den gang, 165 reais. Camões levede sine sidste år som en fattig mand og ernærede sig ved salg af poesi.
 
Efter den unge portugisiske kong D. Sebastiãos død under krigen i [[Alcácer-Quibir]] (Ksar-el-Kebir i Marokko) nærmede den portugisiske kronenskrones finanser sig afgrunden. Dette og manglen på en tronarving gjorde, at Portugal for første gang var på vej til at miste sin selvstændighed. Luís Vaz de Camões sidste sætning på sit dødsleje var: ''"Omsider kommer mit liv til en ende og alle er vidner til, at jeg altid har elsket mit fædreland så meget, at jeg ikke alene dør i dets skød, men det dør også samtidigt med mig"''.
 
== Henvisninger ==