Versionen fra 28. nov. 2017, 22:16 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.196 edits billede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. jun. 2018, 11:35 redigér fjern redigering 2.104.143.169 (diskussion) stavefejl Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 7: I sin klassifikation af forskellige typer af politiske systemer identificerer Montesquieu tre hovedtyper: republikanske, monarkistiske og despotiske. Efter hans klassifikation varierer republikanske systemer meget efter hvor bredt de spreder borgerrettighederne. De som spreder dem mest kaldes demokratiske republikker, mens de som kun udstrækker dem til få kaldes aristokatiske republikker. Skillelinjen mellem monarki og despotisme består i, om der er modererende kræfter, såsom adelen, kirken etc. som kan begrænse regentens magtudfoldelse. Hvis der er sådanne kræfter, er det et monarki, ellers er det et despoti. Bagved enhver form for klassifikation af et politisk system må der, ifølge Montesquieu, være det han kalder det princip. Dette princip ~~fungere~~fungerer som en fjeder eller motor ved at udløse adfærd hos borgerne som får dem til at støtte styret og får det til at fungere effektivt. I demokratier, og i mindre udstrækning i republikker, er den fjeder ''kærligheden til dyden'', villigheden til at sætte samfundets interesser over egeninteressen. I monarkier er fjederen ''kærligheden til æren'' – ønsket om at opnå højere rang og privilegier. Endelig i despotier er fjederen ''frygten for regenten''. Et politisk system kan ikke vare ved, hvis det tilhørende princip mangler. Montesquieu hævder f.eks. at englænderne ikke fik skabt en republik efter borgerkrigen (1642–1651) fordi det engelske samfund manglede den demokratiske forudsætning: kærligheden til dyden. == Tre slags magt ==

De l'esprit des lois: Forskelle mellem versioner