Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag) kolonner |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Ikke det rigtige anarki. - "County" bruger vi, så vidt jeg ved, kun om moderne britiske 'amter', ikke om historiske frankisk/franske grevskaber. |
||
Linje 22:
'''Vilhelm 1.'''{{efn|engelsk ''William I'', oldnormannisk ''Williame I''; [[oldengelsk]] ''Willelm I''}} (født ca. 1028,<ref name=Bates33>Bates ''William the Conqueror'' p. 33</ref> død 9. september 1087), normalt omtalt som '''Vilhelm Erobreren''' og nogle gange '''Vilhelm Bastarden''',<ref name=DNB />{{efn|Han blev ofte beskrevet som ''bastardus'' (bastard) i samtidige ikke-normanniske kilder.<ref name=DNB />}} var den første [[Normannere|normanniske]] [[Det engelske monarki|konge af England]], der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af [[Rollo]], og var dermed [[hertug af Normandiet]] (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over [[Normandiet]] sikret i 1060, og han påbegyndte den [[normanniske erobring af England]] seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet, samt problemer med hans ældste søn.
Vilhelm var søn af den ugifte [[Robert 1., hertug af Normandiet]], og Roberts elskerinde [[Herleva]]. Hans uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde [[
I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse [[Edvard Bekenderen]]s hoved, som han var i familie med. Der var dog andre personer, som ønskede kronen inklusive den magtfulde engelske [[Jarl (titel)|jarl]] [[Harold Godwinson]], der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1055. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og [[Normanniske erobring af England|invaderede England i september 1066]], hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under [[slaget ved Hastings]] den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i [[London]]. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.
Linje 30:
== Baggrund ==
[[Vikinger|Nordboere]] begyndte at [[plyndre]] [[Normandiet]] i slutningen af 700-tallet. Permanente [[Skandinavien|skandinaviske]] bosættelser optrådte allerede før år 911, hvor [[Rollo]], der var en [[Høvding|vikingehøvding]], og [[Karl den Enfoldige]] af Frankrig aftalte, at [[Hertugdømmet Normandiet|
De danske plyndringstogter i England fortsatte og Æthelred søgte hjælp fra Richard, og søgte tilflugt i Normandiet i 1013, da kong [[Svend Tveskæg]] drev Æthelred og hans familie fra England. Svends død i 1014 gjorde det muligt for Æthelred at vende hjem igen, mens Svends søn, [[Knud den Store|Knud]], udfordrede Æthelred, da han vendte tilbage. Æthelred døde pludseligt i 1016, og Knud blev konge over England. Æthelred og Emmas to sønner, [[Edward Bekenderen|Edward]] og [[Alfred Aetheling|Alfred]], gik i [[eksil]] i Normandiet, mens deres mor blev Knuds anden kone.<ref name=Conquest80>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 80–83</ref>
Linje 41:
Vilhelm blev født i 1027 eller 1028 i [[Falaise (calvados)|Falaise]], Normandiet, sandsynligvis mod slutningen af 1028.<ref name="Bates33" /><ref name=Official> "[http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheNormans/WilliamItheConqueror.aspx William the Conqueror]" ''History of the Monarchy''</ref>{{efn|Vihlhelms præcise fødselsdag er uklar idet forskellige normanniske kronikører angiver modsigende oplysninger. [[Orderic Vitalis]] skriver at Vilhelm på sit dødsleje påstår,a than var 64 år gammel, hvilket betyder at han må være født omkring 1023. Andre steder skriver Orderic at Vilhelm var 8 år gammel, da hans far drog afsted mod [[Jerusalem]] i 1035, hvilket fastsætter hans fødselsår til 1027. [[William af Malmesbury]] angives Vilhelm som 7 år gammel, da hans far rejste, hvilket giver fødselsåret 1028. En anden kilde, ''[[De Obitu Willelmi]]'', skriver at Vilhelm var 59 år, da han døde i 1087, hvilket kan betyde at han er født i enten 1028 eller 1029.<ref name=Douglas379>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 379–382</ref>}} Han var den eneste søn af [[Robert 1., hertug af Normandiet]], som igen var søn af [[Richard 2, hertug af Normandiet]].{{efn|Dette gjorde Emma af Normandiet til hans grantante og Edvard Bekenderen til hans fætter.<ref name=Douglas417>Douglas ''William the Conqueror'' p. 417</ref><ref name=Douglas420>Douglas ''William the Conqueror'' p. 420</ref>}} Hans moder, Herleva, var datter af [[Fulbert af Falaise]]; Fulbert var muligvis [[garver]] eller [[Balsamering|balsamerer]].<ref name=Douglas379 /> Hun var muligvis medlem af hertugens hushold, men hun ægtede ikke Robert.<ref name=DNB /> I stedet giftede hun sig senere med [[Herluin de Conteville]], og de fik sammen de to sønner [[Odo af Bayeux]] og [[Robert, greve af Mortain]] samt en datter, hvis navn er ukendt.{{efn|Denne datter blev senere gift med Vilhelm, lord af [[La Ferté-Macé]].<ref name=Douglas379 />}} En af Herlevas brødre, Walter, blev en af Vilhelms støtter og beskyttere, mens han var i undertal.<ref name=Douglas379 />{{efn|Walter haved to døtre; den ene blev nonne, og den anden, Matilda, giftede sig med [[Ralph Tesson]].<ref name=Douglas379 />}} Robert havde også en datter, [[Adelaide af Normandiet]], med en ande elskerinde<ref name=Houts19>van Houts "Les femmes" ''Tabularia "Études"'' pp. 19–34</ref>
Robert blev hertug af Normandiet den 6. august 1027, hvor han efterfulgte sin ældre bror [[Richard 3., hertug af Normandiet|Richard 3.]], som kun lige havde fået titlen året inde.<ref name=Bates33 /> Robert og hans bror havde været uenige om [[arvefølge]]n, og Richards død var pludselig. Robert blev af nogle [[Krønike|kronikører]] beskyldt for at have dræbt sin bror, hvilket er en plausibel men ikke underbygget anklage.<ref name=Douglas31>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 31–32</ref> Forholdende i Normandiet var uafklaret, da adelsfamilier plyndrede kirken og [[Alan 3. af Bretagne]] førte krig mod hertugdømmet, muligvis for selv at tage kontrollen. I 1031 havde Robert samlet en betragtelig støtte fra adelsfolk, hvoraf mange blev prominente personer i Vilhelms senere liv. De inkluderede Roberts [[onkel]], [[Robert 2. (
Der er indikationer af, at Robert muligvis kortvarigt var trolovet med kong Knuds datter, men det kom ikke til ægteskab. Det er usikkert om Vilhelm var blevet erstattet i hertugens arvefølge, hvis Robert havde haft en ægte søn. Tidligere hertuger havde været uægte, og Vilhelms overtagelse af titlen efter sin fader, indikerer at Vilhelm blev betragtet som Roberts mest retmæssige arving.<ref name=DNB /> I 1034 besluttede hertug Robert at drage på [[pilgrimsfærd]] til[[Jerusalem]]. Selvom nogle af støtter forsøgte at stoppe ham i at foretage rejsen, indkaldte Robert til råd i januar 1035, og han samlede de normanniske magthavere til at sværge troskab til Vilhelm som hans arving<ref name=DNB /><ref name=Douglas35 /> før han drog afsted. Han døde i juli ved [[Iznik|Nicea]], på vej tilbage til Normandiet.<ref name=Douglas35>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 35–37</ref>
Linje 56:
[[Fil:Colonne Vimont.jpg|thumb|left|Søjle rejst på stedet for [[slaget ved Val-ès-Dunes]].]]
Kong Henrik fortsatte med at støtte den unge hertug,<ref name=Douglas45>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 45–46</ref> men i slutningen af 1046 samlede modstandere af Vilhelm et oprør centreret i [[Basse-Normandie]], ledet af Guy af Burgund med støtte fra Nigel, Viscount af Cotentin, og Ranulf, Viscount af Bessin. Ifølge historier, der muligvis er legender, blev det gjort et forsøg på at fange Vilhelm ved [[Valognes]], men han undslap i ly af mørket, og søgte tilflugt hos kong Henrik.<ref name=Douglas47>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 47–49</ref> I begyndelsen af 1047 vendte Henrik og Vilhelm til Normandiet og vandt [[slaget ved Val-ès-Dunes]] nær [[Caen]], selvom der kun er overleveret ganske få detaljer om slaget.<ref name=Bates38>Bates ''William the Conqueror'' p. 38</ref> [[William af Poitiers]] påstod at slaget kun blev vundet ved hjælp af Vilhelms medvirken, men tidligere beretninger beskriver at kong Henriks mænd og hans lederskab også spillede en vigtig rolle.<ref name=DNB /> Vilhelm fik atter magten i
=== Konsolidering af magt ===
| |||