På sporet af den tabte tid: Forskelle mellem versioner

▲Læseren vågner op med fortælleren, en dreng med følsomhed og kløgt. Vi føres rundt i huset, gør bekendtskab med familien og får at vide, at drengen ikke blot elsker og behøver sin moder, men også har visse lystbetonede aktiviteter i et af husets tomme værelser. En dag står denne dreng overfor en meget køn og selvsikker pige, senere bliver han vidne til andres ukontrollerede kærlighed til adelen, og han erfarer om seksuelle aktiviteter mellem mennesker af samme køn. Han forelsker sig i den selvsikre pige, og det bliver begyndelsen til hans egentlige kærlighedsliv, hvori jalousien kommer til at spille en altdominerende rolle. To forskellige klanagtige kredse bliver betydningsfulde for drengen: dels de adelige fra Faubourg St. Germain, dels de homoseksuelle. Disse kredse krydses i baron de Charlus, som er en facetteret, farverig og forfærdelig personlighed. Charles Swann er en mere tiltrækkende person, som fortælleren sammenligner sig selv med. Swann er verdensmand og kender begge kredse, men han er ikke rigtigt involveret i livet, før han bliver forelsket, gifter sig og får et barn. Det fører dog ikke til lykke, men til ansvar og komplikationer og mange smertefulde øjeblikke. Da fortælleren er blevet voksen bliver hans samliv med elskerinden Albertine til en psykologisk gyser. Hans jalousi er så voldsom, at han hverken kan gifte sig med pigen eller skille sig af med hende. Først da han er blevet så gammel, at seksualiteten er neddæmpet, bliver han i stand til at udfylde sin rolle i livet. Nogle mærkelige, mystiske oplevelser, hjælper ham til at forstå, hvad denne rolle skal bestå i.