Skilsmisse: Forskelle mellem versioner

[[Reformationen]] var et opgør mod det katolske syn på ægteskabet, og hævdede, at ægteskabet er bedre for den kristne end [[cølibat]], idet kønsdriften er en gave fra [[Gud]] og ubetvingelig som en del af [[natur]]en. At katolikkerne forbød skilsmisse, men tillod [[separation]], der medførte et krav om seksuel afholdenhed for begge parter, blev kritiseret. Reformatorerne mente, at skilsmisse med ret til gengifte skulle tillades; dog skulle skilsmisseadgangen begrundes ud fra [[Bibelen]]. Ægteskabet skulle i [[princip]]pet være et verdsligt og ikke et kirkeligt anliggende. [[Fyrste]]n skulle udforme ægteskabsretten. Med reformationen i [[Danmark-Norge]] var dedet meningen, at verdslige domstole skulle overtage, men det skete ikke. I [[1542]] etablerede kongen '''Kapitelretten''', også kaldt '''[[Tamperret]]ten''' eller '''Konsistorialretten''', <ref>https://www.arkivverket.no/dokumentasjon/ekteskap-og-skilsmisse/skilsmisse</ref> som en særdomstol for blandt andet ægteskabstvister. [[Lensherre]]n (senere [[amtmand]]en) var rettens formand. [[Biskop]]pen og de gejstlige ved [[domkirke]]rne fungerede som fagdommere, hvilket indebar, at domsmyndigheden faktisk blev tilbageført til kirken, næsten som i katolsk tid. Kapitelretten blev dog afskaffet ved rets[[reform]]en i [[1797]]. <ref>Hanne Marie Johansen: "Gemytternes uoverensstemmelse", ''[[Bergens Tidende]]'', 13. januar 2013</ref>